Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hormoner øger risiko for brystkræft og blodpropper

Kvindehormoner gør mere skade end gavn
I sommeren 2002 kom de første af en række resultater, som avisen New York Times blev betegnet som et chok for den medicinske verden.

En amerikansk sikkerhedskomite stoppede med omgående varsel et storstilet projekt, Women's Health Initiative (WHI), som skulle have kørt indtil 2005. Her sammenlignede man ca. 8000 kvinder, som blev behandlet med hormoner i overgangsalderen, med et tilsvarende antal kvinder; som ikke fik behandling. Men det viste sig undervejs, at hormonerne gjorde mere skade end gavn. Af etiske grunde valgte man at indstille forsøget.

Den amerikanske konklusion, at kombinationen af østrogen og gestagen ikke beskytter mod blodpropper, men tværtimod kan øge risikoen nåede også frem til danske medier og skabte en vis bekymring.

Den danske lægemiddelstyrelse gik hurtigt ud med en advarsel til kvinder om ikke længere at tage hormoner, hvis formålet "kun" var at forebygge hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed.

Har måske givet 2000 kvinder brystkræft
Risikoen blev på ny dokumenteret i august 2003, da en undersøgelse med ikke færre end én million britiske kvinder, Million Women Study, blev trykt i tidsskriftet The Lancet.

Den opsigtsvækkende artikel fortalte, at risikoen for brystkræft er langt større end hidtil antaget. Kvinder, der tager hormoner, har en relativt forøget risiko på 66 pct. for at få brystkræft, mens den amerikanske undersøgelse "kun" nåede frem til 26 pct. Og forskerne advarede især mod en kombination af to kvindelige kønshormoner, gestagen og østrogen.

Set med danske briller er undersøgelsen alvorlig, fordi de britiske hormonpræparater stort set er identiske med de præparater, der er på markedet her landet.

Øget risiko
Men i 2003 fik hormonbehandlinger endnu et skud for boven i en dansk ph.d. afhandling baseret på studier af 13.000 danske sygeplejersker.

"Vi fandt ikke en beskyttende effekt over for blodpropper i hjertet og hjernen. Tværtimod fandt vi en markant øget risiko for nogle grupper - nemlig diabetikere og kvinder med forhøjet blodtryk," fortæller Ellen Løkkegaard, Statens Institut for Folkesundhed, som bl.a. har publiceret resultaterne i British Medical Journal.

For en kvinde med sukkersyge er risikoen for hjerte-kar-sygdomme fire gange så stor, hvis hun tager hormoner. Og en kvinde med forhøjet blodtryk har tilsvarende en tre gange så stor risiko for at udvikle blodpropper og blødninger i hjernen.

De seneste data viser omregnet til danske forhold, at mellem 1500 og 2000 kvinder over en 10-årig periode i værste fald har fået brystkræft som følge af en længerevarende hormonkur.

Letsindig optimisme
Men de danske gynækologer var lige så hurtige til at afdramatisere de foruroligende meldinger fra USA - bl.a. ved at pointere, at der er tale om forskellige præparater, og at de amerikanske kvinder i undersøgelsen både var ældre og mere overvægtige end den typiske danske kvinde i hormonbehandling.

Sven O. Skouby konstaterede, at "risikoen for bivirkninger er stadig lille og først til stede efter fem års brug af hormoner, så der er absolut ingen grund til at, at kvinder holder op med en behandling, de har det godt med".

Skarp kritik
Det får nu en række læger til at rette en skarp kritik mod gynækologernes anbefalinger af hormoner og mod deres nære samarbejde med medicinalindustrien, som finansierer kurser, konferencer og talrige andre aktiviteter. F.eks. betaler Schering AG, en af de største producenter af hormoner, ca. 700.000 kr. om året som sponsor for Sven Skoubys professorat på Københavns Universitet.

"Jeg mener, at kvinder er blevet voldført på en uanstændig måde - både når man tager i betragtning, hvor lidt vi reelt har vidst om hormoners positive virkning, og hvor stor industriens indflydelse er - bl. a. gennem sponsorering af professorater," siger Birgit Petersson, læge og lektor i medicinsk kvindeforskning.

Seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjørneland, mener, at de danske eksperter har været længe om at reagere på undersøgelsesresultaterne.

En endnu ikke er offentliggjort undersøgelse, tyder på, at hormoner er den stærkeste risikofaktor for udvikling af brystkræft hos kvinder over 50 år.

Lægemiddelskandale
De tyske læger har også fået besked på at skære drastisk ned i udskrivningen af hormoner. Formanden for patientsikkerhedsrådet, professor Bruna Müller-Oerlinghausen, kalder de senere års omfattende hormonbehandling for "en national og international tragedie" og sammenligner den med thalidomid, som var skyld i, at ca.10.000 børn i årene omkring 1960 blev født med alvorlige misdannelser.

Det tyske institut for forebyggelsesforsikring vurderer, at hormonbehandling hvert år har kostet 5000 ekstra tilfælde af brystkræft og 2000 tilfælde af livmoderhalskræft.

"Det er meget svært at afgøre, hvornår lægemiddelfirmaerne holder op, og hvornår lægerne begynder", siger hun.

Birgit Petersson, læge og lektor i medicinsk kvindeforskning, er ikke mindre forarget over lægernes nære tilknytning til industrien:

"Jeg har holdt foredrag med Sven O. Skouby og hørt ham fremlægge sine resultater, og jeg mener, at kvinder er blevet voldført på en uanstændig måde - både når man tager i betragtning, hvor lidt vi reelt har vidst om hormoners positive virkning, og hvor stor industriens indflydelse er bl.a. gennem sponsorering af professorater", siger hun..

Den 26. januar har styrelsen inviteret landets praktiserende læger og gynækologer til et orienteringsmøde om hormonbehandling:Her skal bl.a. Sven O. Skouby, overlæge, dr. med. på Frederiksberg Hospital orientere om den nyeste viden.

Han har de seneste fire-fem år suppleret sit job som leder af en gynækologisk afdeling med et professorat på Københavns Universitet, som giver ham mulighed for at forske i p-piller og hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen.

Hans løn bliver betalt af den tyske medicinalvirksomhed, Schering AG, en af de største producenter af p-piller og hormoner.

Lotte Hvas, praktiserende læge i Præstø, finder det problematisk, at det ikke fremgår af invitationen, at professorens løn er betalt af Schering AG, som er storproducent af hormoner: "Jeg vil gerne vide, hvis en læge får penge af et medicinalfirma, for så vil jeg vægte hans udsagn anderledes", siger hun.

Ærlige læger truet
Der var kritiske røster fra læger, som fandt den voksende udskrivning af hormoner til midaldrende kvinder bekymrende. Og deres skepsis blev styrket af amerikanske undersøgelser fra slutningen af 1990'erne, som rokkede ved tilliden til hormoner som et nyt og næsten fejlfrit livsstilsprodukt.

Kritikerne blev imidlertid angrebet med hårde metoder, siger Birgit Petersson, læge og lektor i medicinsk kvindeforskning på Københavns Universitet:

"Jeg kender flere eksempler på læger, som blev lukket ude af det gode selskab i årevis, og jeg har selv modtaget breve fra medicinalfirmaer, som truede med retssager, efter at jeg havde udtalt mig kritisk om hormoner", fortæller hun.

Kilder:
Berlingske Tidende, jan. 1999
British Medical Journal
Politiken, august. 2003
Jyllands-Posten, juni 2000
Jyllands-Posten, jan. 2004-01-30

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012