Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Easy Legs

- mod åreknuder og dårligt kredsløb i benene!

I dag er åreknuder og andre lidelser i benene blevet så almindelige, at en stor del af lægevidenskaben er sat ind på at udvikle nye metoder til behandling - f eks. kirurgiske indgreb. Men hvad kan man gøre for at hindre lidelsen i at udvikle sig? Easy Legs er et naturmiddel, som sammen med andre foranstaltninger kan hjælpe mange mennesker med forebyggelse og behandling.

For at benene kan forblive glatte og »lette «, og det vil i praksis sige sunde og smukke, så kræves der først og fremmest, at blodet er i stand til at foretage »returrejsen« fra fødderne til hjertet uden nedsat tempo og uden at gå mere eller mindre i stå. Men »pumpeværket« fungerer dårligt hos et enormt stort antal mennesker, og derfor findes der i dag et sandt panorama af problemer, der er forbundet med dårligt kredsløb i benene - mest kendt er åreknuderne, de skæmmende sorte, fremtrædende vener, der hyppigst konstateres hos kvinder. Man kan gå ud fra, at mindst 10% af befolkningen har egentlige åreknuder, men det er vanskeligt at finde en kvinde, som ikke har blot nogle få udvidede synlige blodkar på benene. Natur-Drogeriet A/S - Danmarks ældste naturmiddelfirma - har udviklet et specialpræparat, der effektivt styrker venerne og stimulerer benenes kredsløb. Navnet på præparatet er  Easy Legs  (»lette ben«). Nedenfor er beskrevet præparatets virkemekanisme, men for at forstå denne er det nødvendigt først at gøre sig klart, hvorledes denne type lidelser opstår

Venepumpen - benenes pumpeteknik.  Oppumpning af blodet tilbage til hjertet sker ved en rækkemekanismer, der under et betegnes som venepumpen.

Først og fremmest er der tale om nogle fysiske faktorer, nemlig naturligvis selve hjertet, som ved at udvide sig presser blodet opad; desuden veneklapperne, der sidder på indersiden af blodkarrene, og som man kan sammenligne med en slags »svalereder«, der hjælper til med at hindre tilbagestrømningen, »faldet«, ned i benene; muskelapparatet, især læggen, som, når den afspændes, letter opfyldningen af venerne, mens den presser blodet opad, når den trækker sig sammen, endelig »det perifere hjerte« i fodfladen, en slags »venesvamp«, der under gang presses sammen af kroppens vægt og således er med til at føre blodet gennem venerne tilbage til hjertet.

Det er af største vigtighed - for at disse mekanismer kan virke - at de understøttes af stærke venevægge, ellers øges risikoen for åreknuder væsentligt.

Svigter blot én af de beskrevne mekanismer i venepumpen, er der mulighed for vene-insufficiens, altså funktionssvigt i venesystemet, og så er det, at der kan indtræffe et eller flere af de kendte  symptomer på begyndende venelidelser -  hævelser, især ved anklerne, kløen, varme, »snurren«, »soven«, ømhed - en svag, men konstant smerte - følelse af tunge ben, hyppigt om aftenen, og nattekramper i læggene.

Behandles tilstanden ikke, kan resultatet på længere sigt være dannelse af  egentlige åreknuder.,  de overfladiske vener deformeres, og væggene giver efter på flere steder på grund af presset fra den forlængede blodophobning. Dette kan føre til  yderligere komplikationer, idet huden pletvis kan antage forskellige farver, eller der kan opstå betændelse i huden, sårdannelse, læsioner med afdødt væv, blødninger og betændelse i venerne selv.

De mest hyppige åreknuder kaldes også »almindelige« eller »egentlige«, fordi de udelukkende og direkte skyldes forhold som de beskrevne, altså vanskeligheder ved at blodet hos den oprejste person kan bevæges mod tyngdekraften til hjertet.

Men der findes tillige de »symptomatiske« åreknuder, der opstår som sekundere fænomener i en anden sygdomsproces i de dybe vener i benene, f.eks. thrombo-phlebitis (betændelse i venevæg i forbindelse med thrombedannelse). Blodet, der ikke længere er i stand til at passere i det dybe venekredsløb, trænger frem mod overfladen, hvor det bliver stående og der ved sker der en udvidelse af venerne. Naturligvis er behandlingen i disse tilfælde en anden end ved almindelige åreknuder

Hvem har særlig risiko for at få åreknuder?  Det er muligt at bestemme en række forhold, som disponerer for almindelige åreknuder Formentlig vigtigst er de  arvemæssige faktorer. Hvis man altså f.eks. vil vide, hvordan ens kones ben kommer til at se ud, skal man først og fremmest se på sin svigermoders! Faktisk forholder det sig således, at åreknuder statistisk gentager sig i en families kvindelige gren i 60-80% af alle tilfælde. I praksis er det de svage venevægge og/eller svaghed i veneklap-apparatet, der går i arv.

Kvinder er mere udsatte end mænd,  især ældre, kvinder, der har født, har uregelmæssige blødninger, som bruger p-piller, er overvægtige, lider af forstoppelse, og som enten sidder eller står mange timer dagligt. Af hver 4 personer med åreknuder er 2 eller 3 kvinder. Den højere hyppighed blandt kvinder skyldes bl.a. mangel på hormonal ligevægt (viser sig ofte som uregelmæssigheder i menstruationerne), der eventuelt kan være fremkaldt af brugen af p-piller. P-piller indeholder østrogen, et hormom, der svækker venevæggene og fastholder vandet i vævene.

Således kan åreknuder forekomme hos unge piger allerede i puberteten, når de første radikale hormonforandringer indtræffer, og igen i forbindelse med klimakteriet, der kan betegnes som den sidste østrogene »omvæltning«. Ind imellem disse alderstrin er graviditeten en kritisk periode, fordi blodmængden og dets koagulationsevne øges, samtidig med at venevæggene på grund af de hormonale forandringer svækkes. Det bliver derfor vanskeligt for blodet at komme fra benene til hjertet ikke bare i stående, men også i liggende stilling, også fordi fostret presser på venerne i underlivet.

Endelig kan der anføres en række faktorer, som gælder begge køn, og som i vore dage spiller en større rolle end tidligere. Det drejer sig om såkaldte livsstil-faktorer.

Det stillesiddende liv, der ikke modvirkes af fysisk træning, medfører, at mange mennesker er overvægtige, hvorved trykket på fodfladerne øges, og det bliver sværere for blodet at løbe opad. Desuden lider flere og flere mennesker af forstoppelse, så presset på underlivet forstærkes, og blodets bevægelser hæmmes i benene.

En meget væsentlig kredsløbsforstyrrende faktor er rygning. De fleste rygere har sikkert lagt mærke til, at man føles koldere i fingre og tæer, når man ryger meget. Årsagen er, at karrene sammentrækkes, sådan at blodtilførslen til de pågældende legemsdele nedsættes. Efter rygning af blot én cigaret holder karforsnævringen sig fra et kvarter til en halv time efter rygningens ophør.

Det må også tages i betragtning, at vi i dag lever i varme hele året (om vinteren er huse og biler opvarmede), idet varme fremmer veneudvidelsen. Visse erhverv er ekstra udsatte: butikspersonale, tjenere, læger, sygeplejersker osv., der er nødt til at stå op mange timer daglig; men de, der er tvunget til at sidde ned det meste af tiden, har det ikke meget bedre, fordi den siddende stilling lægger pres på venesystemet omkring lysken og ved knæene.

Meget almindelige - især hos kvinder med lys hud - er de såkaldte teleagiectasier, eller »mikro-åreknuder«, det vil sige udvidelser af hudens fine blodkar, der bliver synlige på benene som blå-røde linier Dette er et alarmsignal, fordi det kan være forløberen til alvorligere problemer i venesystemet. Årsagerne til deres opståen er de samme som for åreknuder Man skelner mellem tre typer af »mikroåreknuder«: de »kapillærer«, der hænger sammen med åreknuderne, og de, »episodiske«, der f. eks. viser sig under svangerskabet, eller er fremkaldt af p-piller. De kan forsvinde igen, men sædvanligvis først efter længere tid.

Forebyggelsen er vigtigst.  Udover at være uæstetiske er åreknuder også en trussel mod sundheden, eftersom der kan støde komplikationer til som betændelsestilstande, sår, blødninger osv. Når først veneklapperne er ødelagte, og venerne kraftigt udvidede, er der ingen mulighed for at slippe af med åreknuderne, undtagen ved kirurgisk indgreb (stripping og andre teknikker). Af denne grund er forebyggelse så vigtig. Personer med særlig risiko skal være opmærksomme på de første symptomer, således at man i tide kan gribe ind og modvirke en forvirring af tilstanden.

Easy Legs - en del af en effektiv forebyggelse.  Hvad kan man selv gøre for at hindre udviklingen af åreknuder og generelt bedre benenes kredsløb?

Motion (gang - på trapper! - løb og cykling) er vigtig for at aktivere venepumpen, overvægt og forstoppelse kan bekæmpes, og regelmæssig massage af benene fremmer kredsløbet. Står man meget op, er elastikstrømper eller bandage (man begynder påligningen nedefra) hjælpemidler, der letter tilbageflydningen; sidder man meget, kan man rejse sig jævnligt og »strække benene« ligesom man skal undgå at opholde sig i længere tid på steder, hvor det er meget varmt (også sauna, solarium og solbadning!). En pude under fødderne, når man ligger ned, gør det nemmere for blodet at komme tilbage til hjertet. Meget stramtsiddende tøj frarådes. Det samme gælder i høj grad rygning.

Forebyggelsen bliver imidlertid langt mere effektiv, hvis man kombinerer disse forholdsregler med naturmidlet Easy Legs, der virksomt styrker venerne og stimulerer kredsløbet i benene. Easy Legs er fremstillet af lægedroger med  videnskabelig dokumenteret virkning og kan anbefales alle, der ønsker at modvirke opståen og udvikling af venelidelser med udgangspunkt i funktionssvigt i venesystemet som beskrevet ovenfor

Easy Legs - giver effektiv forebyggelse og hjælp.  Easy Legs kapsler indeholder drogerne stenkløver, muserod, vinblade, boghvedeurt og røllike, der har følgende virkespekter:

  • Stenkløver  (Melilotus officinalis).  Det vigtigste stof i denne droge er cumarin, som giver beskyttelse mod venesvaghed og fremmer blodets tilbagestrømning til hjertet. Stenkløver bedrer ikke blot den venøse tilbagestrømning, men også lymfestrømningen, hvorved væskeansamlinger (ødemer) fjernes fra vævene. Desuden er drogen betændelseshæmmende, den styrker venevæggene og modvirker blodets gennemsivning gennem disse.  
  • Muserod  (Ruscus aculeatus).  Virkningen af denne droge skyldes stofferne ruscogenin og neoruscogenin. Muserod er betændelseshæmmende og virker især i de perifere blodkar; den reducerer blodopfyldningerne i venerne og forebygger mod lokale skader i venevæggene. Drogen har en stærk karsammentrækkende virkning (væsentlig stærkere end f.eks. hamamelis). Den er derfor effektiv ved forebyggelse og behandling af funktionssvigt i vener og kar, ved åreknuder, bensår, hæmorider, blodophobning i venerne og betændelse i venevæggene.  
  • Vinblade  (Vitis vinifera).  Selv om vinranken er en af vores ældste kulturplanter, er det først i moderne tid, at forskerne har opdaget, at plantens blade indeholder stoffer med interessante terapeutiske anvendelsesmuligheder Der er bl.a. tale om røde pigmenter, garvestoffer, antocynanocider, flavonoider og mineralsalte, som beskytter og styrker blodkar og vener, samtidig med at de har en karsammentrækkende virkning.  
  • Boghvedeurt  (Fagopygum esculentum).  Denne plante indeholder bl.a. stoffet rutin. Resultaterne af talrige kliniske undersøgelser af dette stofs virkning lader sig sammenfatte således: lindring af subjektive symptomer som spændingsfornemmelse, ømhed, tunge og trætte ben; mindskning af væskeansamlinger; desuden en gunstig virkning på mikrocirkulationen.  
  • Røllike  (Achillea millefolium).  En gammel lægeplante mod hæmorider og åreknuder på grund af sin adstringerende (sammentrækkende) virkning; den modvirker kramper og er betændelseshæmmende. Forsøg har vist, at stoffet achillein reducerer blodets koaguleringstid.

Enhver kan foretage diagnose på sig selv ved at tage følgende 10 forhold i betragtning:

1.  Arvemæssige faktorer (har andre i familien, først og fremmest ens forældre, haft lidelsen?);
2.  Alder og køn (første menstruation, overgangsalder?);
3.  Graviditet og eventuelle komplikationer i forbindelse hermed;
4.  Uregelmæssige menstruationer og/eller brug af p-piller;
5. 
Rygning;
6. 
Overvægt og kostvaner (hyppig forstoppelse?);
7. 
Alkoholforbrug (alkohol er karudvidende);
8. 
Typisk arbejdsstilling og livsstil (motion?);
9. 
Sygdomme, der disponerer for åreknuder (har man, eller har man haft, lever-/nyrelidelser, kroniske bronkielidelser, hjertesygdomme, diabetes eller for højt blodtryk er risikoen øget);
10.  Symptomer (de første symptomer er uro, oplevelse af tunghed i benene, ødemer og hævelser, kløen, kramper osv.; man kan naturligvis også ved at se og føle på benene konstatere, om der er sket en udvidelse af venerne).

Easy Legs anbefales ved forebyggelse og behandling af svagt kredsløb i benenes venesystem (tunge ben, hævelser osv.), venesvaghed, åreknuder, venebetændelse, bensår og hæmorider.

Easy Legs forhandles l dåse med 90 kapsler og kan købes på apoteker, hos materialister og i helsekostforretninger.

Referencer. 
Hagers Handbuch der Pharmazeutischen Praxis, 4. udg.
Rudolf Hänsel: Phytopharmaka, Berlin 1991.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012