Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Snylteren forvandler sig inde i vores celler

Malariaparasitten har en kompliceret livs­cyklus, som er afhængig af både myggen og mennesket. Når en inficeret myg stik­ker, sprøjter den samtidig lidt af sit spyt ind under huden på sit offer.

Parasitterne, som gemmer sig i spyttet, er på et stadium af deres udvikling, hvor de kaldes sporozoitter. Nogle af dem når via blodbanerne til leveren, hvor de træn­ger ind i cellerne. I levercellerne udvikler parasitterne sig til såkaldte merozoitter. Merozoitterne gør sig fri af levercellerne og svømmer ud i blodet. Her angriber de menneskets røde blodlegemer. I blodlege­merne formerer de sig igen og igen, indtil blodlegemet brister, og der frigøres en mængde nye merozoitter, som igen angriber nye blodlegemer.

Blodlegemerne bliver ødelagt af mala­riaparasitterne, og et af symptomerne ved malaria er derfor blodmangel.

En del af de merozoitter, som dannes i blodlegemerne, udvikler sig til såkaldte gametocytter. Det er kønnede parasitter, altså "han"- og "hun"-former. Den kønnede formering kan parasitterne imidlertid kun gennemføre i myggens fordøjelses­system, og gametocytterne dør, hvis ikke der kommer en myg forbi og suger dem ud med menneskeblodet.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012