Folkesundhed

Antibiotika – alvorlige følger af forkert brug

Antibiotika er det perfekte eksempel på, at man har misbrugt et af den moderne medicins gode og meget nødvendige redskaber i en grad, så der er opstår alvorlige problemer. Antibiotikas formål er at dræbe bakterier. En sund krop myldrer med bakterier (“gode” og “dårlige”), som lever sammen i overalt i kroppen.

Problem nr. 1

Nogle læger har tillagt sig den utilgivelige vane at ordinere antibiotika, hver gang de støder på en næse, der løber, en omgang ondt i halsen, ørepine eller hoste. 80-90 % af disse onder skyldes en virusinfektion – og så er et antibiotikum fuldstændigt virkningsløst. De fleste læger har det ikke godt, hvis ikke de kan give en recept eller en indsprøjtning. De fleste patienter er nemlig ikke tilfredse med bare at få at vide, at de skal gå hjem under dynen og drikke masser af væske…

Der findes alvorlige bakterielle infektioner (lungebetændelse, meningitis osv.), som kræver omgående lægebehandling, og som bør behandles med det rette antibiotiske præparat. Og jeg vil gerne understrege, at det skal være det rette antibiotiske præparat, for der findes en lang række af præparater, som har hver sin funktion i kroppen.

Det vigtigste er at gøre noget ved problemet, uden at resten af kroppen tager skade. Penicillin og erythromycin bekæmper primært strep- og pneumonia-bakterier i næse, hals og lunger (de kan dog også fjerne bakterier i skeden og i fordøjelseskanalen).

Bredspektrede antibiotiske midler rammer alle bakterier – og ødelægger dermed kroppens homøostase. Og så kan gærsvampe som Candida albicans, som normalt holdes nede af de “gode” bakterier, formere sig til et niveau, hvor de begynder at få en negativ indvirkning på kroppen. Alle, der har prøvet at have en gærinfektion i kroppen, passer meget på ikke at ændre på deres krops bakterieflora – det er nemlig ikke noget, man ønsker at opleve mere end én gang.

Problem nr. 2

1998 blev halvdelen af de ca. 25 mia. kg antibiotika, som der hvert år forbruges i USA, brugt til landbrugsdyr. Landmænd giver ofte antibiotika til deres besætninger som forebyggende tiltag. Resultatet er, at den naturlige (og uskadelige) bakterieflora, som findes i dyrenes tarmsystem, muterer og udvikler resistens over for antibiotika. Disse resistente bakterier er pt. skyld i ca. 1/4 af alle bakterielle sygdomme i USA.

Spiser man kød, som er smittet med antibiotika-resistente bakterier, risikerer man at komme til at fejle noget, som er langt mere alvorligt og langt sværere at behandle, end de sygdomme, man kan pådrage sig ved at spise kød, som er smittet med “normale” bakterier. Hos nogle er symptomerne mavekramper, diarré og andet, der minder om madforgiftning. Mange tror simpelt hen, at de har fået omgangssyge, der varer et døgns tid, og er ikke klar over, at der er tale om en madforgiftning (ca. 50 % af det, vi kalder maveforkølelse, skyldes rent faktisk, at vi har spist kød, hvis bakterier er ødelagte af antibiotika). Har man et dårligt fungerende immunforsvar, kan denne smitte være dødbringende. Risikogruppen omfatter børn, ældre og personer med svækket immunforsvar.

Læs også
Jo mere antibiotika, jo flere advokater…
Candida albicans – beskrivelse og symptomer
Probiotika medvirker til at forebygge diarré fra antibiotika
Plantestoffer er vigtige for dit helbred
Ipe Roxo mod candida
Infektioner: Gør miljøet bedre og lad bakterierne dø af sig selv
Urte-pensil – naturens penicillin