Folkesundhed Kosttilskud

Valleprotein versus kræft, kolesterol og knogletab

Valleprotein er ikke noget nyt fænomen – faktisk har man brugt stoffet i medicinsk behandling siden Hippocrates. En talemåde, der stammer fra den italiensk by Firenze, lyder: “Hvis alle drak valle, ville lægen gå fallit”.

Valleprotein og kræft

Man har foretaget dyreforsøg med kræftfremkaldende kemikalier for at undersøge effekten af et koncentrat af valleprotein på forebyggelsen og behandlingen af kræftsygdomme. Forskerne gav forsøgsrotter forskellige former for protein og udsatte dem derefter for det stærkt kræftfremkaldende stof dimethylhydrazin.

Som antaget var der langt færre svulster blandt de rotter, som fik valleprotein, og de svulster, der var, bredte sig over et sammenlagt langt mindre område. Forskerne konkluderede, at valleprotein gav “betydelig bedre beskyttelse” i forhold til de øvrige former for protein, herunder soja.

Og hvad der er endnu mere interessant: In vivo-forsøg med kræft har vist, at valleproteinkoncentrat kan hæmme væksten af brystkræftceller selv ved en lav koncentration. Endelig – og næsten vigtigst af alt – har en nyligt afsluttet klinisk undersøgelse af kræftpatienter vist, at hos nogle af patienterne svandt kræftsvulsten ind efter indtagelse af 20 g valleproteinkoncentrat pr. dag.

Man har fundet frem til, at valleprotein helt specifikt fjerner glutathion fra kræftcellerne og dermed gør dem mere modtagelige for strålebehandling og kemoterapi. Det viste sig, at kræftceller og normale celler reagerer forskelligt på næringsstoffer og medikamenter, som har indvirkning på kroppens glutathionstatus. Det mest interessante er det faktum, at koncentrationen af glutathion er højere i kræftcellerne end i de raske celler, der omgiver dem. Denne forskel i glutathionstatus mellem raske og syge celler menes at spille en afgørende rolle for kræftcellernes modstandskraft over for kemoterapi.

Som forskerne udtrykker det: “GSH-koncentrationen i svulstceller kan være med til at bestemme cytotoksiteten (et stofs giftighed over for celler) af mange kemoterapeutiske stoffer og af strålebehandling, og en forøgelse af GSH-koncentrationen synes at være en af de mekanismer, der styrer resistensen over kemoterapi.” De tilføjer: “Det er et velkendt faktum, at hurtig GSH-syntese i kræftcellerne hænger sammen med en høj celleformeringshastighed. Fjerner man derfor GSH fra svulstcellerne, kan man sænke hastigheden og dermed forhindre kræftsvulsten i at vokse.”

Problemet er, at det er svært at reducere glutathionniveauet tilpas meget i kræftcellerne uden at bringe det raske væv i fare og dermed gøre kræftpatientens almene tilstand dårligere. Det, der er brug for, er et stof, som specifikt kan gå ind og fjerne glutathion i kræftcellerne, mens glutathionniveauet i de raske celler øges – eller blot fastholdes på det normale niveau. Og det er lige præcis det, valleprotein ser ud til at kunne gøre.

Denne virkning har man ikke kunnet iagttage for andre proteiner. Ikke overraskende konkluderer forskerne: “Specifik fjernelse af GSH fra svulstceller gør rent faktisk kræftcellerne mere sårbare over for kemoterapeutiske midler og kan i sidste ende beskytte det raske væv mod de skadelige bivirkninger ved denne form for behandling.”

Valleprotein og LDL-kolesterol

Men valleproteins fortræffeligheder slutter ikke med dets indvirkning på immunitet, kræftforebyggelse og kræftbehandling. Man har også fundet frem til, at valleprotein har en stærkt hæmmende virkning på iltet low-density lipoprotein (LDL) kolesterol. Igangværende undersøgelser tyder på, at omdannelsen af LDL til iltet LDL er den udløsende faktor for åreforkalkning.

Derfor regnes ethvert stof, som kan forhindre iltningen af LDL, for at være åreforkalknings-forebyggende. Animalske proteiner regnes traditionelt for at være åreforkalkningsfremkaldende, men valleprotein synes at være undtagelsen, der bekræfter reglen. Valleprotein er opbygget af adskillige mindre og større dele, fx beta-laktoglobulin, alfa-laktalbumin, albumin, laktoferrin og immunoglobulin. Man har fundet frem til, at valleproteins forebyggende indvirkning på LDL-iltningen skyldes den forholdsvis lille forekomst af laktoferrin i proteinet.

En anden undersøgelse med forsøgsrotter gik på at undersøge såvel kasein som valleproteinkoncentrats virkning på kolesterol og risikofaktorer i forbindelse med hjertesygdom. Selvom kasein (som er et andet mælkebaseret protein, som ofte anvendes i forskningsøjemed) er kendt for at kunne øge kolesteroltallet hos både dyr og mennesker, har valleprotein den modsatte effekt, hvilket får forskerne til at konkludere: “Ved indtagelse af store mængder (300 g pr. kg foder) kan valleprotein sænke både kolesterol-niveauet i blodet og leveren og indholdet af triglycerider i blodet betydeligt”.

Valleprotein og knoglevækst

Endelig synes valleprotein at spille en direkte rolle i forbindelse med knoglevækst. Forskerne har fundet frem til, at rotter, der får valleprotein, får stærkere knogler og et øget indhold af knogleproteiner som fx kollagen. Denne opdagelse fik forskerne til at undersøge, om valleprotein direkte stimulerer osteoblaster (knogleceller) til vækst ved reagensglasforsøg.

Valleprotein viste sig at kunne stimulere den totale proteinsyntese, DNA-indholdet og forøgelsen af hydroxyprolin-indholdet i knoglecellerne. Stimuleringens omfang var dosisafhængig. Det skal bemærkes, at ikke alle valleproteinkoncentrater er dannet på samme måde. Fremstilling af valleprotein, hvor man fjerner laktose og fedt uden at fjerne den biologiske aktivitet, kræver speciel omhu fra producentens side. Proteinet skal fremstilles ved lav temperatur og lave syreforhold, så man ikke “afnaturaliserer” proteinet. Det er altafgørende, at proteinets naturlige status opretholdes, hvis den biologiske aktivitet skal opretholdes.

Disse undersøgelsesresultater – sammen med tidligere årtiers undersøgelser – burde være nok til at overbevise enhver om, at valleprotein virkelig er det livsforlængede protein nr. 1.

Amino Complex Valleprotein fra Natur-Drogeriet A/S – med 78 % protein (400 eller 900 g) og i en instant-version med 77 % protein (400 g).

Læs også
Valleprotein – fantastisk til lidt af hvert
Amino-Complex Valleprotein – tips til et langt, sundt liv
Laktoferrin kan måske hjælpe på knogleskørhed
Antioxidanter og iltning af LDL-kolesterol
Kræftsygdomme kan være arvelige
Grøn te nedsætter risikoen for kræft i spiserøret
Alternativ behandling udbredt blandt kræftpatienter
For lidt D-vitamin øger risikoen for brystkræft

Kilder
Baruchel S., Vaiu G. Anti Cancer Research, 1996.
McIntosh GH et al. Journal of Nutrition, 1995.
Kennedy RS, Konok GP, Bounous G, Baruchel S, Lee TD. Anti Cancer Research, 1995.
Kajokawa M et al. Biochemica et Biophysica Acta, 1994.
Zhang X, Beynen AC. Brit. J. of Nutr., 1993.
Takada Y, Aoe S, Kumegawa M. Biochemical Research Communications, 1996.
Rosanne K, Fidelus, Min Fu Tsan. Cellular Immunology, 1986.
Bounous G, Gold P. Clin. Invest. Med. 1991.
Bounous G, Baruchel S, Faiutz J, Gold P. Clin. Invest. Med., 1992.
Bounous G, Konshavn P, Gold P. Clin. Invest. Med., 1988.