Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Skræmmekampagner - kan man nu stole på dem?

Der er ikke nogen nyheder, der går så rent ind hos befolkningen som skræmmekampagner, der har med vores helbred at gøre. Når man hører, at den mad, vi spiser, og den medicin, vi tager, gør mere skade end gavn, så vil vi gerne vide hvorfor. Men eftersom kvaliteten af den information, der er tilgængelig, varierer meget, så er det faktisk ret svært at vide, hvad man skal tro.

Praktiserende læge Mike Fitzpatrick, forfatter til bogen Tyranny Of Health (Routledge), siger: "Når der har været lanceret en skræmmekampagne i medierne, kommer folk og spørger. Det er meget svært for den enkelte at finde ud af, hvor stor risikoen er, for skræmmekampagnerne kommer aldrig fuldstændigt ud af den blå luft. De starter som regel på basis af nogle forskningsresultater, og der er næsten altid et gran af sandhed i kampagnerne. Journalister håber at skabe en kiosk-basker, og lægerne har en tilbøjelighed til at skyde skylden på medierne, men hvis man graver lidt i det, så stammer kampagnerne ofte fra den medicinske verden - hvor en eller anden vil slå på tromme for et bestemt forskningsresultat.

August 1999: Deodoranter giver brystkræft
Denne skræmmekampagne startede en enkelt email i USA - og endte med at give kvinder verden over en vældig forskrækkelse. Hovedbudskabet var, at deodoranter blokerer svedkirtlerne i armhulen og får dermed giftige affaldsstoffer, der kan give brystkræft, til at hobe sig op. Desuden skulle kroppen kunne optage kemikalier fra deodoranterne, som bidrager til dannelsen af brystkræftsvulster - og man var endda ude med det budskab, at denne ophobning var hovedårsagen til sygdommen. Forfatterens "bevis" var baseret på det faktum, at den første svulst ofte opdages i armhulen.

Var der hold i påstanden?
Nej. American Cancer Society udsendte en meddelelse med følgende ordlyd: "Der er foretaget dybtgående forskning i risikoen for at udvikle brystkræft, og der er ikke fundet belæg for, at deodoranter kan forårsage sygdommen - og endnu mindre belæg for, at det skulle være hovedårsagen". Dr. Debbie Saslow, leder af bryst- og halsforskningsafdelingen samme sted siger: "Der er absolut ikke noget videnskabeligt bevis for, at deodoranter forårsager eller øger risikoen for brystkræft hos kvinder".

Oktober 2000: Soja øger risikoen for kræft, barnløshed, sygdomme i skjoldbruskkirtlen og mangelsygdomme
Denne påstand kom oprindeligt fra en artikel i det alternative videnskabelige blad Nexus, hvorfra pressen i al almindelighed fik i historien. Forfatteren hævdede, at plantekemikalier kaldet isoflavoner i soja - som i nogle undersøgelser har vist sig at kunne lette de symptomer, der opstår i forbindelse med overgangsalderen - faktisk kan give hormonelle problemer, som kan udmønte sig i en forhøjet risiko for brystkræft samt muligvis være medvirkende årsag til kræft i spiserøret og maven. Desuden hævdede artiklen, at nogle af indholdsstofferne i soja (kaldet phytater) blokerer for optagelsen af vitaminer og mineraler i kroppen.

Var der hold i påstanden?
Rapporten omtalte forsøg, der var udført med sojabønner i stedet for sojaprodukter som f.eks. mælk, tofu og mange forarbejdede fødevarer, som har nogle helt andre egenskaber og en helt anden næringsværdi. Som eksempel kan nævnes, at phytatindholdet i sojamælk er forsvindende lille i forhold til indholdet i rå sojabønner.

Et andet problem med troværdigheden var, at meget af forskningen var baseret på forsøg med dyr, som har en fysiologi, der adskiller sig meget fra menneskets, så virkningen på mennesker er højst sandsynligt ikke den samme.

Ernæringsekspert og statsautoriseret diætist Tanya Carr, som er ekspert i soja og isoflavoner, siger: "Der er ingen beviser for, at øget indtagelse af soja har sammenhæng med øget risiko for kræft i spiserør, mave, bugspytkirtel og lever. Og der er ingen data fra forsøg på mennesker peger i retning af, at soja har en negativ indvirkningen på frugtbarheden. Alt taget i betragtning viser de aktuelle data, at sojaprodukter som en del af en varieret kost har en gavnlig indvirkning på helbredet. De er med til at sænke kolesteroltallet og menes at have en positiv indflydelse på forebyggelsen af visse kræftformer, f.eks. bryst- og prostatakræft, og desuden mener man, at de kan medvirke til forebyggelse af knogleskørhed. Men der er behov for flere kliniske forsøg for fuldstændigt at få klarlagt de potentielle virkninger."

Marts 2000: Antioxidant-tilskud er skadelige
Denne skræmmekampagne udsprang af en rapport fra US Institute of Medicine, som opstillede nye anbefalede dagsdoser for antioxidant-tilskud, herunder beta-caroten (A-vitamin) og C- og E-vitamin. Mange undersøgelser har vist, at antioxidanter kan give immunforsvaret et løft og beskytte mod aldersforandringer og degenerative sygdomme, men den del af budskabet, som pressen fik fat i, var, at antioxidanterne muligvis har en skadelig virkning, hvis man overskrider den anbefalede daglige tilførsel. Budskabet kom derefter til at lyde, at beta-caroten giver øget risiko for kræft blandt rygere, at meget store doser C-vitamin kan forårsage DNA-skader på vores celler, og at meget store doser E-vitamin kan øge risikoen for indre blødninger og blødning i det hele taget, da E-vitamin har forbindelse med blodets evne til at klumpe sig sammen. Og endelig kunne meget store doser selen udløse forgiftningslignende reaktioner som f.eks. udslæt, træthedssyndrom, irritabilitet og forstyrrelser i nervesystemet.

Var der hold i påstanden?
Ingen stiller spørgsmålstegn ved, om det er en dårlig ide at tage for alt for store doser kosttilskud - det er det. Den oprindelige rapport kom med en række troværdige kommentarer til de risici, der ligger i at tage for mange præparater, fordi man derved får en langt højere dosis af et bestemt næringsstof, end man ville have fået gennem kosten. Rapporten nævnte en "tolerabel øvre grænse, som repræsenterer den største dosis af et næringsstof, som en rask voksen kan tage pr. dag uden at risikere en negativ indvirkning på helbredet."

Dr. Derek Shrimpton fra Council for Responsible Nutrition siger: "Den britiske helsebranche har i de sidste 15 år sat øvre grænser for, hvor meget kosttilskud man skal tage. For C-vitamin er denne grænse 2.000 mg pr. dag - det samme, som den amerikanske rapport foreslår. For E-vitamin ligger grænsen på 800 mg pr. dag - hvilket er mindre end de 1.000 mg, rapporten sætter som grænse. Og endelig ligger den britiske grænse for selen på 200 m g - mindre end de 400 m g, rapporten foreslår. Desuden har vi så tidligt som i 1985 sat øvre grænser for alle B-vitaminerne samt A- og D- vitamin i Storbritannien."

Med andre ord - grænserne ER allerede mere konservative i Europa end i USA. De fleste ernæringseksperter vil desuden hævde, at det er bedre - omend for det meste mennesker ret svært - at få alle næringsstoffer gennem en afbalanceret og varieret kost.

April 2000: Bakterier i mælk kan forårsage Crohns Sygdom
John Hermon Taylor, som er kirurg ved St. George’s Hospital i London, hævdede, at bakterien Mycobacterium paratuberculosis (MAP), som kan forårsage Johne’s Sygdom hos kvæg, også kan være årsagen til, at mennesker får Crohns Sygdom - en uhelbredelig, kronisk betændelse i tarmene. John Hermon Taylor udtalte til BBC, at et 4½ år langt forsøg havde vist, at den mælk, der sælges i dagligvarebutikkerne, indeholder mælk fra kvæg med MAP. Dette førte til, at mælkeproducenterne frivilligt satte pasteuriseringstiden i vejret for at slå bakterien ihjel, men John Hermon Taylor mente, at den stadig fandtes i ca. 3% af den mælk, der sælges.

Var der hold i påstanden?
I november 2000 udtalte Food Standards Agency (FSA), at bakterien fandtes i 2% af den mælk, der står i køledisken. Sammenhængen mellem MAP og Crohns Sygdom er ikke bevist, men man anbefaler, at der foretages yderligere undersøgelser. FSA så ingen grund til at ændre anbefalingerne med hensyn til indtagelse af mælk. National Association for Colitis and Crohn’s Disease (NACC) udsendte en meddelelse med ordlyden: "En veludført og detaljeret NACC-støttet undersøgelse foretaget i Leeds har netop vist, at der ikke er bevis for genetisk MAP-materiale i vævet hos patienter med Crohns Sygdom".

Dr. John Hunter, som er konsulent i mave/tarm-lidelser ved Addenbrookes Hospital i Cambridges, udtaler: "Der findes en lang række mikroorganismer i tarmsystemet, og en hvilkensomhelst af dem kan være årsagen til Crohns Sygdom. Det faktum, at MAP findes i tarmvævet hos nogle patienter med Crohns sygdom, betyder ikke, at det er en medvirkende årsag. Desuden reagerer en stor del af patienterne på kostændringer, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis sygdommen skyldtes en bakterie".

December 1997: Hospitalsbakterier bliver mere og mere resistente over for antibiotika
To stærke arter af superbakterien MRSA, som har vist sig at være resistent over for antibiotika, var årsag til dødsfald blandt patienter i Skotland i 1997. Ekspert i betændelsessygdomme Professor Hugh Pennington ved Aberdeen Royal Infirmary siger: "Erfaringen viser, at hvis vi finder ét tilfælde, så er der meget store chancer for, at der er flere". Public Accounts Select Committee har fornyligt udtalt, at sundhedsmyndighederne ikke gør nok for at forebygge infektion på hospitalerne - og det har betydning for omkring 100.000 patienter om året, hvoraf 5.000 dør.

Var der hold i påstanden?
Ja, men rapporten fra Public Accounts Select Committee kom med en række forslag til, hvordan antallet af infektioner på hospitalerne kunne reduceres. Pt. er det kun meget få steder, at man har implementeret en strategi for, hvordan problemet skal tackles, og overholdelse af helt basale hygiejneforanstaltninger som f.eks. at vaske hænder er "utilgiveligt" lav. Dr. Barry Cookson, som er leder af Laboratory of Hospital Infection ved Public Health Laboratory Service, siger: "Denne situation er et vink med en vognstang, og den fortæller blot endnu en gang, hvor vigtigt det er at gøre noget for at forebygge og kontrollere disse former for infektion". En ny slags antibiotika, Zyvox, har vist gode resultater i kampen mod de nye arter af MRSA. Det er ikke muligt at undgå alle hospitalsinfektioner, og der vil blive behov for nye medikamenter til behandlingen af de inficerede patienter.

Maj 2000: Hormonbehandling øger risikoen for blodpropper hos kvinder betydeligt
Denne påstand kom ud i den generelle pressen fra det lægelige tidsskrift American Annals of Internal Medicine, som beskrev resultaterne af en 4 år lang undersøgelse, der omfattede en gruppe hormonbehandlede kvinder. Artiklen hævdede, at 1 ud af hver 263 kvinder i hormonbehandling ville komme ud for en blodprop, og at kvinder, som tidligere havde gennemgået en operation, ville være i større risiko for at dø af en blodprop. Ca. 1,3 millioner kvinder i Storbritannien får hormonbehandling, og med lidt hovedregning bliver antallet af kvinder, der statistisk set skulle få en blodprop, 5.000. Rapporten satte også hormonbehandling i forbindelse med sygdomme i galdeblæren og kræft.

Var der hold i påstanden?
Dr. Howard Jacobs, professor i reproduktiv endokrinologi ved University College London, siger: "Forskningen i blodpropper kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Det er helt sikkert, at der er en forøget risiko for blodpropper, så vælger man hormonbehandling, er man nødt til at opveje fordele og ulemper. En overvægtig kvinde, der ryger og er meget lidt fysisk aktiv, har langt større risiko for at få en blodprop end en slank ikke-ryger, som dyrker motion".

Med hensyn til kræft siger Dr. Jacobs, at risikoen for livmoderkræft stiger, hvis kvinden får østrogen uden samtidig at få progesteron. Der er desuden en øget risiko for brystkræft - en risiko, som stiger, jo længere tid den pågældende kvinde er i hormonbehandling. En kvinde, der har fået hormoner i 5 år, har en ubetydelig risiko, men efter 15 år kan den måles (12 ekstra tilfælde pr. 1.000 kvinder). Hvis behandlingen standser efter 5 år, falder risikoen til det, den ville have været, hvis kvinden slet ikke havde fået hormonbehandlingen. Han siger, at der er en øget risiko for galdesten hos kvinder, som i forvejen har tendens til at danne galdesten. "Jeg mener ikke, at det er en national sundhedskatastrofe, der truer, men hormonbehandlingen bør skræddersys til den enkelte patient", tilføjer han.

Health News 2003

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012