Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fordøjelse og alkohol

Hvad har alkoholisme med fordøjelse at gøre?
Når man drikker alkohol - uanset om det er vin, øl eller snaps, igangsættes en stofskifteproces. Det er først og fremmest bakterierne i spyttet, der skal arbejde. Ifølge Roseburry er der 100.000 mikro­organismer pr. cm3 spyt. Alkoholen kommer via spiserøret ned i maven og bliver forarbejdet i tynd- og tyktarmen.. Her spiller lever, galde og milt naturligvis en afgørende rolle sammen med bugspyt­kirtlen. Disse indre organer afgiver fordøjelsessekreter. Man kan også kalde leveren for et alkohol­filter - og det er også det organ, der er hårdest belastet ved alkoholmisbrug.

Men hvordan kommer alkoholen ind i cellerne, for den kan jo måles i blodet? Det sker i første om­gang via tarmbakterier, f.eks. gærsvampe og mælkesyre- og forrådnelsesbakterier. Nogle bakterier og svampe holder orden i hele organismen og videregiver energi i form af enzymer i slimhinden.

Næringsstofferne bliver således fordøjet via bakteriestofskiftet. Bakterier og gærsvampe fordøjer ikke kun fast næring, men også væske, og deres stofskifteprodukter bliver transporteret gennem tarmvæggen - en komplet proces, der også involverer blodet. Derfra går transporten videre ind i cellevægge, knogler, brusk og marv.

Mælkesyrebakterier- kroppens politibetjente
Mikroorganismerne er meget strukturerede - de ved nøjagtigt, hvilken opgave de her især skal udfø­re. F.eks. skal lactobacillus dræbe sygdomsfremkaldende bakterier, der trænger ind i kroppen. De er ligeledes ansvarlige for at forhindre, at disse bakterier i at trænge gennem tarmkanalen til bl.a. epi­telet. Lactobacillus er mælkesyrebakterier, der dermed fungerer som tarmens politibetjente.

Det er mærkeligt at tænke på, at man finder de samme bakterier i jorden. Her sørger de for at holde orden - dvs. at de ikke kun dræber sygdomsfremkaldende (patogene) organismer, men også sikrer, at kun stoffer, som planten kan fordøje, trænger ind i dens rødder. Det er de såkaldte mykorrhiza, der optager den forberedte næring. Mælkesyrebakterierne sørger også for, at der f.eks. ikke kommer giftstoffer ind i planten. Man kan tale om, at naturen er klog - jeg vil kalde disse sammenhænge for Vorherres verdensorden.

Disse sammenhænge har jordbrugsforsker og humanmediciner dr. Rusch beskrevet i sine videnska­belige artikler: "I de områder af verden, hvor man finder flest mælkesyrebakterier i jorden, har man de sundeste planter og de bedste vækstmuligheder". Denne storartede mediciner og jordbrugsfor­sker kendte og beskrev allerede for 60 år siden dette stofskifte. Det handler om en stærk struktur blandt bakterierne i vores tarmkanal. Man kan tale om "Naturens orden".

Alkohols indvirkning på vores tarmflora
Når bakterier og svampe bliver præsenteret for alkohol, bliver de påvirket, før vi selv mærker noget - og de får endog en lille fjer på. Med tiltagende alkoholisering bliver de, for nu at udtrykke det lidt firkantet, døddrukne. I denne tilstand gør de deres arbejde ubevidst - de er jo vant til det. Når der så efter en festlig aften næste dag ikke kommer mere alkohol, udfører de stadig deres normale arbejde og nu i normalt hurtigt. De fleste af os er efter sådan en aften sultne efter noget kraftigt og salthol­digt, og man er tørstig.

Drikker man så igen alkohol, er kroppen tilsyneladende ædru, men mikroorganismerne bliver igen drukket fulde, og de er ude af stand til at koncentrere sig om de forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der trænger gennem tyktarmsvæggen. Man skal forestille sig, at man har sluppet en masse straffefanger fri, efter at man har drukket fangevogteren fuld.

Hvis denne alkoholiserede tilstand ikke bliver ændres, vil de fulde fangevogtere betyde en svækkel­se af immunforsvaret. Velfungerende tarmbakterier er garanter for et sundt immunforsvar. Det er altså tyktarmsbakterierne, der sørger for både dit fysiske og dit mentale velbefindende. Eller som djævelen siger det i Goethes Faust: "Skriv under med dit blod, så har jeg dig".

Sunde mikroorganismer holder dit blod sundt. Først derefter kommer lever, galde, milt, lunge, hjer­te, arterier, vener, muskler, knogler og hjerne ind i billedet. Når mikroorganismerne får for meget alkohol - uden at de har tid til at "komme sig imellem festerne" - vil de i første omgang få absti­nenser, og derefter vil de mange milliarder småberusede organismer lynhurtigt overføre deres af­hængighed til menneskets celler. Man har påvist, at et af lagene i tarmslimhinden er et tyndt lag cel­ler, der er identiske med hjernecellerne. Det kan være det kontrolrum eller "tankeorgan", der sætter os i stand til at reagere. Det betyder, at afhængighed i første omgang opstår i tyktarmen. Og ifølge forskere og læger som f.eks. dr. Vogel består indholdet i tyktarmen - dvs. afføringen - af op til 80% ren bakteriemasse.

Hvad er mere logisk end at erstatte de alkoholiserede bifidusbakterier, gær- og forrådnelsessvampe med bakterier, der er ædru, resistente over for mavesyre og i stand til at overtage den funktion, deres fordrukne artsfæller ikke længere kan klare?

Her taler jeg om næring og aktive stoffer, som findes i brød. Det har altid undret, at der i områder, hvor man dyrker meget vin, ikke er særligt mange alkoholikere. Det slog mig allerede for 40 år si­den i Italien, og man kan iagttage samme fænomen i Grækenland og Frankrig. Naturligvis findes der også alkoholikere i disse lande, men ikke særligt mange. Det er oftest mennesker, der ikke spi­ser brød - eller næring overhovedet.

Man ved, at afhængige som regel ikke spiser rigtigt - at de ganske enkelt ikke har nogen appetit for fast føde. Også dét er et tegn på, at kroppens milliarder af mikroorganismer ikke mere arbejder sam­men og i symbiose med kroppen. De forsømmer deres opgave, fordi de er berusede. Følgen er, at de dør.

Hos alkoholikere finder man ved undersøgelse af afføring stort set ingen af de livsnødvendige mæl­kesyrebakterier - næsten kun sygdomsfremkaldende organismer. Det ser ud til, at de "anstændige" organismer har sagt farvel og tak til det "asociale miljø". Kun med specialtrænede "socialarbejdere" - som man med lidt god vilje kan kalde mælkesyrebakterier fra brød - kan arbejdet med at forarbej­de næringen igen blive genoptaget.

Den positive virkning ved brød og Brottrunk
Vi ved også, at brød er i stand til at dræbe sygdomsfremkaldende organismer. Derfor spiser franskmændene, grækerne, italienerne og alle de andre masser af brød til alle måltider - specielt når de drikker vin. Man siger, at hvidt brød opsuger alkohol, og det er til en vis grad rigtigt. Det er ikke for ingenting, at folk fra Bayern spiser saltkringler til deres fadøl - der står altid brød eller kringler på bordet på værtshusene. Dr. Ionesco har påvist, at sygdomsfremkaldende organismer dør i petriskå­lene, mens de nyttige bliver styrket af brødkornsyrebakterierne.

Desuden har man påvist, at den hårdnakkede gærsvamp Candida albicans efter indtagelse af Brot­trunk igen formerer sig normalt og dermed kan producere livsnødvendige vitaminer. Ved laboratorie- og kliniske forsøg har vi fastslået, at man bliver langt hurtigere ædru, når man drikker Brottrunk efter alkohol. Man undgår abstinenssymptomer som rystende hænder eller depressive tendenser, fordi iltpartialtrykket falder på grund af alkohol, så ilten bliver brugt - eller "misbrugt", om man vil.

De depressive tendenser optræder, fordi hjernen er kroppens største forbruger af ilt. Professor von Ardenne fastslog for 12 år siden, at iltpartialtrykket stiger ca. 20% i løbet af 30 minutter efter indta­gelse af Brottrunk. Det viser, at man kan få forholdsvis hurtig hjælp.

Vi ved, at alkohol og dårlig bakterieflora kan danne "hjernesumpe", som kan udløse migræneagtige anfald. Disse "sumpe" er en følge af iltmisbruget, og de kan forhindres ved at øge iltpartialtrykket. Professor Kernsatz sagde: "Når vi kan afhjælpe organismens iltmangel, kan vi besejre kræften".

Det har jeg egentlig ikke noget at tilføje til. Jeg vil dog gerne komme med et lille bidrag og bede dig tænke over, at de intakte mikroorganismer i tyktarmen i virkeligheden er iltforbrugere. Efter min mening kan man altså betegne ilt som livskraft.

For at komme tilbage til alkoholikere kan vi i første omgang forbedre bakteriestofskiftet, for efter næringsstofoptaget sker der omgående en positiv nyorientering via bakterier og svampe. Selv vira, der er yderst sygdomsfremkaldende, f.eks. salmonella, kan påviseligt nedbrydes inden for 24 timer. Det har spektakulære iagttagelser vist.

For ca. 15 år siden gennemførte jeg et forsøg med alkoholikere. Begge deltagere havde en meget belastet lever. Vi kunne i løbet af én måned formindske begges afhængighed gennem leveren i stati­stisk signifikant grad. Behandlingen blev gennemført af en praktiserende læge, og jeg hjalp med kostråd - nemlig, at deltagerne skulle drikke 0,2 l Brottrunk, de oplevede ahængighedssymptomer.

I mellemtiden er begge "forsøgskaniner" fyldt 70 og er ved godt helbred, efter hvad jeg har hørt. De blev deres afhængighed kvit i forbindelse med forsøget. Jeg har hørt om lignende resultater for an­dre alkoholikere. Disse resultater kan overføres til alle former for afhængighed og skader som følge af antibiotikabehandling. For det handler i alle tilfælde om at normalisere bakterier og svampes stofskifte, og det er brød specielt godt til. Jeg kan også anbefale dr. Mayrs Kur - og naturligvis Brot­trunk og Fermentkorn kapsler.

Hermed håber jeg, at jeg har kunnet yde et lille bidrag til den naturlige bekæmpelse af afhængighedssyndromer.

Et vigtigt råd!
Mange forskellige mennesker bruger mine råd i ernæringsspørgsmål. Det viser de flere tusinde bre­ve fra mennesker, som skriver for at sige tak.

Ved samtaler stiller jeg følgende spørgsmål: "Ved din praktiserende læge, at du drikker Brottrunk og spiser Fermentkorn kapsler?" Svaret er ofte: "Jada, det er min læge eller heilpraktiker, der har anbefalet mig det". Men svaret er ligeså ofte: "Nej, dét fortæller jeg ikke ". De sidstnævnte bør overvinde sig selv, for ofte véd den behandlende læge ikke, hvor denne pludselige forbedring i sygdomsbilledet er kommet fra.

Derfor er jeg nødt til at gentage mig selv. Brottrunk er ikke noget helbredende middel i lovens for­stand, og det samme gælder Fermentkorn kapsler. Det er levnedsmidler, som ikke kan erstatte hverken læ­gens råd eller undersøgelse.

Forestil dig, at du har ondt i maven. Du bliver rådet til at drikke en flaske Brottrunk og lave et mave-omslag. Du forlader dig på disse råd - uden at spørge din læge. Men smerterne bliver værre - det kunne f.eks. handle om en perforeret eller sprængt blindtarm. Og så hjælper hverken Brottrunk eller Fermentkorn kapsler - og heller ingen omslag. Du skal straks på hospitalet og have fjernet blindtarmen.

Det skete i min familie. Jeg anbefalede selv, at mit barnebarn blev undersøgt af en læge. Og ja, en operation var nødvendig. Alt forløb glat. Han havde drukket Brottrunk - og det var muligvis grun­den til, at operation forløb fuldstændigt uden komplikationer.

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012