Menneskets anatomi taler for, at vi er skabt til at spise frugter, blade og korn. Desuden spiser vegetaren væsentligt færre planter end de kødspisende dyr. “Omvejen” via dyrene kræver langt flere planter, og uden denne omvej ville man kunne afskaffe sult i verden. Dermed kunne man ikke blot få mættet de sultne, men også nå et langt skridt længere på vejen mod sundheden.
Hvis du gerne vil udelade kød fra din kost – helt eller delvist – er der flere “retninger”, du kan gå i:
Vegetarer spiser hverken kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr. Kosten består i stedet primært af grøntsager, frugt, nødder og korn. Der er to typer af vegetarer:
- Lakto-ovo-vegetarer spiser ikke kød og fisk og produkter af disse, men æg, mælk og produkter heraf.
- Lakto-vegetarer spiser ikke kød og fisk og produkter heraf, men mælk og produkter heraf.
- Pescetarer spiser ikke kød, men supplerer gerne den plantebaserede kost med fisk og skaldyr. Pescetarer spiser også både mejeriprodukter og æg.
- Fleksitarer er fleksible vegetarer, der overvejende spiser plantebaseret kost, men også kan nyde kød, som vælges til og fra efter lyst.
- Pollotarer spiser også kød – dog kun fjerkræ. Derudover spiser de plantebaseret med tilføjelse af mejeriprodukter og æg.
- Frugtarer spiser kun frugt. Nogle frugtarer spiser også tomater, avocado og agurk, da de botanisk set er frugter.
- Veganere spiser ikke animalske produkter overhovedet – heller ikke honning.
Vegetarer spiser hverken kød, fjerkræ, fisk eller skaldyr. Kosten består i stedet primært af grøntsager, frugt, nødder og korn. Der er to typer af vegetarer:
En rigtigt sammensat vegetarisk kost giver ikke nogen former for fejlernæring. Vegetarer er ikke kun sundere end gennemsnittet – de kan også forvente at leve længere. Ved at undgå kød beskytter vegetarer sig mod vor tids største dræber, hjerte-/karsygdommene.
Der er dog et par forhold, man skal være opmærksom på:
B12-vitamin findes ikke i planteprodukter, men der findes store mængder af vitaminet i ost. Spiser man ikke ost, kan man supplere med kosttilskud.- Der er færre proteiner i plantebaseret kost end i kødbaseret kost. Fødevarer som bønner, linser, broccoli og ærter indeholder meget protein. Hvis man desuden drikker mælk og spiser mælkeprodukter, kan man som vegetar ikke komme ud for proteinmangel.
- Hvis du vælger at blive frugtar, skal du være meget opmærksom på, om du får både protein, B12-vitamin og en række andre næringsstoffer via kosttilskud, da frugt ikke indeholder tilstrækkelige mængder til at dække dit dagsbehov.
B12-vitamin findes ikke i planteprodukter, men der findes store mængder af vitaminet i ost. Spiser man ikke ost, kan man supplere med kosttilskud.Fordele ved vegetarisk kost
Overgangen til kødfri kost kan være et spørgsmål om holdning. Men går dine overvejelser mere på din sundhed, er det værd at se på følgende fordele ved en helt eller delvist vegetarisk kost:
- Den kolesterol, vi får fra kosten, kommer for 60 % vedkommende fra kød og kødprodukter, og derfor har vegetarer et noget bedre kolesteroltal end kødspiserne. De fibre, der i rigt mål findes i frugt og grønsager, er også med til at nedsætte kolesteroltallet.
- Vegetarers vægt er ofte ideal. Deres blodtryk ligger ofte betydeligt lavere end hos personer, der spiser en blandet kost. Det skyldes, at kalium, som forekommer i store mængder i grønsager og frugt, har en blodtrykssænkende virkning.
- Blandt vegetarer er der betydeligt færre rygere, og også alkoholforbruget er meget lavere.
- Sygdomme i hjertets kranspulsårer optræder meget sjældnere blandt vegetarer end blandt kødspisere.
- Generelt har vegetarer færre kræftsvulster, og svulster i bronkier og tyktarm er yderst sjældne. Årsagen menes at være ikke-rygning og den store mængde fiberstoffer, der findes i vegetarkost. Også brystkræft hos kvinder og nyrekræft forekommer sjældnere blandt vegetarer.
- Gigt og nyresygdomme er sjældnere blandt vegetarer end blandt kødspisere.
Læs også
Vegetarer har sjældnere forhøjet blodtryk
Vegetarer får færre blodpropper
Får veganere protein nok?
Glutenfri veganerdiæt hjælper patienter med leddegigt
Mættet fedt øger risikoen for kræft i bugspytkirtlen
Carsten Vagn-Hansen: Kan vi klare os uden kød?
Livsstilsændringer og kosttilskud kan reducere din biologiske alder
Dyrk motion og hold vægten – og reducér din risiko for brystkræft
KOL forværres, når du spiser kød
Sofies postej
