B2-vitamin (Riboflavin)

Migræne og B2-vitamin

Er der en sammenhæng mellem migræne og indtagelsen af B2-vitamin? Ja, viser nye forskningsresultater. Det er tidligere blevet påvist, at fosforylation-potentialet i hjernens og musklernes mitokondrier falder i forbindelse med migræneanfald – både med og uden aura. B2-vitamin (riboflavin) kan potentielt øge mitokondriernes energiproduktion.

Beskrivelse af forsøget

I dette forsøg undersøgte man 49 migrænikere, hvoraf de 45 led af hovedpine uden aura og 41 led af hovedpine med aura. Patienterne fik 400 mg B2-vitamin i en enkelt daglig dosis før morgenmaden hver dag i tre måneder. 23 af forsøgsdeltagerne fik 75 mg aspirin pr. dag sammen med vitamintilskuddet.

I alt kunne man påvise en gennemsnitlig forbedring i hovedpinesymptomerne på 68,2 %, og der var ingen nævneværdig forskel på de to grupper. Man kunne ikke konstatere nogen former for bivirkninger som følge af præparaterne, bortset fra en enkelt patient, som trak sig fra B2-vitamin/aspirin-gruppen på grund af maveproblemer.

Konklusion

Forfatterne konkluderer, at store doser B2-vitamin kan være en effektiv og billig forebyggelse af migræne – og så er der ingen bivirkning ved denne form for behandling. Desuden anbefaler forfatterne, at der foretages yderligere forskning i form af et placebo-kontrolleret forsøg.

B2-vitamin har måske indvirkning på migræneLæs også
B2-vitamin kan måske forebygge migræne
Tanacin – naturens værn mod migræne
Q10 kan medvirke til at forebygge migræne
Akupunktur virker mod migræne
Magnesium hjælper mod klyngehovedpine
B2-vitamin kan have en gavnlig indvirkning på blodtrykket
B2-vitaminmangel – symptomer

Kilde
Schoenen J et al. High-Dose Riboflavin as a Prophylactic Treatment of Migraine: Results of an Open Pilot Study. Cephalalgia, 1994.