Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Helsebutik contra supermarked

Kostens betydning som sygdomsforebyggende og helbredende faktor

Af læge Kurt Dahl Christensen

Overlæge dr. med. Jens Bangs indlæg i Berlingske Tidende, søndag den 31. januar 1982, skal ikke uimodsagt mane mange menneskers forståelse for sundere levevis i jorden.

Hvis ikke læger af speciel interesse sætter sig ind i kostens betydning som sygdomsforbyggende og helbredende faktor, er deres kendskab herom fra lægestudiet ubetydeligt - kun få timer.

Dr. Jens Bang lægger ud med at sige, at det ikke er acceptabelt at fremlægge trosbekendelser, som om det var videnskabelige fakta. Hertil må siges, at nogle af de ting, fru Van Hauen nævner i artiklen 24/1 82, er videnskabelige fakta - herom senere.

Dr. Jens Bang mener, at når blot supermarkeder holder sig til loven, er alt godt. Det er dog ikke så meget supermarkeder som fødevarefabrikanterne, der er ansvarlige, det er dem loven har betydning for, men hvornår er loven om fødemidler blevet den entydige sandhed? Der er i den mange ting, som burde ændres, men ikke bliver det på grund af industriens magt, man forsøger i højere grad at efterkomme dens ønsker end på at bevare folkesundheden.

Tænk blot på, at det er tilladt at fremstille læskedrikke, der udelukkende er fremstilet af sukker eller kunstig sødestof, farve, aromastoffer og konserveringsmiddel , samt at vi tillader Cola og andre drikkevarer af samme type, tillader slik i det omfang, det bruges, når det altsammen er kunstigt, uden næringsværdi og ofte endog skadeligt. Salg af disse ting er jo især baseret på uvidende børn og unge, der har brug for opbyggende og ikke nedbrydende produkter. Der er i dag flere amerikanske forskere, der drager paralleller mellem øget indtagelse af tilsætningsstoffer og øget risiko for kræft.

En undersøgelse i USA har vist, at gennemsnits-amerikaneren årligt indtager fire kg tilsætningsstoffer, stoffer som er overflødige, unyttige og muligvis sundhedsfarlige, og det er desuden påvist, at de skaber en øget risiko for udvikling af overfølsomhed hos menneskene.

Ser vi på den industrialiserede kost, som overvejende dominerer i supermarkeder, må det stå helt klart, at det er i de sidste sekunder af menneskets udvikling, at vi er begyndt at industrialisere fødevareproduktionen. Det er givet, at vi ikke kan omstille os til denne kost på en generation, hvis det overhovedet er muligt, så derfor må vi se i øjnene, at vi har sat et stort apparat i sving for at lave om på fødevarer, som i forvejen er fuldendte, nemlig naturens egen produkter.

Angående sukker virker det helt uforståeligt, at det eneste argument, dr. J.B. fremfører for ikke at spise sukker, er at det feder.

Det er påvist, at niacin og de fleste B-vitaminer er med i omsætningen af kulhydrater, hvorfor indtagelse af store mængder sukker, til omdannelse bruger disse vitaminer, der ellers indgår i andre vigtige kemiske reaktioner i kroppen. Der foreligger dokumentation for, at stor sukkerindtagelse medfører, at nyrernes tilbagholdende mekanisme af mineralerne calcium og magnesium forhindres, hvorfor en ernæring med højt sukkerindhold spiller en betydelig rolle for calciumtab og hermed bl.a. skørhed af knogler. Desuden er det påvist, at mangler kroppen calcium og andre vigtige mineraler, er der større risiko for optagelse af giftige metaller som bly, cadmium og kviksølv.

Raffinering af sukker og forøvrigt også kornprodukter medfører, at mange vitaminer og mineraler fjernes. Det er således påvist, at det meste af det oprindelige indhold af magnesium og chrom og op til 80 % af zink-indholdet forsvinder, ligesom en betydelig del af vitaminerne. For at rette op på dette forhold tilsættes der ofte forbrugsvarerne ubalancerede tilskud af vitaminer og mineraler samt forskellige andre tilsætningsstoffer.

Ved hjælp af sprøjtemidler og kunstgødning, har vi forøget jordens udbytte, men det er vist alle bekendt, hvad visse sprøjtemidler kan medføre, bl.a. at flere fugleracer er ved at uddø på grund af tyndskallede æg, der ikke kan udruges, endvidere at giften ophobes jo højere i fødekæden man kommer, evt. med skadevirkninger til følge for mennesker, der indtager de øverste led i kæden. Hermed ikke sagt, at jeg foretrækker meldrøje, som dr. Bang nævner, men den kan undgås ved rigtig behandling af kornet. Brugen af sprøjtemidler forsøger man nu i mange lande at reducere ved at bruge naturens egen bekæmpelsesmidler mod skadedyr.

Angående kunstgødning ved vist også efterhånden alle, at overdreven brug kan forurene vandløb og drikkevand. Man kan sagtens få planter til at vokse sig store på kunstgødning, men den ensidige ernæring og intensive dyrkning gør, at jordens indhold af mikronæringsstoffer svinder, og noget tilsvarende sker i de planter, der herefter dyrkes. Da disse sporstoffer er vigtige i de kemiske reaktioner i den menneskelige organisme, synes det ret logisk, at mangelsygdomme kan blive følgen.

Dr. J. B. tilbageviser kraftigt animalske produkter som en medvirkende årsag til blodpropper, gigtsygdomme og allergi, men så katagorisk bør fru van Hauens synspunkter ikke afvises. Sammenhængen mellem hjerte-karsygdomme og overdreven indtagelse af mættede fedtsyrer er en kendt sag, ligesom mange læger i dag tilråder mindre kød til gigtpatienter, og angående allergi må vi kke glemme, at overdreven brug af antibiotika hos dyr kan ophobes i kødet og overføres til os og være medvirkende til allergiske reaktioner, og hvad med komælksallergi?

Det er konstateret, at kødkvaliteten, under konstant stalddrift, det vil sige en form for industrifremstilling af dyr, bliver en anden, idet der optræder flere fedtceller i det såkaldt magre kød. Kødkvaliteten af fritgående dyr, der får daglig motion, frisk luft og sol samt har mulighed for at græsse, bliver selvfølgelig en hel anden.

Trods store fremskridt indenfor lægevidehskaben i diagnostisering og behandling af sygdomme, er der kun sket beskedne fremskridt i bevarelse af sundheden. Der er enighed blandt forskere om, at det er inden for dette sidste område, at de store og betydningsfulde fremskridt kan opnås, og netop her kommer vor daglige fødeindtagelse i fokus. Målet er ikke blot en øget livskvantitet, men også og endnu vigtigere en øget livskvalitet.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012