Kan man virkelig forebygge knogleskørhed ved at spise de rigtige fødevarer som fx frugt, grønt og mælkeprodukter? Ja, man kan egentlig bare se på, hvordan det foregår ude i naturen: “Sur” regn får skovene til at dø og gør landbrugsjorden ufrugtbar. Det er det samme med kroppen: Hvis man giver den sur næring, så går det ned ad bakke med helbredet. Og hvem vil have det?
Der skal være balance mellem surt og basisk
“Kroppens stofskifte er afhængigt af, at syre/base-balancen opretholdes. Man må altså ikke have for meget syre i kroppen”, siger Professor Dr. Jürgen Vormann. Men hvor sur må kroppen være? Det er der et meget entydigt svar på: Det må den overhovedet ikke! Undtagelsen er hudens sure “beskyttelsesdragt” (som hindrer sygdomsfremkaldende mikroorganismer i at trænge ind i kroppen) og mavesækkens fordøjelsessaft (der er ca. lige så sur som saltsyre).
Kroppen består af 70 % væske, og alle stofskiftereaktioner sker på flydende basis. Derfor er det vigtigt, at blodet har en konstant pH-værdi. pH-værdien er et mål for, om en vandig opløsning er sur, neutral eller basisk. Vand har pH-værdi 7 og er 100 % neutralt. Under 7 er væsken sur og over 7 basisk. Sundt blod er en smule basisk (7,4) af hensyn til stofskiftet. Men under alle omstændigheder er de fleste for sure.
Årsagen er, at “vi spiser for mange syreproducerende fødevarer – fast food, kød og slik, og så drikker vi cola og andre søde drikkevarer til. Og samtidig er der alt for få basiske fødevarer (frugt, grønsager, salat) på tallerkenen”, siger eksperten. “Desuden producerer kroppens stofskifte af sig selv sure affaldsstoffer, fx hvis man i forbindelse med en fastekur nedbryder kroppens fedt eller proteiner. Følgen er, at vi bliver for sure”. Desuden kan kroppen ikke selv danne basedannende stoffer (mineraler som calcium, magnesium og kalium) – de skal optages gennem kosten. Hvis vi spiser for lidt af disse stoffer, vil kroppen automatisk trække på sit eget lager.
Konsekvenser af forsuring
Konsekvenser af forsuringEr kroppen meget sur, kan stofskiftet bryde helt sammen. Men det tager dog et stykke tid, før det kommer så vidt. “Kroppen har et buffersystem, som ved behov neutraliserer overflødig syre og gør den uskadelig”, siger professor Vormann. Men dette buffersystem har desværre sine grænser. Ved årelang, konstant forsuring kan det ikke blive ved med at udføre sin funktion. “Kroppen vil så forsvare sig og hente de basiske mineraler – fx calcium – fra knoglerne. De bliver porøse og brækker let – og der opstår knogleskørhed” – en lidelse, der rammer millioner af ældre mennesker.
Tingene forværres yderligere af, at nyrerne ikke mere arbejder optimalt hos ældre mennesker, fordi netop nyrerne er hovedansvarlige for udskillelsen af syre. “Men for at kunne udskilles effektivt via nyrerne skal syren være bundet”, siger Vormann. Bundet til kvælstof. “Kvælstoflageret er kroppens eget protein – dvs. muskelmasse. Hvis kroppen er for sur, sker nedbrydningen af muskelmassen hurtigere. Og det er frem for alt en af de uheldige sider ved alderdommen.”
Bindevævet er også i fare. “De protein-/sukkerbyggestene, bindevævet består af, binder syre – med det resultat, at bindevævet ikke længere er i stand til at binde nok vand. Affaldsstoffer fra stofskiftet (slagger) bliver ikke længere fuldstændigt fjernet fra cellerne, som dermed ikke får tilstrækkeligt med næringsstoffer.” Også knoglevævet i leddene bliver trukket med ind i denne onde cirkel: “Hvis knoglevævet ikke får en tilstrækkelig forsyning af vand, bliver det sprødt og elastisk. Og det kan føre til smertefulde betændelsestilstande og gigt”. En anden generende, men smertefri bivirkning ved et underernæret bindevæv er appelsinhud (cellulitis) på bagdel og overlår.
Og hvordan finder man så ud af, om ens krop er for sur? Håndrygprøven giver et godt fingerpeg: Løft med pege- og tommelfinger noget hud på den modsatte håndryg. Hvis den fold, der opstår, forsvinder i løbet af få sekunder, så er alt i orden. Hvis ikke, så har bindevævet taget skade – og der er fare for forsuring.
Gør noget ved at spise den rigtige kost
Men for at undgå, at det kommer så vidt, kan man jo starte med at gøre noget ved kosten. Spis flere basiske fødemidler – idealforholdet mellem basiske og sure fødevarer er 80:20. Her ser du de vigtigste fødevarer i hver gruppe:
Sure fødevarer – dem skal du kun nyde sjældent
Kød, pølser, fisk og skaldyr, æg (specielt blommen), hvedemelsprodukter som brød og pasta, ris, bælgfrugter som fx ærter, slik (chokolade, karameller, kage), mælkeprodukter som alle skære- og smelteoste, kærnemælk, sukkerholdige drikkevarer, cola, champagne, snaps. Og så noget, der ganske vist ikke er en fødevare, men alligevel er med til at ophobe syre: Nikotin.
Basiske fødevarer – dem skal du spise ofte
Solmodne frugter, specielt æbler, abrikoser, bananer, ferskner, ananas, meloner, druer. Grønsager som fx peber, tomater, blomkål, broccoli, spinat, gulerødder, grøn salat, kartofler. Mælkeprodukter som fx valle og kefir. Frisk frugt- og grønsagssaft, mineralvand, grøn te og alle former for urtete.
Læs også
Knogleskørhed – myter og behandlingsmuligheder
Knogleskørhed i et nyt lys
Frugt og grønt til knoglerne
Mælk er sundt – ja, men ikke for alle…
Urinsyre og syre/base-balancen – mere end bare basedannende kost og gigt
Vital med en god syre/base-balance
Cellulitis: Sådan slipper du af med appelsinhuden!
Julia Vøldan: Syre/base-balancen
Kilde
Professor Dr. Jürgen Vormann, ernæringsforsker, biokemiker, Sundhedsbilleder 2004.
