Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kosten dækker ikke vores vitaminbehov

Højindustriel moderne mad svækker sundheden

Der er gang i udviklingen på vores middagsbord: Jordbær til jul, nye kartofler allerede i juni, vindruer i maj og broccoli hele året.

Altså må vi - når vi lige et øjeblik ser bort fra problemer med overvægt - være kernesunde. Vitaminer, mineraler og sporstoffer er jo tilgængelige i rigt mål. Men det er bare ikke tilfældet - vi er faktisk underernærede. Vi mangler noget trods overfloden, for der er ikke længere dét i frugt og grønt, som der var engang.

Forskerne slår alarm. Professor Dr. Heinz Liesen, som arbejder med forebyggelse og sportsmedicin og samtidig er specialist i ernæringsspørgsmål siger: "Vi er nødt til at gå ud fra, at mere end en tredjedel af alle tyskere fra 50 år og opefter i stigende grad kommer til at lide af mangeltilstande. Disse personer er ikke syge, men deres immunforsvar er svækket. De lider af konstant træthed, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. Kroppen genopbygger ikke længere. De mangler vitaminer som f.eks. E-vitamin, sporstoffer og mineraler som magnesium, zink og selen. Listen er uendelig lang".

Selv yngre mennesker får for lidt af disse vigtige stoffer. Liesen siger: "Hos testpersoner i 20-53 årsalderen har vi fundet entydige mangelsymptomer. Vi skal bruge langt flere vitaminer og mineraler end tidligere på grund af stress som følge af voksende pres i arbejdslivet og fritiden og fra miljøet. Vi slapper for lidt af og drikker for meget alkohol. Én flaske vin kan f.eks. ødelægge magnesiumbehovet i 2 dage".

Endnu værre ser det ud for gamle mennesker. På universitetet i Heidelberg har man undersøgt ernæringstilstanden hos 300 80-årige. Resultatet: 2/3 led af mangel på vitaminer - frem for alt A- og C-vitamin. Følgerne: Ud af den gruppe, der led af denne vitaminmangel, døde der i de følgende tre år forholdsvis dobbelt så mange som i den gruppe, der fik tilstrækkeligt md vitaminer.

Ernæringsforskere fra Schwarzwald-Sanatorium Obertal har foretaget følgende forsøg: På et frugtmarked i Karlsruhe og i grøntafdelingen i en stor dagligvarekædeforretning i Freiburg købte man to helt identiske kurvfulde frugt og grønt som stikprøver. Kurvene indeholdt broccoli, bønner, fennikel, gulerødder, kartofler, spinat, æbler, bananer og jordbær. Disse levnedsmidler blev på et uafhængigt laboratorium i Karlsruhe undersøgt med hensyn til vitaminer, mineraler og sporstoffer. Som sammenligningsgrundlag brugte man de officielle næringsstoftabeller fra det schweiziske lægemiddelfirma Geigy.

På den måde har man f.eks. fundet frem til, at der i 1985 ifølge Geigy var 420 mg af det vigtige sporstof kalium pr. 100 g i en banan. I indkøbskurvene fra 1996 var der 327 mg pr. 100 gram - altså er næsten en fjerdedel gået tabt. Til sammenligning ses værdierne for calcium, folsyre, magnesium, B6-vitamin og C-vitamin herunder.

 

Frugt/grønsag

Vitamin/mineral
(Indhold i mg pr. 100 g fødevare)

1985

1996

Forskel

Broccoli

Calcium
Folsyre
Magnesium

103
47
24

33
23
18

- 68%
- 52%
- 25%

Bønner

Calcium
Folsyre
Magnesium
B6-vitamin

56
39 mcg
26
0,140

34
34 mcg
22
0,055

- 38%
- 12%
- 15%
- 61%

Fennikel

Calcium
Folsyre
Magnesium

35
100
11

57
32
17

+ 62%
- 68%
+ 45%

Kartofler

Calcium
Magnesium
C-vitamin

14
27
20

4
18
25

- 70%
- 33%
+ 25%

Gulerødder

Calcium
Magnesium

37
21

31
9

- 17%
- 57%

Spinat

Magnesium
B6-vitamin
C-vitamin

62
0,200
51

19
0,082
21

- 68%
- 59%
- 58%

Æbler

Calcium
Magnesium
C-vitamin

7
5
5

8
6
4

- 12%
- 20%
- 80%

Bananer

Calcium
Folsyre
Magnesium
B6-vitamin

6
23 mcg
31
0,330

7
3 mcg
27
0,022

- 12%
- 84%
- 13%
- 92%

Jordbær

Calcium
Magnesium
C-vitamin

21
12
60

18
13
13

- 14%
+ 8%
- 67%

Sammenligning mellem resultaterne fra laboratorieundersøgelser fra hhv. 1985 og 1996 af næringsværdien i frugt og grønt. Det store spørgsmål er nu, hvor ernæringsværdierne fra 1996 til 2005 er endt?

Sundhedskost i Århus har siden 1971 bidraget til at øge folkesundheden, trods modstand fra dem, der har modsatte interesser.

Husk, at økologiske fødevarer passer bedre på sin sundhed!

Læs også:
Fødevareforringelse nyder mere sympati end folkesundheden

Health Info 2005

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012