Æteriske olier

Æteriske olier – generelt om oliernes anvendelse

Vigtig viden om brugen af æteriske olier

Det er tilrådeligt at begrænse sig til højst tre forskellige æteriske olier pr. anvendelse. Meget tit er en enkelt olie tilstrækkelig. Bruges olierne til indtagelse, bør man altid lade sig vejlede af en naturlæge eller aromaterapeut.

Æterisk lavendelolie

Behandlingens varighed

En kurs maksimale længde er 4 uger. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt med 2-3 uger, og ved behandling af en akut tilstand er almindeligvis 1 uge eller mindre passende. Ved hårdnakkede kroniske lidelser holder man en pause på to uger efter hver behandlingsperiode. Se dog “Kronisk forgiftning” herunder.

Akut forgiftning

Meget høje doser (10-20 ml) af bestemte olier kan føre til en ikke-dødelig forgiftning. De olier, man skal passe mest på, er (i nedadstigende rækkefølge efter giftindholdet): Vintergrøn, salvie, anis, timian, fennikel, nellike og kanel. Også kamfer og cedertræ kan regnes til denne kategori. 15 ml olie af amerikansk vintergrøn regnes for dødelig dosis.

Kronisk forgiftning

En for langvarig anvendelse af bestemte olier i abnormt høje doser kan have en kronisk forgiftning til følge og forårsage en degeneration af vævet. Dette gælder de fleste citrusolier, i særlig grad appelsin og citron (men ikke bergamot). Yderligere er der grund til at formode, at safrolindholdet i kamfer- og sassafrasolie også kan give kronisk forgiftning. Olien fra nellike, terebinthina og eukalyptus virker i meget ringe udstrækning toksisk.

Allergiske reaktioner

Æterisk appelsinolieNogle mennesker kan være overfølsomme over for en bestemt olie og kan opleve allergiske reaktioner, fx kan eukalyptusolie fremkalde allergiske reaktioner i huden og/eller nervesystemet. Risikoen for allergiske reaktioner er yderst ringe, og der er ingen fare for forgiftning, hvis olierne anvendes i den foreskrevne dosering og ikke længere end den

anførte varighedsperiode.

Udvortes anvendelse

Endnu ringere er risikoen, når man bruger olierne udvortes (i 2-3 % fortynding). Men heller ikke her bør du bruge højere koncentrationer over et længere tidsrum. Ved behandling af kroniske tilfælde foretrækker man ofte at bruge de pågældende olier udvortes i passende fortyndinger, men også her bør du begrænse behandlingen til ca. 10 uger ved daglig brug. Ved anvendelse én gang om ugen bør kuren ikke vare over 20 uger. Forsøg altid at opnå det ønskede resultat med så små mængder som muligt.

Æteriske olier – lyserende olier

Måske er du stødt på ordet “lyserende” som betegnelse for æteriske olier. Lyserende henviser til, at der er tale om stoffer, der er med til at øge og ændre menneskets udstråling – som også omfatter aura-begrebet (bekræftet gennem Kilian-fotografering) – og dets stofskifteudskillelser.

Æterisk japansk pebermynteolieLæs også
Æteriske olier – det gode husråd
Æteriske olier – overblik over de mest anvendte olier
Hoste: Hvilke æteriske olier hjælper bedst?
Dufte øger arbejdslyst og humør
Massage med de rigtige olier er ren velvære
Rosmarinduft fremmer hjernens præstationsevne
Søde dufte giver søde drømme
Ægte Japansk Pebermynteolie

Kilder
Jean Valnet. Aroma Therapie, 1976.
Kubeczka KH. Vorkommen und Analytik ätherischer Öle, 1979
Tisserand RB. Aroma-Therapie. Heilung durch Duftstoffe, 1980.
Steinegger E, Hänsel R. Pharmakognosie, 1992.
Leung AY. Encyclopedia of Common Natural Ingredients, 1996.