Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lægemidler forurener miljøet

De fleste lægemidler findes i målelige mængder i drikkevand samt i vandet og slammet i floderne. Det viser en italiensk undersøgelse, som er publiceret som forskningsbrev i The Lancet.

Lægemidler kan forurene miljøet ved udskillelse med urin og afføring fra mennesker i behandling, ved forkert bortskaffelse af ubrugt medicin og ved industriel forurening fra fabrikker for lægemidler. Tusinder af tons af lægemidler anvendes årligt til behandling af sygdomme, svangerskabsforebyggelse og mod det moderne livs belastninger. Også i landbruget bliver der brugt meget medicin.

Italienske forskere har undersøgt indholdet af forskellige grupper af lægemidler dels i drikkevand og dels i vandet og slammet i tre forskellige italienske floder. De fleste af lægemidlerne kunne findes i målelige mængder i både drikkevand, flodvand og slam i floderne. Mængden var dog så lille, at man dels vurderer, at den ligger langt under den mængde, som der skal til for at påvirke mennesker, og at risikoen for en sådan påvirkning er usandsynlig. (Det er tankevækkende, at forskere nøjes med at gætte frem for at bevise). Forskerne peger dog på, at man stadig må tænke på muligheden af virkninger på grund af livslang påvirkning fra de små mængder lægemidler i vandet.

Der er i undersøgelsen ikke taget højde for, om der kan kommer allergiske reaktioner hos mennesker, der ikke kan tåle de forskellige lægemidler. Sådanne reaktioner kan opstå ved selv meget små mængder af et stof, som man er overfølsom overfor. Undersøgelsen må give anledning til, at alle sørger for at aflevere ubrugt eller udløbet medicin på apoteket i stedet for at kaste det i skraldespanden eller toilettet.

Samtidig med at danskernes medicinforbrug stiger voldsomt, vokser også mængden af såkaldt returmedicin, som ikke bliver brugt og derfor ender med at blive destrueret af sikkerhedshensyn. Tal fra Danmarks Apotekerforening viser, at apotekerne sidste år sendte 87 ton ubrugt medicin til destruktion på Kommunekemi - en stigning på 40 procent på blot to år. Dertil kommer de mængder medicin, der sendes til destruktion på lokale anlæg. Alt i alt vurderes det i en ny undersøgelse, at der årligt på landsplan destrueres 132 ton medicin til en samlet værdi af langt over 100 mill. kroner.

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012