Tetræolie, tea tree oil – kært barn har mange navne. Og olien ER et kært barn for mange og et stensikkert must i husapoteket. Her kan du læse om hvorfor.
Et naturligt antiseptisk middel
Tea Tree Oil er et af de plantepræparater, som i de senere år har været genstand for videnskabelig interesse. Der synes ikke at herske tvivl om, at tetræolie har interessante antimikrobiske egenskaber, som gør den velegnet i bekæmpelsen af en lang række skadelige mikrober. Tetræolie har et bredt virkespektrum, pletter ikke, absorberes let gennem hud og slimhinder og kan uden problemer anvendes sammen med sæbe – kvaliteter, som andre antiseptiske midler ofte mangler.
Navnet “Tetræolie” dukker første gang op i den engelske opdagelsesrejsende James Cooks beretning fra hans anden store rejse 1777, hvor det hedder, at blade fra det australske Melaleuca eller papirbark-træ blev brugt som te-erstatning. Af bladene udvindes en olie, som man begyndte at undersøge videnskabeligt i 1920’erne. Det viste sig ret snart, at olien udøver en meget kraftig antibiotisk aktivitet – ca. 11 gange mere effektivt end fenol både som antiseptisk og desinficerende middel. Olien indeholder forskellige terpener (pinen, terpin og cymen), cineol, terpinenol og andre komponenter, herunder sesquiterpener og deres tilsvarende alkoholsubstanser.
Der findes omkring 150 Melaleuca-arter i Australien, men interessen er fokuseret på Melaleuca alternifolia, en art der er unik for Australien, og som vokser i lavtliggende flodområder. I de senere år er der blevet udviklet teknikker, der tillader en effektiv dyrkning og forarbejdning af planten. Olien findes i en koncentration af ca. 1% af den ikke-tørrede bladvægt. I 1991 var den totale årsproduktion ca. 50 tons, men med den stigende internationale efterspørgsel er dette tal på nuværende tidspunkt mindst firedoblet.
Kemien
Det er vigtigt at bestemme den kemiske sammensætning af tetræolie, for i sidste instans er oliens medicinske virkning og uskadelighed forbundet med denne. Såkaldt gas-kromatografiske undersøgelser har afsløret 48 forskellige stoffer i tetræolie. Den kemiske sammensætning kan variere noget afhængigt af klima og jordbundsforhold. Der findes en australsk standard for »Melaleuca olie (terpinen-4-ol typen)« – AS 2782-1985, der opstiller grænser for indholdet af terpinen-4-ol og cineol og definerer kravene til forskellige fysiske egenskaber.
Oliens antimikrobiske virkning er efter alt at dømme afhængig af denne særlige kemiske sammensætning, og olie udvundet af beslægtede arter, fx Melaleuca cajuputi, har vist sig at være uvirksomme.
Ligesom eukalyptusolie er tetræolie et kraftigt opløsningsmiddel og vil påvirke mange materialer, der er fremstillet af plastik.
Mikrobiologisk aktivitet
Undersøgelser foretaget af Penfold og Grant har vist, at tetræolie er 11-13 gange stærkere end fenol som antiseptisk middel. Disse studier blev gennemført efter Rideal-Walker-metoden, der har en del begrænsninger, og som derfor nu er blevet erstattet af den såkaldte Kelsey-Sykes-test. Denne test udgør grundlaget for den strenge Therapeutic Goods Act (TGA)-test for antiseptiske og desinficerende midler. TGA-testen er lavet til testning af vandopløselige komponenter og ikke vand-uopløselige olier eller halvfaste præparater; men ren olie og blandinger med 5 % olie kan dog testes efter denne metode.
Tetræolie viser sig i disse moderne undersøgelser effektivt at bekæmpe en lang række mikroorganismer, herunder grampositive og gramnegative bakterier og fungi (svamp). Man bør desuden være opmærksom på, at ligesom med andre antiseptiske midler, er tetræolies biologiske aktivitet et resultat af både oliens mikrobedræbende virkning og præparatets evne til at optages af vævet og trænge frem til de områder, der skal behandles. Nogle antiseptiske medikamenter består af højtladede molekyler og har derfor en ringe evne til at blive optaget af hudvævet.
Tetræolie er et kraftigt opløsningsmiddel, og dens terapeutiske effektivitet kan i høj grad afhænge af dens lette optagelighed.
Tetræolie besidder en række karakteristika, der gør denne olie egnet til lokalbehandling af lidelser, som skyldes skadelige mikrober; den har et bredt virkespekter, er bakteriedræbende, bekæmper svamp og er let optagelig. Der er ingen videnskabelige data, der støtter indvortes brug af tetræolie, og en sådan anvendelse frarådes. Den dødelige dosis er den samme som for eukalyptusolie, omkring 2-3 mg L/kg for rotter, og derfor bør olien ikke betragtes som fuldstændig harmløs. Som eukalyptusolie kan ufortyndet tetræolie irritere særligt følsom hud. I dette tilfælde kan 1 del olie fortyndes i 10 dele vand.
Terapeutisk anvendelse
Tetræolies fysiske og mikrobiologiske egenskaber gør den til et naturligt antiseptisk middel. Der kræves flere videnskabelige undersøgelser for at kunne afgøre, hvilke terapeutiske muligheder der ligger i præparatet, men ud fra de resultater man allerede har indsamlet og de praktiske erfaringer, der er gjort af mennesker i mange forskellige lande, kan tetræolie med held sættes ind mod følgende lidelser:
- Udvortes sår
- bylder, brandbylder og vabler
- negleinfektion
- fodsvamp, fodsved med dårlig lugt og tånegleinfektion
- forstuvninger
- sår og infektioner på benene
- muskelømhed
- uren hud
- hoste og øm hals (gurgling)
- mindre brandsår og solforbrænding
- skurv hos spædbørn
- vaginale infektioner
- skæl
- sår i næsen, munden, tandkødet, dårlige ånde, hvid og gullig tandbelægning
- forkølelsessår på læber og mundvige
- insektstik.
Mange produkter
Der findes masser af tetræolieprodukter på markedet, og alle har de ovennævnte egenskaber. Du kan fx få en flaske med 20 ml Tea Tree Oil fra Natur-Drogeriet A/S.
Læs også
Tetræolie – et must i dit husapotek
Tetræolie til alle formål
Tetræolie er ikke terpentin!
Tetræolie mod lus
Tetræolie dræber husstøvmider
Ligtorne – hjælp til en af hverdagens plager
Historiske betragtninger om mundhygiejne
Kilder
Belaiche P. The Essential Oil of Melaleuca Altemifolia (Cheel) in Treatment af Vaginal Infections of Candida Albicans. Phytotherapy, september 1985, nr. 15. Paris.
Lassak E. Australian Medical Plants. Methuen & Co. Sydney 1984.
Feinblatt H. Cajeput-type Oil (Tea Tree Oil) for the Treatment of Furunculosis. Journal of the National Medical Association, januar, 1960, bd. 52, nr. 1, s. 32-34.
Walker M. Clinical Investigation of Australian Melaleuca Alternifolia for a Variety af Common Foot Problems. Current Podiatry, april 1972 USA.
Pena E. Melaleuca Alternifolia Oil – Its Uses for Trichomonal Vaginitis and other Vaginal Infections. Obstetries and Gynaecology, 19. juni 1962.
Humphrey EM. A New Australian Germicide. Medical Journal of Australia, 29. januar, 1930, s. 417.
Kelsey MA, Sykes G (1969) Pharmaceutical J., 1969, s 607.
Penfold, AR. Notes on Products. The Perfumery and Essential Oil Record, 1929, s. 155-6.
Penfold, Grant. Journal and Proceedings of the Royal Society of New South Wales, 56, 1922, 1925, s. 219 og 59, s. 346.
Southwell LA. Oil of Melaleuca, Terpinen-4-ol Type. Chemistry in Australia, 1988, s. 400.
Swords G, Hunter GLK. Composition of Australian Tea Tree Oil (Melaleuca Alternifolia). J. Agric. Food Chem., 1978, s. 263.
Williams LR et al. The Composition and Bactericidal Activity of Oil of Melaleuca Alternifolia (Tea Tree Oil). Intl J. of Aromatherapy, 1988, 1, 3, s. 15.
