Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Det er en ommer

Af Jens Erik Rasmussen, general­sekretær i Blå Kors Danmark.

Det der nu er endt med en pinlig slap landing, be­gyndte så godt for to år si­den. Den nye formand for Folketingets Sundhedsud­valg kom med et fornyende og befriende forslag: intet salg af alkohol til unge under 18år.

Siden har debatten bølget frem og tilbage. Nogle har været imod, men mange har støttet forslaget. Undervejs har vi modtaget den meget interessante rapport fra re­geringens forebyggelseskommission "Vi kan leve længere og sundere" - med anbefalinger til en styrket forebyggende indsats.

Her foreslås blandt andet: Aldersgrænsen for salg af al­kohol til unge hæves fra 16 år til 18 år. Håndhævelsen af al­dersgrænsen skærpes. Der indføres forbud mod kom­merciel reklamering for al­kohol i alle medier. Mulighe­den for at reducere tilgænge­ligheden af alkohol tages i anvendelse.

I det seneste regerings
grundlag slås til lyd for høje­re afgifter - i et samarbejde med øvrige EU-lande. Et po­sitivt initiativ. Men hvor er vi så landet?

Den 1. august bliver afgif­terne på alkoholsodavand sat op. Afgiften stiger med 25 øre pr. liter - eller under 10 øre pr. flaske. Men både 10-øren og 25-øren er afskaffet, så stigningen er så lille, at den i praksis ingenting bety­der.

Hvorfor ikke hæve prisen, så det får afgørende begræn­sende indflydelse på salget? Alle undersøgelser viser, og alle eksperter siger, at pris og salg hænger sammen. Også for dem, som har man­ge penge.

Hvordan så med alders­grænsen? Jo, fra januar 2011 hæves aldersgrænsen for salg af alkohol fra 16 år til 18 år. Men kun for alkohol med en alkoholprocent på over 16,5. Det vil sige, at unge på
16 og 17 år fortsat kan købe øl, alkoholsodavand og vin, som om intet er hændt. Blot ikke spiritus.

Det er en pinlig slap lan­ding.

Alle ved jo, at en udsættel­se af alkoholdebuten og et mindre alkoholforbrug i ungdomsårene kraftigt mi­nimerer risikoen for at ende i et livsødelæggende alkohol­misbrug, ikke alene sundhedsmæssigt, men også so­cialt.

Praksis viser, at velmenen­de anbefalinger om varsom­hed med forbruget af alko­hol ikke er nok. Der skal ind­greb til: højere aldersgrænse for al alkohol og højere pri­ser - og også forbud mod re­klamer. Som anbefalet af forebyggelseskommissionen.

Det er ufatteligt, at alt det, der går tabt i den enkeltes liv og i samfundet på grund af danskernes høje og usunde alkoholforbrug, ikke i højere grad ønskes stoppet gennem forebyggelseskommissionens anbefalinger. De er jo netop baseret på viden om, hvad der virker.

Det kan da vist ikke passe, at der i Folketinget ikke er flertal for at gribe ind. Det må skyldes andre mekanismer og forhold partierne imellem. Eller mangel på vil­je til at lave de nødvendige aftaler og regler.

Danskerne har et uhygge­ligt højt alkoholforbrug: 860.000 personer, svarende til 20 procent af den voksne befolkning, drikker over de officielle genstandsgrænser (21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder). Ikke færre end 585.000 personer har et så skadeligt forbrug, at de vedvarende belaster sig selv både fysisk og psykisk - og deres omgivelser. 140.000 personer er afhængige af al­kohol og har brug for be­handling for at komme ud af deres misbrug. 122.000 børn vokser op i familier med al­koholproblemer og får stør­re eller mindre sår på sjælen. Udviklingen af en lang stribe sygdomme har deres bag­grund i alkoholforbruget. Hertil komme alle de sociale og psykiske følgevirkninger!

Forebyggelseskommissionens rapport fortæller, at al­koholforbrug ud over genstandsgrænserne reducerer levetiden med næsten fem år.

Hvorfor dog ikke gribe ind? I en tid, hvor vi helst skal arbejde mere og længe­re! Så om igen. Det nuværen­de er for slapt. Gør et nyt for­søg. Vi kan leve længere og sundere!

Kristeligt Dagblad, 2. juli 2010.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012