Stress, angst og depression

Stress og aldring

Et stigende antal forskere mener, at aldring begynder i vores celler, og at en stor del skyldes belastning på grund af stress.

Hvad sker der i kroppen, når vi bliver ældre?

Lad os kigge på et par fakta. Kroppen er på sit højeste omkring 30 års alderen, og derefter går det på mange måder ned ad bakke. Hvis man tager 30 år som et udtryk for 10 0% præstationsevne, så vil man kunne iagttage følgende:

  • Hjertets pumpeeffekt er faldet med ca. 20 % ved 55 år.
  • Nyrefunktionen er reduceret med ca. 25 % ved 55 år.
  • Det maksimale åndedræt er faldet med ca. 40 % ved 55 år og 60 % ved 75 år.
  • Stofskiftets hastighed falder støt med alderen.

Det er primært efter 75-års alderen, at man begynder at blive skrøbelig og afhængig af sundheds­væsnets ydelser på grund af kroniske sygdomme. Men de ændringer i kroppens normale funktioner, som har forbindelse til ældres primære helbredsproblemer – inkl. diabetes, hjertesygdom, forvirring, åndedrætsproblemer, seksuelle problemer og kræftsygdomme – har allerede været undervejs i mange år, men ikke i en sådan grad, at de kan påvises.

Jo tidligere man opdager de ovennævnte sygdomme, jo mere effektivt vil et behandlingsforløb væ­re. Forskerne er overbeviste om, at hvis man kunne bremse disse sygdomsprocesser i en ung alder, ville man være i stand til at øge den forventede levetid helt op til 140 år! Hvis man kan nedsætte be­lastningen af kroppens celler, så vil disse sygdomme ikke kunne få fodfæste – og livet forlænges.

Stress og køn

Det er ganske vist, at mænd i de fleste tilfælde er udsat for mere umiddelbart livstruende erhvervs­risici, men kvinder synes at være mere påvirkelige over for stress-relaterede sygdomme. Det er der mange årsager til.

For det første er kvinder fra naturens hånd omsorgsgivere, og dermed påtager de sig ofte automatisk et ansvar, som mænd end ikke overvejer at påtage sig. Alene dét bidrager til stressbelastningen.

For det andet er det ofte sådan, at mænd, som er presset på arbejdet, går hjem og slapper af, mens kvinder går hjem og fortsætter med at arbejde. På trods af det øgede antal kvinder med karriere og jobs, så er det stadig i mange tilfælde de traditionelle kønsroller, der hersker i hjemmet. Kvinderne kan forvente at skulle tage sig af alt fra børnepasning til vasketøj og madlavning – og samtidig holde styr på familiens sociale kalender. Det gør, at både hovedet og kroppen er på overarbejde – og når man så koger over af vrede på grund af, at man har for meget at gøre på for kort tid og med for lidt hjælp, ja, så bidrager vreden blot til at forværre den stressede, fysiske tilstand.

Aldring og DHEA

Hos kvinder kan et lavt DHEA-niveau forårsaget af stress hæmme evnen til at producere kønshor­monerne østrogen og progesteron, og dette kan igen føre til menstruationsproblemer, PMS, nedsat sexlyst og en forværring af symptomerne i forbindelse med overgangsalderen. En nedgang i østro­gen-niveauet giver slappere muskeltonus, øger risikoen for kredsløbssygdomme, mindsker knogle­tætheden og giver slappere hud. Et fald i østrogen-niveauet efter overgangsalderen har været sat i forbindelse med en øget risiko for Alzheimers.

Fald i progesteron-niveauet kan føre til irritabilitet, spændinger, oppustethed, hovedpine, tab af sex­lyst og øget knogletab. Progesteron stimulerer desuden afstødning af livmodervæggen, hvilket fore­bygger hyperplasi i livmoderen (et forstadie til kræft). Under visse omstændigheder kan mangel på progesteron øge risikoen for livmoderkræft.

Mænd har deres egne problemer i forbindelse med et lavt indhold af DHEA og den deraf følgende manglende evne til at danne en tilstrækkelig mængde testosteron. Nedsat sexlyst, impotens, nedsat muskelmasse, depression, hjertesygdom og knogletab er blot nogle af resultaterne. Man har påvist, at mænd i 40’erne og 50’erne kan opnå de fordele, der er forbundet med et øget testosteron-niveau, blot ved at normalisere blodets indhold af DHEA.

Stress og træning

Hård træning er en form for fysisk belastning, som kan have en negativ indflydelse på dit helbred, hvis du ikke sørger at rette op på tabet af næringsstoffer, skaderne forårsaget af frie radika­ler og sliddet på din krop. De fleste eksperter er enige om, at let til moderat motion kan mindske mentale og følelsesmæssige belastninger og kan have en positiv indvirkning på stofskiftet uden at øge risikoen for skader. Mo­derat træning reducerer stresshormonernes indvirkning ved at give en form for fysisk ”ventil”, hvor stress-fornemmelserne kan få afløb.

Aerob træning stimulerer udskillelsen af endorfiner fra koglekirtlen og hypothalamus. Endorfiner binder sig til opiat-receptorer i hjernen, således at evt. smerter lindres, og der breder sig en generel fornemmelse af velvære. Nogle forskningsresultater tyder på, at træning øger mængden af DHEA i kredsløbet – selv i hvile.

Desuden har træning en betydelig indvirkning på blodsukkerniveauet. Ved en effektiv kontrol af blodsuk­kerniveauet har man en god mulighed for at forhindre diabetes og fedme i at udvikle sig.

Og endelig kan den rigtige motionsform efterfulgt af strækøvelser holde dig mere smidig, efterhån­den som du bliver ældre, opbygge knogletæthed og få dig til at føle dig bedre tilpas rent mentalt. Man har endog eksempler på, at regelmæssig motion har hjulpet patienter af med depression. De fysiologiske ændringer i forbindelse med træning bidrager til en generel fornemmelse af kontrol, sundhed og evne til at klare stress.

Kosttilskud, der kan hjælpe mod stress

Der findes en del urter, der kan hjælpe mod stress – særligt de såkaldt adaptogene urter, der tilpasser deres virkning efter, hvad du har brug for. Ginseng er et godt eksempel på en adaptogen urt. Prøv fx at kigge nærmere på Super B-Complex fra Natur-Drogeriet A/S, som ud over alle B-vitaminerne, som også har indvirkning på nervesystemet, indeholder netop russisk ro, astragalus, schisandra og rosenrod.

Stress og aldring hænger sammen - måske kan B-vitaminer og adaptogene urter gøre en forskelLæs også
Stress kan være årsag til diabetes
Pas på skader, når du motionerer stress væk
Stress: Adaptogene droger, der kan hjælpe
Generation 65+ – sund med målrettet kost?
Gør noget proaktivt for at bevare et godt helbred
Ni sandheder, der giver dig en sund alderdom
Humor modvirker stressbelastning

Kilder
Burger HG, Dudley EC, Robertson DM et al. Hormonal changes in the menopause transition. Recent Prog Horm Res. 57 (2002): 257-75.
Harlow BL, Signorello LB. Factors associated with early menopause. Maturitas. 42 (S1) (15. juni 2002): S87-93.
Van den Beld AW, Lamberts SW.  Endocrine aspects of healthy ageing in men. Novartis Found Symp. 242 (2002):3-25.
Morales AJ, Nolan JJ, Nelson LC et al. Effects of replacement dose of dehydroepiandrosterone in men and women of advancing age. J Clin Endocrinol Metab 78 (juni 1994): 1360-67.
Flaire E, Duche P, Lac G. Effects of amount of training on the saliva concentrations of cortisol, dehydroepiandrosterone, and on the dehydroepiandrosterone-cortisol concentration ratio in women over 16 weeks of training. Eur J Appl Physiol Occup Physiol 78 (oktober 1998): 466-71.