Sojaprotein nedsætter også risikoen for hjertesygdom hos mænd
|
Mænd med stor risiko for at udvikle hjertesygdom kunne med fordel overveje at gøre sojaprotein til en del af deres daglige kost, siger forskere.
I en nyligt offentliggjort undersøgelse af midaldrende mænd i Skotland viste det sig, at den gruppe mænd, som indtog 20 g sojaprotein og 80 mg isoflavoner i fem uger, i betydelig grad kunne sænke både kolesteroltallet og blodtrykket. Skotland har et af verdens højeste antal dødsfald som følge af sygdomme i hjertets kranspulsårer - og man mener, at det skyldes et stort antal rygere, dårlig kost og fattigdom.
Virkningen af sojaprotein er ofte blevet testet på kvinder. Det nye, randomiserede, dobbeltblind forsøg, som blev offentliggjort i februar-udgaven af Journal of the American College of Nutrition (23(1):85-91), omfattede 61 mænd i alderen 45-59 år fra Isle of Lewis og Isle of Harris i Skotland.
Alle deltagende mænd havde forhøjet blodtryk og/eller for højt kolesteroltal.
En gruppe af mændene fik en sojaproteinholdig kost, mens resten fik et placebopræparat indeholdende olivenolie. I sojagruppen kunne man konstatere betydelige fald i både det systoliske og det diastoliske blodtryk, samt en reduktion af det totale kolesteroltal og LDL-kolesteroltallet.
Man kunne ikke påvise samme ændringer blandt deltagerne i den gruppe, der fik olivenolie, men dog så man en forøgelse af HDL-kolesteroltallet (det "gode" kolesterol).
European Society of Cardiology, som advokerer for en fælles-europæisk indsats mod det voksende antal hjertesygdomstilfælde, har udtalt, at det irske EU-formandskab har taget udfordringen op ved at sætte forebyggelse og behandling af hjertesygdomme øverst på sundhedsdagsordenen.
Læs også:
Isoflavon Soja
Isoflavoner har en gavnlig indvirkning på knogletætheden
Isoflavon Sojas helseegenskaber er bevist
Isoflavon Soja og et sundt bryst
Isoflavon Soja - mere info
Isoflavon: knogletæthed og soja-isoflavoner
Når overgangsalderen spiller én et puds
Soja kan være det nye håb for diabetikere
Hormonbehandling: Er det farligt?
Isoflavon og lignan - naturlig kræftforebyggelse
Isoflavon Soja er også kolesterolsænkende
Knogleskørhed - forebyggelse og behandling
Isoflavon fra soja
Lecithin - opskrifter til fødevareindustrien
Health News 2004
|