Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alkohol, kaffe og brystkræft

Metaanalyser som Harvard-rapporten giver måske det bedste bud på, hvordan disse uoverensstem­melser løses. I 1991 samlede en gruppe af 6 internationale forskningsgrupper resultaterne af deres tidligere offentliggjorte forsøg i noget, man kunne kalde en ”mini”-metaanalyse. Også her fandt man en ca. 70% øget risiko for brystkræft for kvinder, der drikker mere end 3 genstande pr. dag.

Hvorfor viser ikke alle forsøg en forbindelse mellem alkohol og brystkræft?
Harvard-forsøget viste kun en 20% forøgelse af risikoen, hvis kvinderne i gennemsnit fik en halv genstand dagligt – en forøgelse, der er svær at påvise mellem to grupper, der får forskellig kost, og har forskellige genetiske risici, fødselshistorier osv. 20% kan let bliver ”overset” blandt andre forskelle.

Selv når forsøg er i stand til at påvise en forskel på 20%, vil et så lille udsving ofte ikke være stati­stisk signifikant, medmindre forsøget omfatter en stor gruppe kvinder (En lille forskel mellem grup­per med blot få deltagere kan let opstå ved et tilfælde). Forskerne har en tendens til at ignorere re­sultater, som ikke er statistisk signifikante – også selv om grunden til, at de ikke er statistisk signi­fikante er, at der var for få deltagere.

En anden grund til, at adskillige forsøg ikke har kunnet påvise sammenhængen mellem alkohol og brystkræft, er, at forsøgsdeltagere notorisk er upræcise, når de skal berette om deres alkoholindta­gelse. Selv et prospektivt forsøg afhænger af ærlige svar, og efterhånden som de, der giver svarene, kommer længere og længere væk fra den faktiske virkelighed, bliver det sværere og sværere at iso­lere en lille risikoforskel, som kan skyldes den mængde alkohol, den pågældende indtager.

Når man tager disse hindringer i betragtning, er det faktisk overraskende, at så mange forsøg har kunnet påvise en sammenhæng mellem alkohol og brystkræft.

Hvorfor giver alkohol brystkræft?
”Nogle alkoholiske drikke indeholder carcinogener (kræftfremkaldende stoffer), og alkohol omdan­nes også til carcinogener i kroppen”, lyder det fra National Cancer Institute. Alkohol undertrykker desuden immunforsvaret. Men der er en endnu mere overbevisende årsag: Østrogenniveauet stiger, når kvinder drikker alkohol.

De fleste risikofaktorer for brystkræft (alder for første menstruation, overgangsalderens start, indta­gelse af fedt fra kosten osv.) har også en forbindelse til østrogenniveauet. Den alkohol-fremkaldte forøgelse af østrogenet er derfor sandsynligvis det største problem.

Hvornår kan alkoholindtagelse forårsage brystkræft?
I den tidlige voksenalder kan alkoholindtagelse påvirke brystkræftrisikoen mere end senere i livet. Hvis du derfor er bekymret for din voksne datters risiko, så er det endnu mere vigtigt, at hun kun drikker lidt før 30-års alderen. Nogle forsøg har påvist, at også alkoholindtagelse senere i livet har en forbindelse til en øget risiko.

Hvor meget alkohol er for meget?
Ingen ved, hvor meget der er ”for meget”. Harvard-forsøget omtalte en halv genstand pr. dag, mens den internationale, kombinerede analyse ikke fandt en sammenhæng ved op til 2 genstande pr. dag. Det er sandsynligt, at selv en meget lav alkoholindtagelse kan forårsage brystkræft hos nogle kvin­der, men sammenhængen er så svag, at man har overset den i nogle forsøg.Hvad med alkoholsubstitutter?Overvej at gå over til alkoholfri vin, men undgå alkoholfri øl, indtil man ved mere. Selv når alkoho­len er fjernet, øger øl udskillelsen af prolaktin, et hormon, som er sat i forbindelse med brystkræft.

Hvorfor har min læge ikke sagt til mig, at jeg skal holde op?
Selvom du måske allerede har udviklet brystkræft, mener visse læger ikke, at beviserne er stærke nok til, at de vil råde til afholdenhed. Nogle ved simpelthen ikke ret meget om sammehængen, fordi de ikke læser den litteratur, der foreligger om næringsstoffer.

Der kan også være en anden årsag til, at din læge ikke har bedt dig at holde op. Moderat alkoholind­tagelse reducerer risikoen for hjerteanfald – og det er fortsat den største dødsårsag blandt kvinder i USA. Derfor foreslår nogle læger moderat alkoholindtagelse til personer, som ikke har et alkohol­problem.

Men følger du de kostråd, vi foreslår i kapitel 12 og 13, behøver du ikke alkohol til at beskytte dig mod hjerteanfald. Heldigvis kan den kost, der mindsker risikoen for brystkræft, også reducere risi­koen for kredsløbssygdomme. Cathy og jeg har begge fået et kolesteroltal på 125 ved at spise denne kost. Kun 4% af alle amerikanere har et tal under 140. Og stort set ingen med så lavt et tal får et hjerteanfald.

Har du problemer med at holde op?
For de fleste kvinder er det at holde op med at drikke alkohol ikke nær så svært som at ændre sin kost som foreslået i kapitel 12. Er du bange for tanken om at skulle holde helt op, så overvej at ringe til Anonyme Alkoholikere og tale med nogen, der ved noget om det at holde op. Du kunne jo måske have et problem. At tale med en AA-frivillig er ofte den bedste måde at vurdere det på.

Kaffe
Kaffe er blevet sat i forbindelse med godartede brystsmerter og ujævnheder – tidligere kaldet ”fi­brocystiske lidelser”. Og nogle typer fibrocystiske lidelser er igen sat i forbindelse med brystkræft. Begge forhold er der for nylig sat spørgsmålstegn ved, og det er tydeligt, at selvom kaffe kan forår­sage brystknuder og smerter, har drikken formentlig ingenting med brystkræft at gøre. Lad os prøve at se lidt på, hvad man egentlig ved.

Mange kvinder, som endnu ikke har nået overgangsalderen, mener, at indtagelse af kaffe øger deres månedlige brystspændinger. Forsøg har påvist, at kaffeafholdenhed enten har en stor, en moderat eller overhovedet ingen betydning for reduktion af symptomerne. Nogle forsøg viser, at kaffedrik­kere har en øget risiko for at udvikle godartede brystsygdomme. Andre viser det modsatte. Forsøg, der har sat kaffe i forbindelse med brystsmerter og –knuder, er blevet stærkt kritiseret, men det sam­me gælder rapporter, som ikke finder nogen forbindelse. Er du forvirret? Det er alle andre også.

Hvis du endnu ikke har nået overgangsalderen og har disse symptomer, så prøv at gennemføre dit eget ”6-måneder-uden-kaffe” forsøg. Husk, at koffein er en stimulans – mange oplever hovedpine i op til en uge, efter at de er holdt op med at drikke kaffe. Men når du så først ER holdt op, så er den mest sandsynlige ”bivirkning”, at du sover bedre om natten.

Cathy holdt op med at drikke kaffe, og som så mange andre kvinder er hun overbevist om, at hendes ”fibrocystiske” symptomer er mindsket. Hun er også roligere, og hun sover bedre. Her er en liste over koffeinholdige fødevarer:

 - Kaffe (selv koffeinfri kaffe indeholder en lille smule) 
 - Kakao og chokolade 
 - Mange former for cola-drikke og endog drikkevarer med citrussmag – check etiketten (koffein-frie drikkevarer er mærket ”koffeinfri” – der findes faktisk også koffein-fri cola) 
 - Almindelig te, nogle få urteteer, f.eks. guarana 
 - Visse former for håndkøbsmedicin (til vægttab, hovedpine, forkølelse).

Ved at undgå koffein kan nogle kvinder reducere omfanget af deres symptomer. Men de bryst­spæn­dinger og –knuder, som mange kvinder oplever, har ikke i sig selv nogen forbindelse til brystkræft. Når patologer ser på brystceller fra kvinder, der lider af disse symptomer, finder de en lang række forskellige lidelser – derfor er den uspecifikke term ”fibrocystisk lidelse” ved at være forældet.

Nogle af disse lidelser øger brystkræftrisikoen betydeligt, mens andre ikke gør. At man har men­struationsrelaterede brystknuder og –smerter, er ikke ensbetydende med en højere risiko for bryst­kræft. Og selvom man holder op med at indtage kaffe og derved reducerer symptomerne, er der in­gen beviser for, at det påvirker de underliggende cellulære ændringer, som i nogle tilfælde rent fak­tisk kan øge risikoen for brystkræft.

Mens der er usikkerhed om forholdet mellem kaffe og fibrocystiske lidelser og forholdet mellem fi­brocystisk lidelse og brystkræft, er forskerne helt enige om, at kvinder, der drikker kaffe, ikke har en øget risiko for at udvikle brystkræft. Så kaffe synes at være uskadeligt, men én koffeinholdig drikkevare kan hjælpe med at beskytte mod kræft.

Grøn te
Grøn (japansk), oolong (det sydlige Kina) og sort (almindelig) te kommer fra samme plante, men forarbejdes forskelligt. Grøn te, den mindst forarbejdede, indeholder antioxidanter kaldet polyfeno­ler. Som omtalt i kapitel 13 har antioxidanter en forbindelse til beskyttelse mod kræftsygdomme.

Den primære polyfenol i grøn te har det umulige navn ”epigallocatechin-3-gallat”. Hvis du vil udta­le det, kan ”ch” være både hårdt og blødt (”k” eller ”tsh”). Hjælper det? Nå, ikke? Så lad os kalde det EGCG, som mange forskere gør, når de forsøger at skjule, at de heller ikke kan udtale det. No­gle forsøg med grøn te har analyseret alle polyfenolerne, mens andre kun ser på EGCG. Det er for­mentlig unødvendigt med hårfin skelnen – EGCG er den mest aktive og mest fremherskende af po­lyfenolerne i grøn te.

EGCG modvirker kræft hos dyr. Stoffet kan endog hæmme hudkræft hos dyr, når det på­smøres di­rekte. Og man har påvist, at EGCG kan standse dannelsen af kræftfremkaldende stoffer hos menne­sker. Japanere – der drikker relativt mere te end andre – har en lavere risiko for at udvikle kræft i maven. Giver man EGCG til dyr, sænkes deres kolesteroltal, og mennesker, der drikker grøn te, har også et lavere blodindhold af kolesterol.

Naturligvis foregår en stor del af forskningen i grøn te i Japan. Men da brystkræft ikke er et stort problem dér, forsker man endnu ikke i EGCG til brystkræftpatienter. To ikke-offentliggjorte dyre­forsøg melder om reduceret svulststørrelse og hæmning af dannelsen af brystkræftsvulster. Resul­tater er dog meget foreløbige. Ikke desto mindre er jeg imponeret over, at grøn te og EGCG er ble­vet sat i forbindelse med forebyggelse af forskellige former for kræft, og de synes at være harmløse. Så for nuværende kan vi trygt slå fast, at grøn te er sikkert og muligvis virker forebyggende.

Det, du bør vide (men formentlig ikke får at vide), om forebyggelse, diagnose og behandling. Livsvigtig information, som kan hjælpe dig til at overvinde de statistiske udsigter

Steve Austin, N.D., og Cathy Hitchcock, M.S.W.Forord af Alan R. Gaby, M.D., formand for American Holistic Medical Association 

“Denne bog er en kæmperessource for alle læger, patienter og familier, som står over for brystkræft”. Bernie S. Siegel, M.D., forfatter til Love, Medicine, and Miracles.

Referencer:
Hagan, R.D. Benefits of aerobic conditioning and diet for overweight adults. Sports Med 1988;5:144-55Duncan, J.J., N.F. Gordon og C.B. Scott. Women walking for health and fitness – how much is enough? JAMA 1991;266:3295-9Manson, J.E. et al. Physical activity and incidence of non-insulin-dependent diabetes mellitus in women. Lancet 1991;338:774-8Slattery, M.L. et al. Physical activity, diet, and risk of colon cancer in Utah. Am J Epidemiol 1988;128:989-99Longnecker, M.P. et al. A meta-analysis of alcohol consumption in relation to risk of breast cancer. JAMA 1988;260:652-6Schatzkin, A. et al. Is alcohol consumption related to breast cancer? Results from the Framingham Heart Study. J Natl Cancer Inst 1989;81:31-5Schatzkin A. et al. Alcohol consumption and breast cancer: a cross-national correlation study. Int J Epidemiol 1989;18:28-31Chu S.Y. et al. Alcohol consumption and the risk of breast cancer. Am J Epidemiol 1989;130:867-77Rosenberg, L. et al. A case-control study of alcoholic beverage consumption and breast cancer. Am J Epidemiol 1990;131:6-14Meara, J. et al. Alcohol, cigarette smoking and breast cancer. Br J Cancer 1989;60:70-73.Young, T.B. A case-control study of breast cancer and alcohol consumption habits. Cancer 1989;64:552-8Richardson, S. et al. Alcohol consumption in a case-control study of breast cancer in Southern France. Int J Cancer 1989;44:84-9van’t Veer, P. et al. Alcohol dose, frequency and age at first exposure in relation to the risk of breast cancer. Int J Epidemiol 1989;18:511-7Kato, I., S. Tominaga og C. Terao. Alcohol consumption and cancers of hormone-related organs in females. Jpn J Clin Oncology 1989;19:202-7Sneyd, M. J. et al. Alcohol consumption and risk of breast cancer. Int J Cancer 1991;48:812-5Ferraroni, M. et al. Alcohol and breast cancer risk: a case-control study from Northern Italy. Int J Epidemiol 1991;20:859-64Howe, G. et al. The association between alcohol and breast cancer risk: evidence from the combined analysis of six dietary case-control studies. Int J Cancer 1991;47:707-10Larsen, N.S. News: study suggests mechanism for alcohol-breast cancer link. J Natl Cancer Inst 1993;85:700-1MacGregor, R.R. Alcohol and immune defense. JAMA 1986;256:1474-9Reichman, M.E. et al. Effects of alcohol consumption on plasma and urinary hormone concentrations in premenopausal women. J Natl Cancer Inst 1993;85:722-7Gavaler, J.S. Alcohol and nutrition in postmenopausal women. J Am Coll Nutr 1993;12:349-56 [review]van’t Veer, P. et al. Alcohol dose, frequency and age at first exposure in relation to the risk of breast cancer. Int J Epidemiol 1989;18:511-7Young T.B. A case-control study of breast cancer and alcohol consumption habits. Cancer 1989;64:552-8Carlson, H.E., H.L. Wasser og R.D. Reidelberger. Beer-induced prolactin secretion. J Clin Endocrinol Metabol 1985;60:673-7Kaplan, N.M. Bashing booze: the danger of losing the benefits of moderate alcohol consumption. Am Heart J 1991;121:1854-6Johnson, C.L. et al. Declining serum total cholesterol levels among U.S. adults: the national health and nutrition examination surveys. JAMA 1993;269:3002-8Minton, J.P. et al. Caffeine, cyclic nucleotides, and breast disease. Surgery 1979;86:105-9Brooks, P.G. et al. Measuring the effect of caffeine restriction on fibrocystic breast disease. J Reprod Med 1981;26:279-82Russell, L.C. Caffeine restriction as initial treatment for breast pain. Nurse Practitioner 1989;14:36-40Ernster, V.L. et al. Effects of caffeine-free diet on benign breast disease: a randomized trial. Surgery 1982;91:263-7Lawson, D.H. et al. Coffee and tea consumption and breast disease. Surgery 1981;90:801-3Allen, S.S. og D.G. Froberg. The effect of decreased caffeine consumption on benign proliferative breast disease: a randomized clinical trial. Surgery 1987;101:720-30LaVecchia, C. et al. Benign breast disease and consumptionof beverages containing methylxanthines. J Natl Cancer Inst 1985;74:995-1000Boyle, C.A. et al. Caffeine consumption and fibrocystic breast disease: a case-control epidemiologic study. J Natl Cancer Inst 1984;72:1015-9Odenheimer, D.J. et al. Risk factors for benign breast disease: a case-control study of discordant twins. Am J Epidemiol 1984;565-71Lubin F. et al. A case-control study of caffeine and methylxanthines in benign breast disease. JAMA 1985;253:2388-92Schairer, C., L.A. Brinton og R.N. Hoover. Methylxanthines and benign breast disease. Am J Epidemiol 1986;124:603-11
 

Health News 2007

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012