Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kinesisk Malurt med artemisinin - kliniske resultater

På denne baggrund har ANAMED siden 1997 undersøgt, om disse blade, som påviseligt har et højt indhold af det aktive stof artemisinin, kan anvendes som lokalt dyrket lægeplante til behandling af malaria. De Anamed-centre, som anvender Artemisia annua, opfordres til at føre en nøjagtig protokol over malariabehandlinger og videreformidle oplysningerne til andre grupper i netværket. Indtil videre foreligger der data fra tre centre. Disse data sammenfattes herunder.

Behandlingens art
5 g tørrede blade overhældes med en liter kogende vand, eller man kan anvende kapsler. Teen trækker i 10-15 minutter og sis. Drikkes i løbet af dagen fordelt på fire portioner. Behandlingens længde: 5-7 dage. 5 g (= 10 kapsler, 3 morgen, 3 middag og 4 aften, behandlingstid 7 dage).

Resultater
Tre arbejdsgrupper i Den Demokratiske Republik Congo har sendt udførlige rapporter med beskrivelser af de enkelte patienter, evt. bivirkninger og behandlingens kliniske forløb, samt resultaterne af de foretagne laboratorieundersøgelser. De tre iagttagelsesstudier blev gennemført med de lokale lægers indforståelse og med patienternes informerede accept.

1. Nebobongo i det nordøstlige Congo (nær byen Isiro)
48 patienter var blevet indlagt på grund af typiske malariasymptomer. Hos alle 48 fandt man malariaparasitter i blodet (P. falciparum). Efter fem dages behandling kunne man hos 44 patienter (92%) ikke længere spore parasitter i blodet. 37 patienter følte sig symptomfri, mens 11 patienter havde fortsat symptomer - bl.a. hovedpine (3), feber (1), ledsmerter (4) og svimmelhed (1).

Man kunne ikke påvise alvorlige bivirkninger, men 11 patienter (25%) klagede over svimmelhed - dog ikke i et omfang, der førte til afbrydelse af behandlingen. Mængden af parasitter i patienternes blod er ikke angivet. Det samme gælder evt. tilbagefald blandt de behandlede patienter.

Nebobongo ligger i et endemisk malariaområde. Patienterne var alle over 18 år og havde aldrig boet andre steder end i området.

Patienterne blev tilset af overlægen på Nebobongos hospital, og alle laboratorieundersøgelser blev gennemført af kvalificerede laboranter.

2. Lwiro, Bukavu i det nordøstlige Congo (ca. 60 km nord for Bukavu)
På det lokale sundhedscenter TALKIS blev i alt 91 patienter behandlet med Artemisia-te over en periode på fem dage mellem februar 1998 og august 1999 under ledelse af biologen Innocent Balagizi og under opsyn af sygeplejersker og en laborant. Alle patienter havde henvendt sig på sundhedscentret på grund af mindst ét symptom på malaria, og hos alle fandt man plasmodier

  • P. faciparum hos 59 patienter
  • P. malariae hos 15 patienter
  • P. falciparum + P. malariae hos 15 patienter
  • P. falciparum + P. vivax hos 2 patienter.

De fleste patienter kom fra et endemisk malariaområde, så man anså deres malariaimmunstatus for høj. Fem patienter var på undersøgelsestidspunktet under 18 år (17 og 19 mdr., 10, 11 og 17 år).

Af de 91 patienter kunne man hos 86 patienter (95%) ikke påvise parasitter efter behandlingens afslutning. I løbet af behandlingen klagede patienterne over svimmelhed (21), kvalme (11), øresusen (10), synsforstyrrelser (8), kløe (2) og bugsmerter (2). 31 patienter havde ingen bivirkninger af behandlingen. Ingen af de fem børn havde parasitter efter behandlingen.

Hos 24 patienter blev parasittætheden målt hver anden dag indtil otte dage efter behandlingen. Inden behandlingen lå parasitværdien mellem 4 og 175 pr. synsfelt. I løbet af de to første dage aftog denne værdi meget og nåede 0 mellem fjerde og sjette dag. På fjerdedagen kunne man endnu påvise parasitter i blodet hos 14 patienter, og på sjettedagen var endnu flere parasitfri, og på ottendedagen havde ingen af de 24 parasitter i blodet (én patient var blevet overført til hospitalet på femtedagen på grund af udebleven klinisk forbedring).

Man undersøgte det videre forløb for 31 patienter efter behandlingens afslutning. Ingen havde parasitter i blodet umiddelbart efter behandlingen. I løbet af den første måned var målingen for 4 patienter på ny positiv (13%), og efter to måneder var tallet 2 patienter (65%), tre måneder 6 patienter, og fire måneder efter behandlingen havde 7 patienter (23%) parasitter i blodet igen. Gennemsnittet for dette endemiske område lå på ny parasitforekomst efter fire måneder.

3. Kinshasa
Mellem september 1999 og februar 2000 behandlede man på Røde Kors-sundhedscentret i Kinshasa under ledelse af etnofarmakologen Konda Ku Mbuta 21 patienter med Artemisia-te i syv dage. Her arbejder to læger, to sygeplejersker og en laborant. Patienterne havde parasitter i blodet og typiske malariasymptomer, da de henvendte sig på ambulatoriet. For 13 patienter har man angivet parasittætheden: Mellem 2 og 10 trofozoitter pr. synsfelt. Alle patienter var over 18 år. Af uønskede bivirkninger ved behandlingen angav to patienter mavesmerter, én patient fik kolik, og én klagede over svimmelhed. To patienter havde feber indtil hhv. tredje og sidste behandlingsdag. En patient var på forhånd blevet behandlet med kininindsprøjtninger, og en patient, som helt tydeligt viste fremskredne tegn på AIDS, døde to dage efter behandlingen.

Med hensyn til patienternes immunstatus bør det nævnes, at malaria ikke forekommer endemisk i Kinshasa by. Patienterne burde derfor kun være semiimmune.

Efter behandling med Artemisia-te i 7 dage var blodprøverne fra 19 (91%) af de 21 undersøgte patienter negativ, mens der hos 2 patienter stadig fandtes en lille mængde trofozoitter. 20 af de 21 patienter udviste efter sundhedscentrets udsagn et godt, klinisk forløb.

Tabel 1: Sammenfatning af anvendelsen af Artemisia-te mod malaria:

 

Nebobongo

Bukavu/Lwiro

Kinshasa

I alt

Antal patienter

48

91

21

160

Negativ blodprøve efter behandling

44 (92%)

86 (96%)

19 (91%)

149 (93%)

Bedring under behandlingsforløbet

37 (77%)

N/A

18 (86%)

-

Symptomer under behandlingen

11 (25%)

58 (64%)

6 (29%)

75 (47%)

Kvalme og opkast

11

11

-

22

Svimmelhed

-

21

1

22

Mavesmerter

-

2

3

5

Øjne og ører

-

18

-

18

Antal patienter med positiv blodprøve 30 dage efter behandling

N/A

4 (13%)

N/A

-

Diskussion
Der foreligger iagttagelser af Artemisia-tes virkning fra tre områder i Den Demokratiske Republik Congo. De tre sundhedscentre arbejder uafhængigt af hinanden, men der foreligger en informationsudvekslingsaftale med ANAMED Tyskland.

De tre sundhedscentre havde tilsammen en helbredelsesprocent på over 90 på i alt 161 patienter, når fraværet af kønsløse plasmodium benyttes som kriterium. Også det kliniske forløb af symptomerne synes for de fleste af patienternes vedkommende at være tilfredsstillende (der er dog et element af subjektivitet i denne vurdering).

Blandt patienter i malariaendemiske områder er der ofte tvivl om, hvorvidt de symptomer, der konstateres, skyldes malariasygdom. Der er også parasitter i blodet på semiimmune forsøgspersoner uden symptomer, så det kan være vanskeligt at fastslå årsagen til symptomerne hos patienter med lav parasittæthed. De foreliggende undersøgelser kunne ikke mane denne tvivl 100% i jorden. Dog bygger denne sammenfatning på, at data stammer fra patienter, som efter lægers og sygeplejerskers kliniske vurdering er syge af malaria og derfor bør behandles med malariabekæmpende præparater. Falske positive resultater kan desuden tilskrives, at patienten har taget klorokin eller kinin. Klorokin kan købes i håndkøb overalt i Congo. Kinin udvindes af kinatræer i egnen omkring Bukavu og anvendes i traditionel medicin. De foreliggende resultater bygger derfor ikke på standardiserede data fra kliniske undersøgelser.

Det er umuligt at give et nøjagtigt tal for parasittætheden hos patienterne, idet der kun er angivet gennemsnitstal pr. synsfelt. Accepterer man den forenkling, at der i et synsfelt findes ca. 0,002 mikroliter blod, så ligger parasittætheden i gennemsnit på 4.800 pr. mikroliter (gennemsnit af 36 patienter) - altså endnu højere tæthed end hos semiimmune patienter.

Ved alle halvsyntetiske artimisinin-derivater (f.eks. artesunate) vender sygdommen i op til 50% af tilfældene tilbage - dvs. at et meget lille antal plasmodier overlever behandlingen (en mængde, der er umulig at iagttage pr. mikroskop) og formerer sig på ny, indtil de har nået et antal, der udløser en ny infektion. Man må derfor regne med, at sygdommen blusser op igen hos nogle patienter i løbet af de fire første uger efter artemisinin-behandling på grund af præparatets korte halveringstid. I Bukavu melder man om ny parasitforekomst i blodet hos 13% af de behandlede patienter i løbet af den første måned. Selvom man ved data fra højendemiske malariaområder ikke kan skelne mellem ny infektion og tilbagevendende infektion, må man dog ved tilberedelsen af teen tage højde for, at sygdommen kan vende tilbage. Ønsker man en mere nøjagtig vurdering, kræver det mere nøjagtige epidemiologiske data fra området samt en undersøgelse af plasmodiernes DNA-identifikation.

Samlet viser resultaterne fra de tre centre, at Artemisia-teen i udpræget grad virker mod malaria. Specielt i områder, hvor der ikke er andre muligheder for at skaffe en tilstrækkelig mængde malariapræparater, kan lokalt dyrket Artemisia være et godt supplement.

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at Artemisia ikke er noget nyt, men et ofte anvendt malariamiddel fra den kinesiske medicin. Når det drejer sig om et præparat, som har været i brug i flere hundrede år, er det lettere at karakterisere faren for store bivirkninger som meget lille, end når det drejer sig om et nyfremstillet præparat. Alligevel er det yderst vigtigt, at man tidligt påviser uønskede lægemidler, bl.a. fordi Artemisia annua er ukendt i den afrikanske folkemedicin. Kun i Bukavu rapporterede man om uønskede virkninger, f.eks. forstyrrelser af syn og hørelse, og da der i omegnen af Bukavu findes store kinatræplantager, og de beskrevne bivirkninger også opstår ved kininbehandling, er det et spørgsmål, som disse bivirkninger virkelig kan tilbageføres til Artemisia.

Alt i alt understreger de hidtidige resultater nødvendigheden af at afklare iagttagelserne i en klinisk undersøgelse. Til det formål er en åben, randomiseret og kontrolleret undersøgelse efter min mening bedst egnet. Den praktiske gennemførelse af og vilkårene for en sådan undersøgelse er drøftet i en anden rapport. Én kontrolgruppe bør bestå af patienter, som er blevet behandlet med klorokin eller et andet primært præparat fra den pågældende egn. Det ville være vigtigt at gennemprøve den daglige indtagelse af teen og udelukke brugen af andre malariamidler under forsøget - f.eks. gennem kvalitativ påvisning af klorokinmetabolitter i urinen før og efter behandlingen. Desuden bør man indsamle vigtige epidemiologiske data fra den region, hvor behandlingen finder sted (Endemi? Stabil/ustabil overførsel? Morbiditet og mortalitet i befolkningen af malaria? Resistensstatus?)

Desuden er ikke kun standardiseret dokumentation for kliniske symptomer og laboratoriekontrol (måling af parasittæthed pr. 200 optalte leukocytter) under behandlingen vigtig - det er mindst lige så vigtigt at iagttage forløb og derefter foretage laboratoriekontrol indtil fire uger efter behandlingens afslutning.

Udbredt anvendelse - for og imod
IMOD: Kraftigtvirkende lægeurter kan generelt også give kraftige bivirkninger. I isoleret form synes det aktive stof artemisinin ved kliniske doser at være praktisk taget fri for bivirkninger. Teen er allerede blevet brugt inden for kinesisk medicin i årtusinder, men kliniske undersøgelser er endnu ikke udført, og uigennemtænkt anvendelse kan føre til, at der opstår resistens. Derfor advarer mange eksperter, f.eks. på universitetet i Tübingen, mod udbredt anvendelse på nuværende tidspunkt.

FOR: Problemet er presserende. Hvert 12. sekund dør et menneske af malaria. Det er ret vanskeligt at dyrke planten, og den te, man brygger, har en bitter smag. Begge disse faktorer er medvirkende til, at planten ikke vil blive brugt i større mængder. I 161 dokumenterede tilfælde opnåede man med vores teopskrift en helbredelsesprocent på over 90 - og det endog på hjemmehørende (og dermed semiimmune) patienter på 3 klinikker i den Demokratiske Republik Congo.

I denne situation er det derfor forståeligt, at enkelte anamed-grupper (f.eks. anamed Tanzania og anamed i det sydlige Uganda) anbefaler landsdækkende dyrkning, eller anamed Congo, der allerede har udbredt brugen af teen til mange klinikker over hele Bukavu by. Man kan ikke forvente, at et land af sig selv gennemfører en klinisk undersøgelse over temaet "Virkning og bivirkninger ved Artemisia-te". Og det er endnu mere usandsynligt, at en lægemiddelproducent gør det: Den ringe indtjening på te vil ikke engang kunne dække forskningsomkostningerne. Et teprodukt ville desuden anspore forbrugerne til selv at dyrke planten og dermed bringe fortjenesten ved endog etablerede præparater (Lariam, Doxycyklin, Fansidar) i fare. Vi må derfor nøjes med iagttagelsesstudier, indtil de humanitære organisationer er klar til at finansiere kliniske undersøgelser.

KONKLUSION: Det må overlades til de nationale eksperter i de respektive anamed-grupper, i hvor stort omfang de vil anbefale brugen af Artemisia-te. Nationale forskningsinstitutter (Uganda: Makerere Universitet, Bukavu: Centre de Recherche en Sciences Naturelles, Kinshasa: Centre de Recherche en Sciences de la Santé) er involveret i beslutningsprocessen og har til opgave at rådgive de nationale sundhedsmyndigheder.

Det er den tyske anamed-gruppes erklærede mål at

  1. stille hybridfrø til rådighed
  2. formidle oplysninger om, hvordan planten dyrkes i tropeegne
  3. dokumentere virkning og bivirkninger og offentliggøre resultaterne på de nationale sprog i udviklingslandene til brug ved beslutningsprocessen.

Beslutningen om, hvorvidt Artemisia annua skal dyrkes og bruges snævert eller bredt, skal tages af de nationale myndigheder. Deres risikoanalyse er et skridt i retning af større uafhængighed af multinationale farmaceutvirksomheder, medbestemmelse og mere demokrati i sundhedsvæsnet.

Læs mere om Kinesisk Malurt her!

Referencer:
WHO. Assessment of therapeutic efficacy of antimalarial drugs. WHO/MAL/96.1077. Geneve. WHO 1996.
Guo-Qiao Li, Xing-Bo G, Lin-Chun Fu, Hua-Xiang Jian og xin-Hua Wang. Clinical trials of artemisinin and its derivates in the treatment of malaria in China. Trans Royal Soc Trop med Hyg (1994), 88, Suppl. 1, 5-6.
Tran Tinh Hien. An overview of the clinical use of artemisinin and its derivates in the treatment of falciparum malaria in Viet Nam. Trans Royal Soc Trop Med Hyg (1994), 88 Suppl. 1, 5-6.
Nosten F. Artemisinin: Large community studies. Trans Royal Soc Trop Med Hyg 88, Suppl. 1, 45-46.
Woerdenbag H. J., Pras N. Artemisia annua L. - Der einjährige Beifuss. (1991) Z Phytoterapie 12:133-139.
The Peoples Republic of China. Pharmacopoeia. Vol 1. Beijing: The people’s Health Publisher, 1985.
Delabays N. Biologie de la Reproduction chez l’Artemisia annua L. et Génétique de la Production en artemisinine. (1997) Thèse de doctorat. Faculté des Sciences de l’Université de Lausanne.
In der Nähe von Moshi, Tanzania, Eigene Beobachtung.
Mueller MS; Karhagomba IB; Hirt HM; Wemakor E. The potential of Artemisia annua L. as a locally produced remedy for malaria in the tropics: agricultural, chemical and clinical aspects. (Ikke publicerede data).
Aktion für Natürliche Medizin (ANAMED), c/o Dr. Hans Martin Hirt, Schafweide 77, D-71364 Winnenden, Tyskland.
Petersen E, Marbiah NT, New L, Gottschau A. Comparison of two methods for enumerating malaria parasites in thick blood films. Am J Trop Med Hyg 1996; 55: 485-9.
Shute GT (1988) The microscopic diagnosis of malaria. I: Wernsdorfer WH, McGregor I (red.) Malaria. P. 805. Churchill Livingstone: Edinburgh.
Seidlin L, Bojang K, et al. A randomized controlled trial of Artemeter/Benflumentol, a new antimalarial and pyrimethamine/sulfadoxine in the treatment of uncomplicated falciparum malaria in African children. Am J Trop Med Hyg 58(5), 1998, pp. 638-644.
Willcox ML. A clinical trial of "AM", a Ugandan herbal remedy for malaria. J Pub Health Med (1999) 21(3), 318-324.
Betschart B, Sublet A, Steiger S. (1991) Determination of antimalarial drugs under field conditions using thin layer chromatography: Journal of Planar Chromatographie. Vol. 4, p. 111-114.

Health News 2004

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012