Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Forureningen er blevet global

Ingen ville vente at finde andet end frisk luft og gasudslip fra vulkanen på toppen af Hawaiis Mauna Loa, 4.103 meter over havet. Men miljøovervågningsstationerne på bjergtoppen finder også arsenik, kobber og zink, som blev sluppet ud i atmosfæren blot fem til ti dage tidligere fra støberier i Kina flere tusind kilometer borte. Forskerne blev overraskede, da en så fjern industriforurening for første gang kunne måles på Mauna Loa for et par år siden.


Især tæt på jorden er rum-skrot et potentielt meget alvorligt problem.
De hvide pletter viser rum-skrot i det såkaldte Low Earth Orbit.

Stop svineriet på himlen og på jorden: For at begrænse skaderne er det helt nødvendigt standse svineriet nu, mener en række forskere, der nu vil indføre et sæt ordensregler for bæredygtig opførsel i rummet.
Aflagte løfteraketter, udtjente satellitter, ekstra brændstoftanke og andet skrammel er et voksende problem for rumfarten. Forskere vil have ordensregler for rumsvin.

I dag, efter omfattende undersøgelser, ved de, at forureningen, som tilsmudser alverdens storbyer, kan rejse over store dele af kloden.

"Det har vist sig, at Hawaii nærmest er en forstad til Beijing", siger Thomas Cahill, atmosfæreforsker fra University of California.

En måling af forurenende stoffer, der lander på den amerikanske vestkyst efter at have krydset Stillehavet, er netop afsluttet.

Siden april har forskere målt mængden af luftforurenende stoffer påjorden og i luften langs kysten. Stofferne føres med vinden gennem luften mod øst hvert forår. For USA’s vedkommende kommer der mange stoffer fra Kina. For Europas vedkommende er det fra USA, der kommer mange forurenende stoffer. Sådan går det videre hele vejen rundt - og det gør det meget mere indviklet at placere skylden for forureningen.

"Det er en eller anden form for naturlig, betinget refleks hos os mennesker, at vi altid giver andre skylden for vores problemer", siger David Parrish, forsker i kemi ved National Oceanic and Atmospheric Administration.

"Hvert eneste land peger på det foregående i vindretningen og siger: ’I er årsagen til vores problemer’".

Påvirker menneskers dødelighed
Forskere antog tidligere, at det kun var drivhusgasser som for eksempel kuldioxid, der havde så global rækkevidde og effekt. Nu ved de, at de mikroskopiske partikler af forurenende og sundhedsskadelige stoffer - der går under fællesbetegnelsen aerosoler blandt forskere - også indhyller verden. Aerosolerne er i luften i få timer, før de lægger sig på jorden.

De forurenende stoffer omfatter sod, salte, støv og andre biprodukter, som stammer fra afbrænding af benzin og planter.

"Det sker måske kun i et mindre omfang, men konsekvenserne kan ses globalt", siger V. Ramanathan, atmosfærisk forsker ved Scripps Institution of Oceanography.

I den periode, som partiklerne er i luften, påvirker de både drivhuseffekten, dødeligheden blandt mennesker og mængden af nedbør. Når man tager deres kolossale forskellighed i form, størrelse, sammensætning og fordeling i betragtning, så er virkningen af dem stort set uforudsigelig.

Forskere mente gennem mange år, at aerosoler kun bevægede sig gennem luften i en dag og dermed faldt til jorden tæt ved deres kilde. Det er der også mange, der gør. Den store sky af røg, støv og forurenende stoffer fra angrebet mod World Trade Center bevægede sig ikke langt.

Allerede i starten af 1950’erne begyndte forskere at lægge mærke til en dis over Arktis - langt fra store forureningskilder. Det tydede på, at aerosoler er i stand til at bevæge sig over enorme stande.

Ørkensand samler forurening op
I dag anvender forskere satellitter, fly, luftballoner, skibe og overvågningsstationer på land til omhyggeligt at spore de forurenende stoffer og de vinde, der fører dem med sig.

"Vi har lært i årenes løb, at der er en enorm langtrækkende transport af partiklerne i luften, som vi ikke tidligere har været klar over fandt sted", siger Ken Rahn, professor i havforskning ved University of Rhode Island.

Ifølge Yoram Kaufman, seniorforsker ved det amerikanske rumforskningsinstitut Nasa, kan store storme løfte skyer – eller faner, som de kaldes i fagsproget, af partikler op, så de kobles til jetstrømmen højt oppe overjorden.

"Når støv, for eksempel fra Sahara, eller røg fra store ildebrande kommer højt nok op, kan det let bevæge sig halvvejs rundt om kloden", siger han.

Det bedste eksempel er de flagrende støvskyer, der hvert forår sættes i gang i Gobi-ørkenen i Mongoliet. Dette støv blæser mod øst og passerer gennem byer som Beijing. Her dækkes støvpartiklerne af forskellige forurenende stoffer, som på den måde samles op af ørkensandet. Mange af stofferne er giftige. Den skadelige blanding fortsætter med at blæse mod øst og ankommer i løbet af få dage til USA.

Effekten er ganske stor. I maj 1998 målte forskere de højeste atmosfæriske koncentrationer af arsenik nogensinde i Nevada i det vestlige USA i en lille flække med kun 12 indbyggere.

Det er ikke noget, som folk direkte bliver syge af. Det er bare det, at det slet ikke skulle have været der, siger atmosfæreforskeren Thomas Cahill.

Græsk forurening i Grønland
Problemet gælder ikke kun Kina. Aerosoler er blevet sporet fra Sahara til Vestindien, fra Ontario til Rhode Island og fra Tyskland til Sverige. I disse aerosoler er der tungmetaller, næringsstoffer, vira og svampesporer.

Problemet er heller ikke nyt: forurenende stoffer frembragt af grækernes og romernes smeltning af jern kan stadig ses i dag, mere end 2.000 år senere, i spormængder i isprøver fra Grønland.

"Disse støvfaner (partikelskyer) forsvinder ikke lige med det samme. De kan bæres over store afstande og tvinger folk til at betragte forurening ud fra et globalt synspunkt", siger Barry Huebert, professor i havforskning ved University of Hawaii. Effekten af aerosoler er tydelig i byer som Beijing, hvor der om foråret hænger en kraftig dis af støv og forurening over byen. De små partikler bidrager til smukke solnedgange, men de udgør også en alvorlig sundhedsrisiko, da de kan sætte sig dybt i lungerne og dermed øge dødeligheden.

Aerosoler kan også skade landbruget ved at blokere for dele af lysspektret fra solen og dermed mindske den mængde energi, som afgrøder som hvede og ris har behov for for at gro.

Det største problem, som man samtidig ved mindst om, er aerosolernes effekt på det globale vejr og klima.

Nogle aerosoler kan afkøle planeten ved bogstavelig talt at skygge for solen. Andre kan varme den op ved at absorbere varmen fra solen. Aerosoler kan også have den ejendommelige evne, at de kan hjælpe til med dannelsen af skyer, mens de samtidig hæmmer nedbørsmængden.

Vanddråber vil smelte sammen om aerosoler i skyer, men ikke klumpe sammen for at danne de store dråber, som tyngdekraften trækker fra skyen som regn.

"Vi mennesker er måske ved at trække nedbøren væk fra befolkede regioner", siger Yoram Kaufman fra Nasa.

Uundværlige næringsstoffer
Støvet er dog ikke kun dårligt nyt. Fanerne, som føres gennem luften, transporterer også næringsstoffer til regioner, som er afhængige af dem.

I Hawaii er plantelivets vækst afhængig af den fosfor og calcium, der kommer fra Asien. Fytoplankton - på det nederste trin i fødekæden - i farvandet ud for Alaskas kyst har stærkt brug for asiatisk jern, der blæser mod øst i enorme mængder.

Forskere mener, at det dog er vigtigt at spore kilden til de forurenende stoffer, og siger, at de kan gøre det ved at anvende aerosolers unikke kemi som et fingeraftryk.

Til det formål har nogle forskere udviklet en liste med cirka 150 forbindelser, der hver især har sit helt eget kendetegn. Forskerne kan dermed se forskel på sod fra et kraftværk, der forbrænder kul med lavt svovlindhold i Colorado, og sod fra en brand i den brasilianske regnskov.

"Når forskere så siger, at disse partikler kommer fra bestemte steder, så kan man godt kalde det at pege fingre ad synderne", siger V. Ramanathan, atmosfæreforskeren ved Scripps Institution of Oceanography, som har fremsat et forslag om omfattede amerikansk aerosolforskning.

Endnu en grund til at spise økologisk! Beskyt din krop mod forurening med Danmarks stærkeste atioxidant – læs mere om ActiVin® her!

Læs også:

Fisk og forurening

Sværere at finde rent vand

Det kemiske liv

Cancer - flere og flere rammes

Forurening

Blyforgiftning gør børn mindre intelligente

Fokus på industrilandbrugets uhyggelige fremmarch
Vitamin- og mineralmangler


Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012