Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Bi Propolis - mere info

Folk taler om Bi Propolis - gør du? Men er du ikke helt sikker på, hvad Bi Propolis er for noget? Ville du gerne kunne forklare det i nogle få ord?

Gæt engang:
Bi Propolis - er en by i det antikke Grækenland?
Bi Propolis - er en ukendt plante?
Bi Propolis - er et nyt slogan i den moderne videnskab?

Svaret:  Bi Propolis er et helsemiddel, der har været kendt fra de ældste tider, udvundet af forskellige planters harpiks, forarbejdet af bier og i nyere tid genopdaget af naturvidenskabeligt tænkende mennesker, men samtidig kraftigt mistænkeliggjort af folk med tilknytning til medicinindustrien. Trods modstand er dette stof slået igennem som et af folkemedicinens kontante produkter og har givet sig udslag i store avisoverskrifter med imponerende helbredelseshistorier.

Navnet kommer fra oldgræsk og betyder »et forsvarssystem«. Og det med god grund, for Bi Propolis forsvarer den menneskelige sundhed! Det er en af naturens mest værdifulde aktive substanser, et naturligt desinficerende middel med lægende og betændelsesbekæmpende egenskaber.

Bi Propolis kan fås i forskellige former, men det mest praktiske og populære er nok i form af kapsler.

Du vil straks lægge mærke til den aromatiske, krydrede aroma, der findes i alle propolis-produkter. Honning, bier, harpiks er, hvad du bliver mindet om. Eller måske bliver du mindet om solmættede enge, blomster, græs, bier, der summer fra blomst til blomst. Alt dette og meget mere findes i Bi Propolis.

I vort århundrede har videnskabsmænd i lange og krævende undersøgelser forsket i biernes liv og adfærd. De har opdaget, at bierne har et sprog, og fundet ud af, at disse insekter er blandt de ældste former for liv i verden og ikke har udvist nogen forandring i tusinde af år. Dette beviser, at bierne er ideelt tilpassede deres omgivelser, både ved deres kropsstruktur og deres livsform.

Hvordan ville det ellers være muligt for omkring 50.000 bier at leve sammen i et enkelt stade uden fra tid til anden at blive udslettet af sygdom og kulde? Der må være en eller anden hemmelighed, som vi mennesker endnu ikke har gjort brug af.

Honning, Gelé Royal, blomsterpollenprodukter og bier er velkendte for os. Men vi har glemt propolis fra begyndelsen af den moderne historie. I oldtiden var propolis og harpiks almindeligt kendte. Assyrerne brugte dens lægende egenskaber til behandling af sår, øjenbetændelse og bylder, egypterne var klar over dens effektivitet ved balsameringen af de døde. Inkaerne, araberne og folkeslagene i Middelhavsområdet gjorde vidtstrakt brug af harpiks ved mavesmerter, betændelse og slangebid, da dens antibiotiske og antiseptiske egenskaber var blevet erkendt - uden at man havde det teoretiske kendskab til sygdommenes oprindelse eller behandling.

Omkring år 400 før Kristus skriver grækeren Herodot om brugen af harpiks-salver til behandling af åbne sår og bylder, hans landsmand Theophrastos giver nøjagtige instruktioner om, hvor og hvordan harpiks kan findes.

I det første århundrede før Kristi fødsel giver den kendte romerske forfatter Celsus komplicerede anvisninger på tilberedelsen af harpiks-grødomslag, Dioscorides anbefaler harpiks-opløsninger mod hoste, og Plinius en blanding af harpiks og byg mod bylder. Koranen og persiske og arabiske håndskrifter fra det 6. og 8. århundrede nævner propolis, som anbefales til behandling af eksem og katar i bronkierne samt som et blodrensningsmiddel.

Derefter glemmes den, og først i det 20. århundrede opdager videnskaben propolis, da man udforsker biernes mystiske verden - denne gyldne substans, der bruges af bierne til at lukke sprækker i stadet og som sluser til strukturens indre. Bierne underkaster træernes harpiks - især poplernes - en gæringsproces, som skaber propolis af almindelig harpiks. Instinktivt gør bierne det rigtige ved kun at tillade hver enkelt bi at vende tilbage til stadet, gennem en sluse af propolis. På denne måde hindrer de, at der trænger sygdomsfremkaldende kim ind, og bistadets indre holdes frit for bakterier.

Den moderne videnskab udnytter al denne viden. Undersøgelser på Paris' universitet i midten af 1960'erne viste, at bestemte biprodukter skaber en forbløffende god modstand mod bestemte arter af bakterier og virus. Russiske forskere bekræfter propolis' effektivitet mod mavesår og sygdomme i luftvejene.

Men også i den vestlige verden er brugen af propolis i hastig vækst - ikke i stedet for almindelig lægelig behandling, men i samarbejde hermed. Mange læger bruger propolis, netop fordi den forliges godt med almindelig medicin.

I tilfælde af mavesår er indtagelse af Bi Propolis tre gange om dagen før måltiderne et virksomt middel. Af en gruppe på 250 personer, der led af mavesår og blev behandlet på et østrigsk hospital, blev ikke mindre end 244 raske i løbet af fjorten dage - takket være behandling med propolis.

Hvor mange unge mennesker lider ikke i årevis af uren hud? Også her giver propolis løfte om hurtig helbredelse. Propolis flere gange om dagen, og helbredelsen sætter straks ind: Propolis fjerner også de små betændte steder, den forhindrer fornyet infektion og lader de røde pletter forsvinde. Urenhederne tørrer, falder af og forsvinder snart fuldstændigt.

Men den værdifulde propolis kan også bruges med fine resultater som et middel mod betændelse i mund og mundhule og mod irritationer i luftvejene. Som mundvand udfolder den sin biologiske effektivitet og befrier mund og mundhule for ubehagelig lugt.

På det allersidste bruges propolis også til ansigtsmasker og -cremer af et førende kosmetik-institut. Resultaterne her er særligt slående med hensyn til en væsentlig forbedring af hudens kvalitet og dermed en forskønnelse af dens teint. I mange tilfælde forsvinder også filipenser - denne så frygtede sygdom hos unge mennesker. Urte-Pensil virker kraftigere, når de bruges sammen med Bi Propolis.

Børn kan bruge Bi Propolis kapsler, og de voksne ved, at de også forebygger paradentose, forkølelse, influenza og infektioner, hvis man hver dag tager den foreskrevne mængde, sammen med stærke Echinacea Complex dråber.

Bi Propolis er i ordets sande betydning en af naturens mest positive substanser. I den rumænske hovedstad Bukarest har 17 læger ved et ambulatorium specialiseret sig i sygdomsbehandling med de produkter, honningbien fremstiller, og lægerne beretter om gode resultater med propolis.

Klinikken startede i 1975, og rygterne om de gode resultater, der er opnået, bevirkede, at der i 1979 kom mere end 29.000 patienter til klinikken.

I maj måned i år besøgte videnskabsmand, praktiserende læger og journalister fra Vesttyskland klinikken i forbindelse med et propolis-symposium, der blev afholdt i Bukarest.

Der har i de seneste år været afholdt flere propolis symposier rundt om i verden - det næste finder sted i Bordeaux, og her vil dr. Olariu Traian fra klinikken være med.

Til redaktør Rudolf Mach, Flensborg Avis, der deltog i konferencen, oplyste man, at alle kan komme og søge behandling på klinikken, men i mange tilfælde sendes patienterne af deres huslæge, når anden form for terapi ikke hjælper. På kongressen holdtes naturligvis flere foredrag om propolis, og efter hvert enkelt udspandt der sig som regel en diskussion blandt de tilstedeværende videnskabsmand, og lægfolk kunne have svært ved at følge med, men den praktiske side af sagen belystes af flere rumænske læger, og det viste sig her, at propolis har fået stor betydning som lægemiddel på sygehuse og hos praktiserende læger over hele landet, og det var ret opsigtsvækkende resultater, man kunne berette om, bl.a. behandling af tyktarmsbetændelse, en meget alvorlig kronisk sygdom.

En af lægerne oplyste, at han behandlede omkring 20 sygdomme, udelukkende med propolispræparater, og en kollega fortalte, at der fandtes mange sygdomme, hvor behandlingen kunne gøres mere effektiv ved brug af propolis ved siden af moderne medikamenter.

Generelt var lægerne enige om, at anvendelsen af biernes harpikslimstof inden for medicinen vil tage mere og mere til.

Professor Harnaj, der er leder af Apimondia kombinatet, oplyste, at propolis inden for veterinærmedicinen forlængst har bevist sin eksistensberettigelse.

Professor Bent Havstheen fra universitetet i Kiel sammenfattede efter symposiets afslutning overfor Flensborg Avis, den betydning, besøget i Bukarest havde haft for ham: »Det var her muligt at få bekræftet rigtigheden af de forudsigelser og hypoteser, som var formuleret på grundlag af laboratoriearbejdet«.

I Sovjet har man eksperimenteret med propolis som lægemiddel i adskillige år - både til mennesker og dyr. På det Videnskabelige Forskningsinstitut for røntgen-radiologi og ontologi i Kiev (Ukraine) benytter man en propolissalve på lanolinbasis (fremstillet af VS. Vladimirova). Den har vist sig at være fremragende til at forebygge uønskede bivirkninger ved røntgen- og radiumbehandlinger. Den forhindrer i vidt omfang stråleskader på hud og dybereliggende væv og gør det muligt at afkorte behandlingstiden.

På det veterinære og medicinske forskningsinstitut i Kazan konstaterer Z.G.Tjeannitjev: propolispræparater øger organismens naturlige modstandskraft, fremmer dannelsen af antistoffer, forhøjer cellernes evne til at uskadeliggøre bakterier, forhøjer blodets proteinindhold - og fremskynder legemets evne til at danne nyt, sundt væv. Propolis-ekstrakt har desuden en lokalbedøvende effekt, der er bedre end kokains. Propolis har vist sig at være effektiv over for en lang række af de lidelser, vi plages af til hverdag: Forkølelse, halsbetændelse, bihulebetændelse, mavesår, underlivsbetændelse, psoriasis og andre former for eksem, urinvejsinfektioner, gigtlidelser m.m. I enkelte tilfælde af cancer har propolis også haft en vis gunstig effekt.

Søgeord: Gele Royal - Gele Royale - bidronning fodersaft

Referencer:
1) Aleksandrova L.I. et Al. (1972). Rosin and beeswax composition USSR Pat. No. 329813.
2) Alfonsus E.C. (1933). Some sources of propolis. Glean. Bee Cult. 61, 92-93
3) Anashina N.V. (1971). Deposited horse fat. Nauch. Tr. Issles. Nauch.-Issled. Inst. Konevod. (25), 229-238.
4) Anderson P., Palmbaha S., Kivalkina V.P. (1970). Effect of an aqueous-alcohol emulsion and oil extract of bee glue on the growth of chicks. Latv. Lausksaimn. Akad. Rak. 25, 142-146
5) Baler K. (1969). Die Wasserdampisperre in der Beute. Bienenpflege, Weinsberg (7), 143-147.
6) Bee World (1921). Propolising. Bee World 2.131-132
7) Bee World (1962). Request for propolis. Bee World 43(l),36 8) Bemgard K.E. (1976). Preparation of aqueous propolis solution for treating fish and determination of its concentration in solution Ryb. Khoz. (Moscow) 12, 66-67
9) BA M. (1975). L'allevamento moderno delle api. Giovanni de Vecchi, Milano, pp. 85-86
10) Caillas A. (1945). Les produits de la ruche. 2nd edition p. 6.
11) Cattorini P.E. (1963). Le api e gli uomini. Filoterapia 34, 85-93.
12) Derevici A., Popesco A., Popesco N. (1964). Research on certain biological properties of propolis. Annls Abeille 7(3), 191-200.
13) Derevici A., Popesco A., Popesco N. (1965). Biological properties of propolis. Revue Path. comp. 2(1), 21-24 14) Haydak M.H. (1954).Propolis Rep. la St. Apiar for 1953, 74-87.
15) Jolly V.G. (1978). Propolis varnish for violins. Bee Wld 59(4), 158-161.
16) McGregor S.E. (1952). Collection and utilization of propolis and pollen by caged honey bee colonies. Am. Bee J. 92(1), 20-21.
17) Meyer W. (1956). "Propolis Bees" and their activities. Bee Wld 37(2), 25-36.
18) Mobus B. (1972). The importance of propolis to honey bees. Br. Bee J. 100, 198- 199/246-248.
19) Nicolas A. (1947). Cire d'abeilles et propolis. Thomas, Nancy, pp. 141-142.
20) Oliviero G. (1984). La propoli: un toccasana per tutti i mali? Quaderni di controinformazione Alimentare 27, 20-23 21) Parele E. (1970). Skin creams. USSR. Pat. No. 249 564 22) Peteu I. (1968) Toilet lotions. Rum. Pat. No. 48101.
23) Popravko S.A. (1971) Propolis composition, biological activity, origin, and problems of standardization. Tr. Mezh. Dunar. Sump. Primen. Prod. Pchelovod. Med. Vet.: 133-137.
23a) Ricchiuto G.M., Le nuove frontiere della Propoli. Giuseppe Maria Ricchiuto Editore.
24) Rosch G.A. (1927) Biol. Zbl. 47 (2), 113 Observations on propolis-collecting bees.
25) Rzhavskaya F.M., Altvf'eva K.A. (1976) Antioxidant activity of propolis. Ryb. Khoz. (Moscow) 12, 67-70.
26) Singh Z. (1972) Propolis collection and its use. Indian Bee F. 34(1/2), 11-19.
27) Starostensko E.V, (1968) Propolization by bees of various races. Pchelovodstvo 88(7), 30.
28) Vakhonina T.V., Dushkova E.S., Bodrova R.N. (1975) Detection of adulteration of propolis. USSR Pat. No. 474325 
29) Vansell G.H., Bisson C.S. (1940) The characteristics, contaminants, processing and uses of beeswax. U.S. Bur Ent.E495 
30) Vadalà C. (1987) I prodotti dell'alveare pp. 55-59 CLESAV. 
31) Walker A.P. (1976) Annotated bibliography on propolis. IBRA Biblphy No. 16.
32) Walrecht B.J.J.R. (1962) Over de biologische betekenis van de propolis. The biological significance of propolis. Biol. Faarb. 30, 253-262.

Sammensætning og bestanddel
33) Barre R. (1942) Identification of the colouring matter of beeswax. Revue can. Biol. 1, 485-490.
33a) Bilyk A., Cooper P.L., Sapers G.M. (1984) Varietal differences in distribution of quercetin and kaempferol in onion (Allium cepa L.) tissue. J. Agric. Food Chem., 32, 274- 276.
34) Bohm B.A. (1968) Phenolic compounds in ferns II. Phytochemistry 7, 1687.
35) Bohrisch P. (1908) Propolis and its characteristic constituents. Pharm. Zentralhalle 48, 929-934. 
36) Caillas A. (1923) Composition of the propolis bees. C. r. hebd. Séanc. Acad. Sci., Paris 177, 1145-1147.
36a) Castellotti G. Estratto decerato e purificato di Propoli (EPID)
36b) Castellotti G., Bendazzoli P. (Marzo 1997) Erboristeria Bomani, Determinazione della frazione flavonoidica e degli acidi fenolici nella propoli.
37) Cizmarik J., Matel I. (1970) Examination of the chemical composition of propolis I. Isolation and identification of the 3,4-dihydroxycinnamic acid (caffeic acid) from propolis. Experientia 26(4), 713.
38) Cizmarik L., Matel I. (1973) Examination of the chemical composition of propolis 2. Isolation and identification of 4-hydroxy-3-methoxy-cinnamic acid (ferulic acid) from propolis. F. apic. Res. 12(1), 52-54.
39) Dieterich K. (1908) The analysis of beeswax in its several stages of formation and concering the bee resin (propolis). Pharm. Post. 40, 369.
40) Dieterich K. (1911) Resin from bee glue (propolis). Pharm. Ztg 55771.
41) (1911) Further contributions to the knowledge of bee resin (propolis). Pharm. Zentralhalle 52(39), 1019-1027.
42) Ghisalberti E.L., Jefferies P.R., Lanteri R. (1977) Potential drugs from propolis. pp. 11-130 from Mass spectrometry in drug metabolism. Eds Frigerio A., Ghisalberti E.L. New York: Plenum Press.
43) Harborne J.e. (1967) Compative biochemistry of the flavonoids pp. 37-100 Academic Press.
44) Harborne J.B., Mabry T.S., Mabry H. (1975) The flavonoids, Chapman and Hall, London.
45) Haydak M.H., Palmer L.S. (1938) Vitamin E content of royal jelly and beebread. F. econ. Ent. 31(5), 576-577 
46) (1940) Vitamin content of bee foods. II. Vitamin B1 content of royal jelly and beebread. F. econ. Ent. 33(2), 396-397
47) (1941) Vitamin content of bee foods. III. Vitamin A and riboflavin content of beebread. F. econ. Ent. 34(1), 37-38 48) (1942) Royal jelly and beebread as sources of vitamin B1, B2, B6, C, nicotinic and pantothenic acid. F. econ. Ent. 35(3), 319
49) Heiduschka A., vogel F.M. 1913 Bee glue (propolis). Pharm. Zentrahalle 53,1087-1088
50) Heinen W., Linskens H.F. (1972) Occurrence of fatty acids in propolis. Port. Acta biol. A 12(1 -2), 65-76.
51) Hellenberg K.D. (1908) The analysis of beeswax and propolis. Chemikerzeitung 31, 987-988.
52) Herold E. (1970) Heilwerte aus dem Bienenvolk. München: Ehrenwirt Verlag p. 188.
53) Janes K., Bumba V. (1974) Beitrag zur Zusammensetzung des Bienenharzes (propolis). Pharmazie 29(8), 544-545.
54) Jaubert G.F. (1926) Origin of the colour of beeswax and the composition of propolis. C. r. hebd. Seanc. Acad. Sci., Paris 184, 1134-1136.
55) Jungkunz R. (1932) Bee's resin (propolis). Chem. Umschau 39, 30-33.
56) Kustenmacher (1911) Propolis. Ber. dt. Ges. 21(1), 65-92.
57) Kustenmacher (1911) Propolis. Ber. dt. Ges. 21(1), 142-143.
57a) Mc Murrought (1981) HPLC of flavonoids in barley and hops. J. Chromatogr. 218, 683-693.
58) Nikiforov A. Ya., Kosin P. Ya., Alekseeva A. L. (1971) Spectral study of copper and manganese levels in pollen, beebread and excrement of bees. Uchen. Zap. kazan. vet. Inst. 108, 180-181.
59) Propravko S.A., Gurevich A.I., Kolosov M. N. (1970) Isolation and identification of the main components of propolis.
60) (1969) Flavonoid components of propolis. Khimlya Prir. Soedin. 5(6), 476-482.
60a) Revilla E., Alonso E., Estrella M.I. (1988) Analysis of flavonols in wine by HPLC. Frontiers of flavor - Elsevier Science Publishers B.V.
61) Schneidweind F.M., Kala H., Linzer B., Metzner ). (1975) Zur Kenntnis der Inhaltsstoffe von Propolis. Pharmazie 30(12), 803.
62) Tikhonov A I., Salo D.P., Kolomities D.P., Rymbalco N.G. (1975) Physico-chemical and microbiological properties and quantitative determinations of water-soluble polyphenol; preparations from propolis. Farmatsevt. Zh. (Kiev) 3 0(3), 42-48.
63) Valkhnina T.V., Breeva L.G., Bodrova R.N., Dushkova E.S. (1969) Physical and chemi- cal antimicrobial characteristics of propolis and extracts.
64) Villanueva V.R., Bogdanovsky D., Barbier M., Gonnet M., Lavie P. (1064) Sur l'identification de la 3, 5, 7-trihydroxy flavone (galangine) e partir de la propolis. Annals Inst. Pasteur, Paris 106, 292-302.
65) Villanueva V.R., Barbier M., Lavie P. (1970) Les flavonoides de la propolis. Isolement d'une nouvelle substance bacteriostatique: la pinocembrine. Annals Inst. Pasteur. Paris 118(1), 84-87.
66) Wulf L.W., Nagel C W. (1976) Analysis of phenolic acids and flavonoids by HPLC. J. Chromatog. 116, 271-279.

Biologisk aktivitet og farmakologiske egenskaber
67) Akinsanya A., Bevan C.W.L., Hirst J. (1959) West African timbers II. Heartwood constituents of the genus Ptero-carpus. J chem. Soc. 2679-2681.
68) Aliev B. (1968) Utilisation locale du produit les abeilles, propolis en oto-rhinolaryngologie pratique. Vest. Oto-ri-no-lar 30(3), 105.
69) Aripov K.L.A., Kamilov I.K., Aliv Kh. U. (1968) Effect of propolis on experimental stomach ulcers in rats. Medskii Zh. Uzbek. (5), 50-52.
70) Assumpcao R.M.V., Koop S.M., Gottlieb O.R. (1968) Chmistry of Brazilian Leguminoae. XIX Sakuranetin antifungal constituent of Poecilanthe parviflora. Anis. Acad bras. Cienc 40, 297-298.
71) Aviodo D.M., Bacalzo L.V., Belay M.A. (1974) Prevention of acute pulmonary insufficiency by eridictyol. F. Pharmac. exp. Ther. 189(1), 157-166
72) Bakay M., Puszatai R., Beladi I. (1975) Effect of flavonols on the in vitro response of chicken lymphocytes to phytohaemagglutinin. pp. 225-227 from Topics in flavonoid chemistry and biochemistry. Eds Farkas L., Gabor M. and Kallay F. Amsterdam - Elsevier Scientific Publishing Company.
73) Bekenmeier H., Braun W., Friedrich E., Kala H., Metzner J., Schneidewind E., Schwaiberger R., Wozniak K.D. (1973) Mikrobiologische, pharmakologische und klinische Untersuchungen zur Wirksamkeit von Propolis. Derm. Mschr. 159(4), 443-449.
74) Bohm K. (1968) The flavonoids. Avlendorfi. Wurtt.: Cantor K.G.
75) Bolshakova V.F., Vinogradova L.V. (1964) Experience in the use of propolis salicylate ointment. Nauch. Zap. Gor'kovskogo Naucho-issled. Inst. Derm. Vener. 24, 148.
76) Brailecu C., Gheorghiu A., Popescu A., Velescu Ch. (1969) Pharmaceutical drugs containing propolis. Apicultura 21, 20-25.
77) Bunney M.H. (1968) Contact dermatitis in beekeepers due to propolis (bee glue). Br. J. Derm. 80, 17-23.
78) Chernyak N.F. (1973) On synergistic effect of propolis and some anti-bacterial drugs. Antibiotika 18, 259-261.
79) Chlorazak T. et al. (1970) Preliminary evaluaion of clinical usefulness of propolis (beeswax) preparations. Przegal. lek. 28, 828-831.
80) Chvidchenko A. (1950) Proprietes microbicides de la propolis. Apiculteur 94 (12), 213-214.
81) Ciaceri G., Attaguile G. (1972) Influenza della luteolina, ded'apigenina e dell'acace-sull'ulcera gastrica sperimentale. Minerva med. 63(29), 1665-1668.
82) Cizmarik J., Trupl J. (1975) Propolis - Wirkung auf Hefepilze Pharmazie 30(6), 406-407.
83) (1976a) Propolis - Wirkung auf Hautpilze. Pharmazie 31(1), 55.
84) (19766) Wirkung von propolis auf Hefepilze. Pharmazie 31(9), 656-657.
85) Davoli R., Terni (1948) Boll. Ist. Sieroter. Mil. 27, 142 
86) Derevici A, Popesco A., Popesco N. (1964) Research on certain biological properties of propolis. Annls Abeille 7(3), 191-200.
87) Derevici A., Popesco A., Popesco N. (1965) Biological properties of propolis. Revue P& 2(1), 21-24.
88) Derevici A, loanitu R., Lescinski S., Popescu A. (1966) Propolisul (cleiul de albine, ceare neogra). Farmacia 14(5), 257-262.
88a) Derevici A., Popesco A. (1966) Azione in vitro del propolis sulle cellule del tumore ascitico di Ehrlich. Riv. Vet. 15, 175- 182.
89) Di Maggio G., Ciaceri G. (1961) II potere istamiopessico della quercitina. Arch. ital. Sci. farmac. 11, 191-200 
90) Gabor C.S. (1975) Abriss der Pharmakologie von Flavonoiden. Budapest: Akademia Kiodo.
91) Go K, Hayashi M., Tsurunuii K., Fujimura H. (1974) Action of flavonoids on increased vascular permeability and fragility. Acta Sch. med. Gifu 22(4), 582- 596
92) Gonnet M. (1968) Proprietes phytoinhibitrices de la colonie d'abeilles (Apis mellifica L.) II Action de la propolis et de quelques autres produit de la ruche sur la croissance chez Solanum tuberosum. Annis Abeille 11 (2), 105116 
93) Garbatenko A.G. (1971) Treatment of ulcer patients with a 30%E alcohol solution of poropolis. Vrach.. Delo 3, 22-24.
94) Hambleton J.I. (1950) Propolis culture. US pat. No. 655 410.
95) Ivanov D.F. et AL. (1973) Propolis and its clinical use. OtPtalmol. Zh. 28,104-107.
96) Jenko A. (1952) Styptic. Cast. Pat. 167 862.
97) (1952) Toothpaste and oral disinfectant. Oest. Pat. No. 172 063.
98) Jirasek L., Langer J. (1960) Occupational eczema in a bee-keeper caused by propolis. Cslkà Derm. 35(2),. 82-85. 
99) Karimova Z.Kh. (1961) About the medicinal qualities of propolis. Pchelovodstvo 38(8), 32.
100) Karimova Z.Kh., Rodionova E.I. (1963) Luna tuberculosis and propolis Pchelovodstvo 40(1), 36-37.
101) Khachaturov A.A., Gudkov A.I. (1969) Traitment avec la propolis des certaines dermatoses et brulures, dans les conditions de I'Extreme Nord. Vest. Derm. Vener. 43(2), 79) 63-65.
102) Khadzai Ya.I., Obolentseva G.V., Serdyuk A.D. (1969) Pharmacology of acacetin. Farmak. Toks. (Moscow) 32, 451-453.
103) Kivalkina V.P. (1969) Effect of propolis on immunological reoctivity. 22 Int. Beekeep. Congr. Summ., 136
104) Kivalkina V.P., Gorshunova V.P. (1973) Combined action of antibiotics and propolis on Staphylococcus aureus and Escherichia coli. Fitontsidy, Mater. Soveshch. 6, 103-105 
105) Kivalkina V.P., Gorshunova V.I. (1973) Combined effect of antibiotics and propolis. Antibiotiki (Moscow) 18(3), 261-263
106) Kravchuk P.A. (1968) Use of propolis in otolaryngology. Zh. ushn.nosov.gorlov. Boloz 28, 97-98.
107) (1971) Results of use of a propolis extract for chronic subatraphic and atrophic Zh. ushn.nosov.gorlov. Boloz 28, 97-98. 31, 73-78.
108) Kravchuk P.O. et al. (1969) Propolis as a drug. Farmatsevt. Zh. (Kiev) 24, 87-89.
109) Kuc J., Henze R.E., Ullstrup A.J., Quockenbush F.W. (1956) J. Am. Chem. Soc. 78, 3123.
110) Lafon L. (1970) Ger. Offen. 2 010 505.
111) Lavie P. (1960) Les substances anti bacteriennes dans la colonic d'abeiIles (Apis mellifica L.). Annis. Abeille 3, 103183/201-305.
112) (1957) Etude de substance antibiotiques presenes chez Apis mellifica et chez quelques insectes sociaux. C.r. Acad. Sci., Paris 244, 2653-2655.
113) Undenfelser L.A. (1967) Antimicrobial activity of propolis. Am. Bee J. 107(3), 90-92/ 130- 131.
114) (1969) In vivo activity of propolis against Bacillus in larvae. Invert. Path. 12, 129-131.
115) Lyr H. (1961) Analytical studies with inhibitors of various enzymes of wood-rotting fungi. Enzymologia 23, 231-248.
116) Makarov F.D. (1972) Propolis treatment of ulcer disease and pyloroduodenitis. Vrach . Delo 4, 93-96.
117) Maksimenko P.T., Kozdob A. (1975) Reactions allergiques au propolis. Stomatologija 54(6), 67-69.
118) Marchenko A.I., Fedorov Yu.A., Volodkina V.V., Ryabchikova A.L, Vasilenko E.I., Shevchenko L.S. (1969). Toothpaste. USSR. Pat. No. 232 470.
119) Martindale (1972) The extra pharmacopeia.26th ed. London, Pharmaceutical Press, pp. 1277- 1278.
120) Metzner J., Bekemeier H., Schneidewind E., Schwaiberger R. (1975) Biocutographische Erfassung der antimikrobiell wirksamen Inhaltstoffe von Propolis. Pharmazie 30(12), 799-800.
121) Miyakado M., Karto T., Onho N., Mabry T. (1976) Pinocembrin and (+) -fi-eudesmol from Hymenoclea monogyra and Baccharis glutinosa. Phytochemistry 15(5), 846.
122) Mordoutsev V.N., Rukavishnikova V.M. (1973) L'efficacité therapeutique de la Propoline dans quelques dermatoses et mycoses. Vest. Derm. Vener. 47(2), 69-72.
123) Muchnik I.N., Sukachova N.I. (1964) Propolis in dental practice. Pchelovodstvo 84,43.
124) Nakhimovskaya Z.I., Crikitis E., Smiltena A. (1970) Preparation for treating disease of oral cavity mucosa USSR. Pat. No. 267 014.
125) Niches P., Laszt L. (1971) Influence in vitro d'une serie des flavonoides sur des enzymes du metabolism de mucopolysaccharides de veines saphenes humaines et bovine. Angiologica 8, 297-302.
126) Oita N. et Al. (1972) Ophtalmic and injectable solutions with propolis. Revta med.-chir. Soc. Med. Nat. Jasi. 76, 1023-1028.
127) Orkin V.F. (1971) Use of propolis in the treatment of pyodermia caused by antibioticsresistant strains of Staphylococcus. Vrach. Delo 110-112.
128) Ovchinnikov V.I. (1965) La propolis dans le traitement de quelques dermatoses. Vest. Derm. Vener. 39(9), 69-70 
129). Passerini M., Mazetti L., Donatelli L, Term M. (1947) Boll. Ist. Sieroter. Milan. 26, 145.
130) Pershakov I.T. (1973) The treatment of hearing defects wilh propolis. 93(3), 38-39
131) Philipp P.W. (1928) Das Kittharz, seine Herkunft und Verwendung in Bienenhaushalt. Biol. Zbl. 48, 705-714 
132) Pizov V.lu. et al - (1972) Use of propolis in folk medicine in the area adjoining the Carpathians. Farmatsiya, 21, 77-78.
133) Popescu A., Braileanu C.I., Cheer propolis in dermatology. Its antifungal investigation). Dermato-Vener. 12.
134) Powers J.J. (1964) Proc IV Int. Symp, Fd. Microbiol. (Göteborg, Sweden) pp. 59-75.
135) Prado-Filho L.G., Azavedo J.L., Flechtmann (1962) Antimicrobial substances in propolis, Bolm Ind. anim. 20, 399.
136) Prokopovich N.N (1957) Propolis a new ancestenic, Vrach. Delo (10), 1077-1080.
137) Prokopovich N.N. et al. (1956) An anaesthetizing substance for use in stomatology. Vrach. Delo (1), 41-44. 
137a) Ricchiuto G.M., Signoretto L. Propoli EDIL: La Regina del benessere. Giuseppe Maria Ricchiuto Editore. 
138) Robbins R.C., Hammer R.H., Methoxylated phenyl benzo-pytrone derivates (flavonoids) that highly inhibit erytrocite aggregation. Clin. Chem, 17(11), 1109-1113.
139) Robbins R.C. (1973) In vitro effect of penta-, hexa og hepia- methoxylated flavones on aggregation of cells in blood from hospitalized patients. J. clin. Pharmac. 271-275
140) Robbins R.C. (1975) Action in human blood of methoxylated flavones which confer disease on both plants and animals. Int. J. Vit. Nut. Res. 45(1), 51-60.
141) (1976) Regulatory action of phenyl-benzo pyrone (PBP) derivatives on blood costituents a bents with coronary heart disease (CDH). Int. T. Vitam. Nutc Res. 46.338-347.
142) Root A.I. (1954) ABC and  XYZ of bee culture. Mdina Root co.
143) Rothenborg H.W. (1967) Occupational dermatitis in beekeepers due to poplar resin in (Chicago) 95(4), 381-384.
144) Schaal L.A., Johnson G., (1955) Ph

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012