Lecithin – kemi og anvendelse

Lecithin er et meget alsidigt stof med mange muligheder for anvendelse. Det anvendes til behandling af lever­sygdomme, forhøjet kolesterolindholdet i blodet samt neurologiske sygdomme. Desuden anvendes det inden for fødevareindustrien til forarbejdning. Lecithin er også et almindeligt stof i alle levende organismers celler, hvor det skal være til stede for at sikre en normal biologisk funktion.

Der er mange mange animalske og vegetabilske kilder til lecithin, bl.a. okselever, oksekød, æg, jordnødder, blomkål og appelsiner. Kommercielle kilder til lecithin er bl.a. sojabønner, æggeblom­mer og hjernevæv. En del kommerciel lecithin/lecithin-tilskud indeholder mellem 10 og 35 % fos­fatidylcholin.

Kemi

Lecithin er en fosfolipid-blanding af acetone-uopløselige fosfatider bestående primært af fosfatidyl­cholin, fosfatidyl etanolamin, fosfatidylserin og fosfatidylinositol kombineret med forskellige andre stoffer, bl.a. fedtsyrer og kulhydrater.

Lecithin er det almindeligt kendte navn for en række relaterede stoffer kaldet fosfatidylcholiner. Le­cithin defineres kemisk som en blanding af diglyceriderne i stearin-, palmitin- og oleinsyre med for­bindelse til cholinesteren i fosforsyre (fx indeholder sojabønne-lecithin bl.a. 4 % stearinsyre, 11,7 % palmi­tinsyre og 9,8 % oliesyre). Lecithiner indeholder desuden fosfor- og nitrogenstoffer (fx cholin).

De fysiske egenskaber ved stoffet kan variere afhængig af syreværdi. Ved syreværdi 20 er det en voksagtig masse, mens syreværdi 30 er en tyk væske, der kan hældes. Farven er hvid, når lecithinet er nyt, men bliver gullig/brunlig ved udsættelse for ilt. Det er et spiseligt og fordøjeligt overflade­aktivt og emulgerende stof.

Anvendelse

Lecithin anvendes som emulgerende og stabiliserende stof til fremstilling af en række forskellige levnedsmidler (fx margarine, chokolade), lægemidler og kosmetik (fx cremer, læbestifter, balsam). Farmakologisk anvendelse af lecithin omfatter primært behandling af forhøjet kolesterolindhold i blodet, neurologiske sygdomme og leverlidelser.

Forhøjet kolesterolindhold i blodet

Lecithin synes at have en række gavnlige egenskaber, når det gælder reduktionen af kolesterol­indholdet i blodet og dermed forebyggelsen af eller kontrollen med åreforkalkning. Men undersøgelser foretaget i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne giver ikke tilstrækkelige kliniske eller epidemiologiske beviser til, at man med 100 % sikkerhed kan forlade sig på dets positive indvirkning på åreforkalkning. Selvom nutidige forsøg synes lovende og har givet resultater på fx ”en 18 % reduktion af kole­sterolspejlet” eller ”reduceret kolesterolspejl og samtidige ændringer i lipid-stofskiftet”, findes der ingen forsøgsresultater, der på troværdig vis underbygger stoffet indvirkning på udviklingen af åre­forkalkning.

I et forsøg med 21 patienter med hyperlipidæmi (forøget mængde fedtstoffer i blodet) observerede man, at fire måneders indtagelse af sojabønner reducerede den samlede mængde blodfedt, kolesterol og triglycerider. Virkemekanismen synes at være forbedring af kolesterolstofskiftet i fordøjelsessys­temet.

Neurologiske lidelser

Også brugen af lecithintilskud til behandling af neurologiske lidelser giver varierende resultater ved kliniske forsøg.

Lecithin er en god kilde til stoffet cholin, som anvendes til behandling af demens. Fosfatidylcholin menes at være et forstadie til acetylcholin-syntesen. Cholin øger ophobningen af acetylcholin i hjer­nen. Acetylcholin er vigtigt for mange hjernefunktioner, bl.a. hukommelsen, så en øget koncentra­tion af denne neurotransmitter i hjernen kan medvirke til at forbedre hukommelsen.

Ved ét forsøg har man påvist en positiv indvirkning på langtidshukommelsen efter indgivelse af 35 g lecithin i 4-6 uger. Men et andet forsøg viser, at der ikke sker nogen form for forbedring af hu­kommelsesforstyrrelser ved indtagelse af 30 mg lecithin pr. dag.

Man har også undersøgt lecithin-tilskuds indvirkning på Alzheimers, hvor man i første omgang har fokuseret på hukommelsesproblemer. Tre ud af syv Alzheimer-patienter, der fik 25 g lecithin, udvi­ste forbedret indlæringsevne (samtidig med, at man kunne måle et øget cholin-niveau). En kombination af tacrin og lecithin-behandling foretaget i et dobbelt-blind forsøg med 32 deltagere gav til gengæld dårlige resultater. Ved et andet multicenter-forsøg gav kombination af de to stoffer ingen forbedringer i mental status hos 67 Alzheimer-patienter.

Mangel på acetylcholin i hjernen er også sat i forbindelse med andre neurologiske sygdomme, bl.a. tardiv dyskinesi (forstyrrelse af motorikken), Huntington’s chorea, Friedreichs ataxi (ukoordinerede bevægelser), myastenia gravis (svær muskeltræthed) og andre former for hjerneatrofi. Hos to patienter med tardiv dyskinesi reducerede indgivelse af lecithin de unormale kropsbevægel­ser. I 10 tilfælde af Friedreichs ataxi indtraf også en forbedring efter indtagelse af lecithin-tilskud. Et andet forsøg kunne dog ikke påvise en positiv reaktion hos 12 patienter med Friedreichs ataxi, der indtog 25 g lecithin pr. dag.

Andre lidelser

Lecithin har også vist sig i stand til at påvirke immunforsvaret ved at aktivere både specifikke og uspecifikke forsvarsmekanismer hos 20 patienter, der fik 1 tsk. 3 gange dagligt i 30 dage.

En anden forsøgsrapport beskriver opløsningen af galdesten hos to ud af syv patienter, der blev be­handlet med lecithin og oral indgivelse af cholinsyre. Hos en af patienterne kunne man iagttage en reduktion i stenenes størrelse.

Toksikologi

Der er generelt ingen meldinger om negative virkninger ved indtagelse af lecithin som kosttilskud.

I nogle af undersøgelserne har man heller ikke kunnet påvise bivirkninger. Seks ud af 12 patienter klagede over kvalme ved indtagelse af 25 g lecithin dagligt, og en af disse 12 patienter havde desuden overdreven spytdannelse.

Alzheimer-patienterne i forsøget med tacrin og lecithin oplevede bivirkninger i form af mave-/tarm­problemer og hepatitis.

En enkelt rapport fra et rotteforsøg påviste biokemiske ændringer og nedsat sensorimotorisk udvik­ling i afkommet fra rotter, der fik en kost omfattende 5 % rå lecithin. Sidstnævnte resultat tyder på, at indtagelse under graviditet ikke er tilrådeligt.

Læs også
Lecithin til din sundhed og vitalitet
Lecithin: Derfor er det vigtigt
Lecithin mod stressrelaterede sygdomme
Lecithin mod neurologiske sygdomme og aldring
Lecithinets historie
Cholin og lecithin er livsvigtige næringsmidler
Pandekager med lecithin
Hybendrik med lecithin

Kilder
Murray M. Encyclopedia of Nutritional Supplements. Rocklin, CA: Prima Publishing, 1996.
Reynolds J, red. Martindale. The Extra Pharmacopoeia, 31. udgave, London, England: Royal Pharm. Society, 1996.
Budavari S, red. The Merck Index, 11. udgave, Rahway, New Jersey: Merck and Co., 1989.
Venturella US. Natural Products. Gennaro AR, red. Remington: The Science and Practice of Pharmacy, 19. udgave, Easton, Pennsylvania: Mack Publishing Co., 1995
DerMarderosian A et al. Natural Product Medicine, Philadelphia, Pennsylvaina: George F. Stickley Co., 1988;121-22,140,313-15.
Saba P et al. Current Therapeutic Research, Clinical & Experimental, 1978;24:299-306.
Caine E. NEJM, 4. september 1980;303:585-86.
Etienne P. et al. Lancet 1978;2:1206.
Maltby N, et al. BMJ 1994;308:879-83.
Chatellier G, et al. BMJ 1990;300:495-99.
Barbeau A, et al. NEJM 1978;299:200-1.
Pentland B, et al. BMJ 1981;282:1197-98.
Pawlik A, et al. Herba Polonica 1996;42(1):42-46.
Toouli J, et al. Lancet, 1975;2:1124-26.