Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Bio-Idea pasta - den ideelle ernæring

Under Siciliens sol vokser den særlige durum-hvede, der bruges i første klasses pasta-produkter. »Durum« betyder  hård, og det vil sige, at pastaen er af en sådan beskaffenhed, at den ikke koger ud Bio-Idea er navnet  på en pasta-serie, der lever op til de bedste italienske traditioner. Ikke alene er der tale om integrale-kvaIitet, altså fuldkornskvalitet, men pastaen er også lavet af økologisk dyrket korn. Bio-Idea produkterne findes i flere forskellige varianter, bl.a. med tomat, spinat og rød peber.

Moderne næringseksperter har forlængst aflivet myten om, at pasta er usund og fedende. I dag betragtes typiske pasta-retter tværtimod som en ideelt afbalanceret ernæring, der ved valg af de rigtige råstoffer tilfører organismen alle nødvendige næringsstoffer i letfordøjelig og ernæringsfysiologisk optimal form.

Hvorfor?  Fordi fuldværdig pasta, som Bio-Idea produkterne, der er fremstillet af organisk dyrkede kornsorter, leverer kroppen ren energi, der kan udnyttes umiddelbart uden at belaste organismen. Kalorie/energitilførslen kommer først og fremmest fra de komplekse kulhydrater, især amiderne. Disse betragtes som en ideel kaloriekilde, fordi de gradvist udnyttes af kroppen, efterhånden som der er brug for energi. Derfor optræder der heller ikke belastende ophobninger af sukker i blodet.

Bio-Idea produkterne indeholder vigtige proteiner, men som i andre kornprodukter er de ikke fuldværdige, dvs. at der mangler den essentielle (livsnødvendige) aminosyre lysin. På samme måde indeholder Bio-Idea produkterne heller ikke essentielle fedtsyrer, mens vitaminer fra B-komplekset, mineraler (calcium, jern, fosfor, kalium, natrium, magnesium, mangan) og spormineraler (kobber, vanadium, zink osv.) er til stede i næringsrelevante mængder.

Det er vigtigt, at man sørger for, at de manglende næringsstoffer indgår i tilbehøret til pastaretterne: Ost og eventuelt bønner og andre bælgfrugter vil give den tilstrækkelige proteindækning, olivenolie sørger for tilførslen af fedtsyrer, og grønsager og frugter afrunder vitamin- og mineraltilførslen.

Bio-Idea pasta er lavet af den fineste durum-hvede, økologisk dyrket på områder på Sicilien, der er fri for industriel og anden forurening, og den endelige fremstilling af pastaen foregår efter traditionelle, håndværksmæssige metoder.

Pasta-retter kan varieres i det uendelige - brug friske, sunde råvarer til din pasta-sauce, og prøv at gøre retterne velsmagende og ernæringsmæssigt fuldværdige, så vil du blive overrasket over, hvor spændende, nem og billig den daglige kost kan blive!

Bio-Idea-serien: Penne durumhvede, fuldkorn & fuldkorn med tomat og rød peber, skruer fuldkorn & tricolore, snørre fuldkorn, spaghetti durumhvede & fuldkorn, spaghettibånd fuldkorn, stjerner fuldkorn. Alle 500 g.

Opskrifter med Bio-Idea:

Bio-Idea Spaghettibånd med squash
4 personer - tid: 20 minutter
Ingredienser: 300 g Bio-Idea Spaghettibånd, 3 squash, 6 spsk. olivenolie, 150 g hytteost, havsalt, peber, krydderier efter smag.
Gør sådan: Bio-Idea Spaghettibåndene koges 9 -12 minutter i rigeligt saltet vand. Squash'ene skæres i tynde skiver, svitses i ca. 15 minutter i olivenolie og smages til med havsalt og peber, oregano eller andre krydderier efter smag. Vandet hældes fra pastaen, der blandes med squash, olie, krydderier og hytteost.

Bio-Idea Spaghetti Pavarotti
4 personer - tid: 10 minutter
Ingredienser: 400 g Bio-Idea Spaghetti, havsalt, peber, hvidløg efter smag, olivenolie, frisk persille, reven ost.
Gør sådan: Dette er en klassisk Syditaliensk spaghettiret, der siges at være Luciano Pavarottis yndlingsret, og den er utrolig nem at lave. Mens pastaen koger (9-12 minutter), snittes hvidløgene og svitses gyldne i varm olivenolie. Olie og hvidløg hældes over den færdige pasta. Der tilsættes persille, peber og reven ost efter smag.

Bio-Idea Skruer med smør
4 personer - tid: 15 minutter
Ingredienser: 400 g Bio-Idea Skruer, 125 g smør, 1 dl piskefløde, 100 g reven ost, havsalt, peber.
Gør sådan: Smøret røres ud, og der tilsættes lidt efter lidt først fløde og derpå reven ost; smag til med peber. Blandingen sættes i køleskab, mens pastaen koger (9-12 minutter). Serveres eventuelt sammen med ekstra reven ost.

Bio-Idea Penne med citron.
4 personer - tid: 15 minutter
Ingredienser: 350 g Bio-Idea Penne, 2 citroner (økologiske), frisk persille, frisk eller tørret basilikum, 80 g smør, havsalt og peber.
Gør sådan: Citronerne vaskes godt, og saften presses ud i en skål; den gule del af skrællen af en halv citron skæres i strimler og koges et øjeblik.
I en skål udrøres smøret og krydres med friskkværnet peber, havsalt, basilikum og halvdelen af den hakkede persille; tilsæt citronsaften lidt efter lidt. Den kogte pasta (koges 9-12 minutter) blandes godt med smørsaucen og citronstrimlerne. Til slut drysses resten af den hakkede persille over.

Bio-Idea Spaghetti Sprint
4 personer - tid: 15 minutter
Ingredienser: 400 g Bio-Idea Spaghetti, 750 g modne tomater, frisk eller tørret basilikum, olivenolie, havsalt, peber, reven ost.
Gør sådan: Spaghettien koges i rigeligt vand, saltet med havsalt (g -12 minutter); imens overholdes tomaterne med kogende vand, pilles og skæres i småstykker; de kommes i en stor skål, blandes med halvdelen af basilikummen, 3 spsk. olivenolie og smages til med salt og friskkværnet peber.
Den færdige pasta blandes med tomatsaucen og resten af basilikummen; tilsæt evt. ekstra olie, eller svits nogle snittede fed hvidløg i olien, til de er gyldne, og hæld dem over retten. Serveres med reven ost.

Bio-Idea Penne med tomat og rødpeber
4 personer - tid: 15 minutter
Ingredienser: 400 g Bio-Idea Penne, 400 g friske bønnespirer, tomatsauce (tilberedt af modne tomater som ovenfor, eller af tomatpuré eller tomatpasta), havsalt, peber, reven ost.
Gør sådan: Bio-Idea Pennene koges 9 -12 minutter, og ca. 1 minut før de er færdige, kommes bønnespirerne i vandet. Vandet hældes fra, og pasta/bønnespirer blandes med tomatsaucen og smages til med salt og peber. Overdrysses med reven ost.

Gratinerede Bio-Idea Spaghettibånd
4 personer - tid: 25 minutter
Ingredienser: 400 g Bio-Idea Spaghettibånd, 80 g smør, 40 g mel, 3 dl mælk, 6 spsk. reven ost, havsalt, peber.
Gør sådan: Smøret smeltes i en gryde, melet og derpå den opvarmede mælk tilsættes gradvist under omrøring, smag til med peber. Pastaen koges 9 -12 minutter, og 1/3 lægges i et smurt, ildfast fad; herover kommes 1/3 af saucen og osten; fortsæt således i lag, indtil ingredienserne er opbrugte. Øverst lægges nogle smørklatter, bages i ca. 8 minutter i ovnen ved 160 grader.

Bio-Idea Skruer Tricolore alla vegetariana
4 personer - tid: 60 minutter 
Ingredienser: 1 gul og 1 grøn peberfrugt, 1 squash, 1 løg, 1 Vitam bouillonterning, 150 g tomatpuré, olivenolie, havsalt, peber, karse, hvidløg og krydderurter efter smag.
Gør sådan: Grønsagerne renses, skæres i passende stykker og svitses nogle minutter i olie; derpå tilsættes tomatpuré og den findelteVitam-terning. Blandingen småsnurrer under låg i ca. 20 minutter, omrøres hyppigt; tilsæt evt. lidt kogende vand for at opnå passende konsistens. Smages til med salt, peber og krydderurter. Blandingen kommes over den færdige pasta (kogetid 9-12 minutter), der kan serveres varm som kold; overdrysses med karse eller brøndkarse.