Artikler: 6721  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læge Kirstine Nolfi: råkostens betydning for sundheden

Råkost er ikke noget nyt, tværtimod, den er urgammel. Videnskaben anslår den tid, vi har brugt til at udvikle os til mennesker, som meget lang, og først for ca. 2.000 år siden begyndte vi her i Norden at stege på spid og bage brød.

Denne tilberedning af føden at koge, bage eller stege den, ved at blande mange ting sammen, fylde den med sukker, salt og krydderier, for at få den til at smage af noget, har vi efterhånden gennemført så konsekvent, at vi udover lidt rå frugt i sommertiden i min barndom praktisk taget levede af død føde.

I naturens husholdning dur alle produkter, hvad enten de stammer fra plante- eller dyreriget - når de ikke mere har liv - kun til at rådne, gære og blive til muld. Det samme sker i vor organisme, når vi tilfører den død føde: den giver os kun lidt næringsudbytte, og i vor tyktarm, hvor der er 37 graders varme, rådner og gærer den naturligt.

Under denne blandede gærings- og forrådnelsesproces dannes en mængde stinkende gifte, som dels giver stinkende afføring, dels går med ernæringen over i blodet og forurener dette. Det urene blod løber videre og forgifter organernes celler, kan ikke tilføre organismen, hvad den har brug for, kan ikke føre slaggerne med ud, fordi det er overbelastet i forvejen. Følgen er, at vi til dels beholder giften i os. Mod disse gifte kæmper organismen ved at danne modgifte; men den fører en stadig tabende kamp og svækkes efterhånden. Vi bliver syreforgiftede, slappe, trætte og deprimerede, syge og forkalkede.

Når vi spiser kogt, sammensat, krydret føde, får vi 2. klasses æggehvide og syreoverskud i vores ernæring. Ved denne syrerige kost sker næringsstoffernes udnyttelse under samtidig dannelse af affaldsprodukter og under formindskelse af affaldsprodukternes udførelsesmuligheder. Disse affaldsprodukter giver dels anledning til forskellige sygdomme (stofskiftelidelser), dels nedsætter de kraftudviklingen i næringsmidlerne og forhøjer næringsbehovet.

Når vi lever af enkle naturprodukter, får vi baseoverskud i vor ernæring og derfor også i vort blod, og den æggehvide, vi får, uforandret og ufordærvet, er af meget høj værdi. Næringsudnyttelsen sker på den bedst mulige måde. Slaggedannelsen formindskes gennem en mere fuldkommen forbrænding, og herigennem kan stofskiftelidelser undgås. Slaggernes udskillelse lettes. Kraftudviklingen forhøjes, og næringsbehovet nedsættes.

Et måltid almindeligt mad efterfølges altid af fordøjelsesleukocytose, forøgelse af de hvide blodlegemer i blodet. Spiser man med to timers mellemrum, øges leukocytosen yderligere efter et andet måltid. Råkosten derimod fremkalder ingen leukocytose.

Jeg er ikke biokemiker og benytter derfor lejligheden til at citere, hvad dr. Helsselink, Haag, udtalte i sit foredrag i Danmark, sommeren 1949, om dette forhold.

"Professor Donders har i 1846 opdaget, at hver gang mennesket spiser, forøges antallet af hvide blodlegemer i blodet, f.eks. fra 7.000 til 12.000 kubikmillimeter i løbet af en halv timer. Først mente man, at dette var et normalt fysiologisk fænomen, indtil det gennem forsøg af Kuoshakoff blev fastslået, at denne forøgelse af de hvide blodlegemer kun forekommer ved spisning af kogt mad, ikke ved råkost. Vor organisme er altså tydeligt ikke indstillet på føde, som er denatureret ved opvarmning, ellers ville der ikke blive mobiliseret så mange hvide blodlegemer, som dog er "politibetjentene" i vor organisme. Det samme gælder ved brug af hvidt sukker, som helt har tabt sin naturlige karakter ved raffineringen. Her var stigningen af antallet af hvide blodlegemer langt mere drastisk: fra 7.000 til 17.000.

Ved dr. Nolfis diæt, hvori der ikke indgår hvidt sukker, forekommer denne leukocytose absolut ikke.

De civiliserede mennesker lever for størstedelen af unaturlig kost. Næsten uden undtagelse spiser de mere, end deres legeme behøver, og overbelaster således fordøjelses- og udskilningsorganerne. Næringsmidler, som skal fordøjes af spyttet, bliver ikke blandet med spyt. De spiser for en meget stor del næringsmidler med syreoverskud, som øger syreindholdet i blodet over det normale og formindsker legemets "basereserver" under det normale beskyttelsesforhold.

For at holde den rette balance mellem syredannende og basedannende mad, må der efter Ragnar Berg være 20 pct. syredannende og 80 pct. basedannende næringsmidler.

Mange mennesker er forundrede over, hvorfor citroner og tomater, som er absolut sure af smag, kan være så stærke basedannere. Forklaringen er, at den sure del ikke er af mineralsk natur. Den organiske syre iltes hurtigt og forsvinder som kulsyre og vand, mens det basedannende mineral vedblivende er til stede som natrium, kalium osv. til at forbinde sig med syrer og danne mineralsalte, der kan udskilles og opretholder blodets alkalitet.

Om sur eller alkalisk diæt har dr. Hindhede foretaget laboratorieundersøgelser. Han skriver herom i sin 1. Beretning:

"Vi kom ind på spørgsmålet, da vi foretog nogle undersøgelser over fordøjeligheden af brød og kartofler. Det var os påfaldende, at mens urinen på kartoffelkost i dagevis holdt sig fuldstændig klar, blev brødurinen meget snart uklar, og der afsatte sig stærke bundfald af urinsyre. Det gav anledning til, at vi nærmere undersøgte dette forhold, som viste sig at stå i forbindelse med urinens surhedsgrad.

Det viste sig, at urinens reaktion og opløsningsevne retter sig efter mineralbalancen. Brød og kød er sure næringsmidler, der giver tilbøjelighed til udfældning og derfor disposition til nyresten og urinsyregigt, mens kartofler, mælk og frugt har den modsatte virkning".

Uddrag af Kirstine Nolfi: Levende føde - råkostens betydning for sundheden, København. 1955.

Læs også om Syre-base-balancen 

Health News   2002 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012

borse louis vuitton

borse louis vuitton

piumini moncler

Woolrich Outlet

Woolrich Outlet

piumini moncler

moncler

mulberry

Parajumpers

moncler jakke

Mulberry Vesker

Parajumpers

moncler

Calvin Klein

moncler Jacka

Mulberry väska

Parajumpers

nike free