Artikler: 6653  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vagtelæg virker mod nælde­feber, eksem, astma, høfeber, rhinitis og bihulebetændelse 2

Fortsat-: 

Høfeber- hvad er det?
Også kaldet sommerkatar, spasmodisk rhinofaryngitis, pruriginøs, hyperestesisk eller vasomotiv rhinitis. Høfeber er en lidelse, der forekommer i næseslimhinden, øjnene og de øvre luftvejsorganer med deraf følgende katar og astma. Symptomerne opstår, så snart irritationen opstår - med smerter og kløe i næsen, hyppig og kraftig nysen, overvældende udskillelse af slim, katar-lignende øjenbetændelse og i nogle tilfælde smitte til hals, spiserør og bronkier med let feber. I sin astmatiske form ses samme billede som ved almindelig astma, hvor det ofte kan være svært at stille en diagnose.

Pollen, specielt fra græs, er hovedårsagen til høfeberanfald - navnet dækker over alle de reaktioner, der fremprovokeres af kontakt med pollen. Pollen er mikroskopiske partikler, hvis størrelse varierer med nogle hundrede mikron, afhængig af planten. De er mørkegule og indeholdt i pollensække og består af celler med to svøb, hvis indre del er skrøbelig og kan udvides, mens den ydre del er hårde­re. Indholdet er en sød væske, der består af stivelses- og nitrogene stoffer. Pollenpartiklerne har forskellige former (runde, elliptiske, trekantede, firkantede osv.). De er identiske for planter inden for samme art, og det er derfor muligt at artsbestemme en plante efter analyse af pollenpartiklerne.

Pollen kan transporteres af vind (anemofile planter) eller insekter (entomofile planter). Pollenpartikler fra entomofile planter er klistrede, så de kan hænge fast på insekternes hår. Anemofile planters pollen er derimod meget tørre og lette, så de lettere kan bæres af vinden (pollen fra nåletræer har to mikroskopiske lommer fyldt med luft, så de bliver endnu lettere). Desuden kan man på den ydre overflade af pollen fra forskellige planter, iagttage punkter, tuberkler, der fremmer deres transport over længere distancer ved hjælp af dyr, og som gør det muligt for dem at klæbe sig til overfladen på det støvfang, de skal spire på.

Pollens befrugtningsevner varierer og kan holde flere dage - og i nogle tilfælde meget længere. Det er en kendt sag, at arabiske folkeslag indsamler en del pollen fra daddelpalmer hvert år og gemmer det for at sikre befrugtningen, mens hanblomsten udvikles kun ét år senere. Oftest fjerner pollenpartiklerne sig og samles igen på støvfanget - hver af partiklerne udvikler en eller flere hanblomster. Lad os i denne forbindelse nævne, at pollenrør blev opdaget i 1823 af italieneren Arnici.

Følgende eksempler viser mængden af pollen udtrykt i antal partikler pr. cm2 pr. dag (på en horisontal overflade): 30 i Missouri og Colorado, 23 i Bayern, 12 i Schweiz i 1500 m højde. Nåletræer fra skovene i det sydlige Schweiz producerer ca. 80.000 tons pollen pr. år.

Pollen fra anemofile planter er af størst interesse for allergi-lægen, fordi man i denne gruppe finder de arter, der er i stand til at fremkalde den kraftigste allergiske reaktion (græs, nælder osv.). Lad os sige, at 15% af befolkningen lider af allergi med forbindelse til pollen. Disse allergier, som går under den generiske betegnelse høfeber, angriber overfølsomme personer om foråret - høfeberen forårsages af forskellige pollens kontakt med næseslimhinden. Mange af disse pollen tilhører græsfamilien, f.eks. hundehvede, hundegræs, rødsvingel, gulaks og timoté. Overfølsomme personer reagerer på en priktest udført med vandopløste ekstrakter af pollen.

For at forklare mekanismen bag pollens virkning skal vi lige kigge på nogle histologiske begreber:

Næseslimhinden og luftrørets vægge er fyldt med plasmaceller og mastceller. Plasmaceller er ægformede celler, der altid findes i rigelige mængder i de kropsområder, der er følsomme over for inflammation. De deltager aktivt i beskyttelsen af kroppen ved at producere antistoffer (immunoglobuliner). Man mener, at plasmaceller er sidste trin i differentieringen af B-lymfocytter.

Mastceller er meget mobile, ellipseformede celler, hvis cytoplasma indeholder utallige granulerede basofiler, der er omgivet af en membran og farves røde, når man bruger grundlæggende blå farver. Mastcellerne er fulde af heparin og histamin. Heparin er et natriumsalt af en kompleks organisk syre, hvis karakteristika er, at den kan hæmme blodets koagulation. Histamin er et amino-biogen, der dannes efter enzymatisk fjernelse af kulstof fra en aminosyre kaldet histidin. Det udvider kapillærerne og fremkalder allergi og anafylaktisk sensibilisering. Frigørelsen sker ikke kun ved kraftig infektion, men også efter immunforsvars- og allergiske reaktioner. Mastcellerne spiller formentlig en vigtig rolle for overfølsomheden.

Den generiske term immunglobulin er en betegnelse for de glyko-proteiner, der udgør antistofferne. De er inddelt i fem klasser: IgG, IgA, IgM, IgD, IgE.

Allergen defineres som et stof, der formentlig vil provokere en allergisk reaktion i organismen. Allergenet - i denne forbindelse det stof, der findes i pollen - sætter sig fast på overfladen af mastcellen. Hurtigt derefter sætter IgE, der dannes af plasmacellerne, sig fast på receptorerne i membranen. Den efterfølgende kontakt mellem IgE og allergener fører til omgående degranulering af mastceller og frigivelse af heparin og histamin. Disse to stoffer fremkalder derefter en kæde af biokemiske ændringer, der som bivirkning fremkalder symptomer på høfeber.

Lyofiliserede vagtelæg fra udvalgte gårde og specifik krydsopdræt af underarter har vist sig at være et glimrende fødemiddel, der reducerer overfølsomheden. I mange tilfælde er der tale om fuldstændig resistens over for pollen-påvirkning. Lyofiliserede æg optages perfekt og virker optimalt, selv hos personer, der har oplevet en vis forbedring ved indtagelse af almindelige, rå æg.

To teskefulde indtaget et kvarter før hhv. morgenmaden og frokosten er den dosis, man normalt anser for at være tilstrækkelig. Lyofiliserede vagtelæg er rige på metaller, alle essentielle aminosyrer og peptider og har en meget positiv indvirkning på stofskiftet ved at forbedre det generelle helbred og afhjælpe manglen på de omtalte aminosyrer. Og da vagtelæg er en albuminkilde af animalsk oprindelse, har de en opkvikkende virkning på voksne og ældre.

Ud over risikoen for reaktioner hos personer, der er overfølsomme over for æg, er der ingen bivirkninger og derfor ingen kontraindikationer. Metoden er derfor velegnet pollen-allergikere - og specielt dem, der ønsker at spise naturlige produkter.

Vi mangler at påvise de virkemekanismer, der giver denne effekt. Vigtig forskning er undervejs for at fastslå, hvilken del af ægget der har den påviste virkning. Perotti har fornylig fremsat en hypotese om, at der findes et glyko-protein i ægget, som er i stand til at deaktivere allergenet.

I min karriere som ernæringsekspert siden 1984 har jeg haft lejlighed til at følge ca. 10.000 høfeber-ramte i alle aldre. Efter mit råd indlemmede de lyofiliserede vagtelæg i deres daglige kost i doser på 1 g før morgenmaden og 1 g før frokost - startende 15 dage før pollensæsonens begyndelse. 85% af deltagerne erklærede, at de kunne mærke en klar forbedring (sådan formulerede vi spørgsmålet), mens 8% var usikre, og 7% afgav et negativt svar.

Vi har fra begyndelsen informeret nogle læger om de forventede resultater af vores iagttagelser vedr. denne letfordøjelige fødevare. Her skal præsenteres to rapporter, vi har fået tilsendt:

Dr. Armando Fasoli, kirurg, alment praktiserende læge, Italien, 6. februar 1989:

Antal tilfælde behandlet med lyofiliserede vagtelæg fra 1984 til december 1988: 437, heraf 162 børn i alderen 3-12 år. Stort set alle behandlede børn led af dermatitis i hovedbunden og ansigtet, samt allergisk rhinitis og sæsonafhængige astmaanfald.

Efter to måneders uafbrudt behandling var 30% af alle dermatitis-tilfælde kureret. Efter fire måneders behandling var 75% af tilfældene kureret, og man kunne iagttage en klar forbedring i luftvejsproblemerne (antallet af astmatiske anfald faldt). Efter seks måneders uafbrudt behandling havde man opnået de bedste resultater både dermatologisk set og med hensyn til luftvejsproblemer. Kun hos 10% af patienterne sås markante forbedringer, der forsvandt igen, hvis de ikke omgående fortsatte med behandlingen med lyofiliserede vagtelæg.

30% af de 275 behandlede voksne led af allergi med symptomer på nældefeber. Efter to års behandling (opdelt i afsnit på 2 måneders behandling og l måneds hvil) er helbredelsen 100%. 70% af dem, der led af gentagne astmaanfald og allergisk rhinitis var 90% helbredt efter 18 måneders uafbrudt behandling. Desuden kunne vi i 40% af de behandlede tilfælde iagttage generelt større velbefindende ledsaget af en bemærkelsesværdigt reduceret træthed!

Dr. Maurizio Grandi, kirurg, onkolog, hæmatolog, immunhæmatolog, Italien, 27. februar 1989:

"Kliniske erfaringer med lyofiliserede vagtelæg

I 12 måneder har vi anvendt den ovennævnte dosis på 30 patienter (18 kvinder og 12 mænd) i alderen 12-64 år, der led af følgende sygdomme:

  • Allergisk rhinitis (gruppe 1) - 6 kvinder og 7 mænd
  • Bronkial astma (gruppe 2) - 8 kvinder
  • Atopisk eksem (gruppe 3) - 4 kvinder og 5 mænd

IgE-niveauet steg betydeligt i 16 ud af 30 tilfælde med en margen på 200 til 2.000. Desuden har vi påvist IgE hos 9 personer i gruppe l, ingen i gruppe 2 og en smule hos 7 personer i gruppe 3.

Resultaterne var bedst i gruppe l og 3, hvor symptomerne udeblev i de sædvanlige kriseperioder (gruppe 1), og alle symptomer på huden forsvandt (gruppe 3) - med et respektivt forhold på 9/13 og 6/9. Desuden indikerer vi 2 delvise reaktioner ud af 13 i gruppe l og l ud af 9 i gruppe 3.

Der skete en væsentlig reduktion af IgE-niveauet hos 13 ud af 16 personer.

Den symptomatiske forbedring skete i løbet af den første uge af behandlingen, hvorimod den hæmatologiske faktors negativitet indtraf efter den første måned. Men vi har ikke bemærket en statistisk signifikant ændring hos patienter, der lider af astma.

Men det skal bemærkes, at det lave antal patienter og den manglende forøgelse af IgE-niveauet viser, at der er tale om en sygdom, som formentlig ikke er autoimmun, og analysen skal derfor fortsættes med patienter, der har stærke symptomer i perioder med høfeber, og som også har et betydeligt IgE-niveau.

Der er stort set ikke meldt om bivirkninger bortset fra to tilfælde af mavesmerter i løbet af de første par dage, men det har ikke ført til afbrydelse af behandlingen. Den fremragende tolerance og de deraf følgende symptomatiske og hæmatologiske resultater bekræfter den behandlingsmæssige værdi af vagtelæg til alle IgE-relaterede sygdomme.

Allergiske reaktioner inddeles i fire grundlæggende typer: I, II, III og IV. Der kan være tilfælde, der ligger på grænsen:

Type l
Allergisk astma, ikke-sæsonafhængig allergisk rhinitis og laryngitis, høfeber (med rhinitis, øjenbetændelse, akut nældefeber, anafylaktisk chok (penicillin, hvepsestik osv.), visse fordøjelsesproblemer (Quinckes ødem, opkastning osv.).

Type II
Hæmolytisk sygdom hos nyfødte; uheld ved blodtransfusion, hvor blodtyper ikke stemmer overens; glomerular nefritis forårsaget af autoimmune antistoffer (Goodpastures syndrom), visse former for hæmolytisk anæmi forårsaget af overfølsomhed over for medicin, nyreskadelig nefritis, medicinsk påført agranulocytose (mangel på hvide blodlegemer).

Type III
Serumsygdom/lægemiddelfeber, kollagenose, lupus, glomerulonefritis af immunokomplekser (malaria, streptokok-infektioner osv.), allergisk karbetændelse, visse former for nældefeber, knuderosen, betændelse i regnbuehinden, blodsygdomme, hæmolyse, thrombopeni (mangel på blodplader), kronisk aggressiv leverbetændelse, ledegigt, arthus-reaktion (ved lungesygdomme), allergisk Hinson-Pepys-aspergillose (sygdom forårsaget af aspergillus-svampe), lungelidelser fremkaldt af dyrisk protein ('Farmer's Lung', 'bird breeder's lung'), visse mediciner: Rifampicin, fulfonamider, feno-acetin osv.

Type IV
Kontaktallergi (eksem), visse medicinske allergier.

Læs første del af artiklen HER!

Health News 2010

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012

borse louis vuitton

borse louis vuitton

piumini moncler

Woolrich Outlet

Woolrich Outlet

piumini moncler

moncler

mulberry

Parajumpers

moncler jakke

Mulberry Vesker

Parajumpers

moncler

Calvin Klein

moncler Jacka

Mulberry väska

Parajumpers

nike free