Demens-sygdomme Sund kost og livsstil

Bær kan forsinke hjernens aldring med op til 2½ år

Aldring – både fysisk og mental – er uundgåelig, men forsøg har vist, at bær kan være med til at forsinke udviklingen.

En artikel i Annals of Neurology beretter om en beskyttende virkning ved en kost, der indeholder store mængder blåbær og jordbær, mod kognitiv svækkelse hos ældre kvinder.

Dr. Elizabeth Devore ved Harvard Medical School og hendes kolleger vurderede data fra kvinder, der deltog i det såkaldte Nurses’ Health Study i 1976. Kvinderne udfyldte hvert fjerde år fra 1980 spørgeskemaer, som blev analyseret for indtag af bær og 31 individuelle flavonoider. Den kognitive funktion blev testet hvert andet år hos de 16.010 deltagere, som var over 70 mellem 1995 og 2001. Indtagelse af mange blåbær og jordbær gav en langsommere svækkelse i den kognitive funktion, målt via tests i opfølgningsperioden, sammenlignet med kvinder, hvis indtag var lavere – og dette medvirkede, at den kognitive aldring blev “forsinket” med op til 2½ år.

Bær har et højt indhold af stoffer kaldet flavonoider, som måske kan medvirke til at reducere den negative virkning af inflammation og stress på den kognitive funktion. I dette forsøg viste det sig også, at et højere indtag af anthocyanidin-flavonoider og samlet mængde flavonoider havde en sammenhæng med en nedsat svækkelse af den kognitive funktion.

Læs også
Polyfenoler i bær og druer kan bevare hukommelsen
Frugt og bær til måltidet beskytter mod iltningsbelastning
Omega-3 fedtsyrer sat i forbindelse med aldring i hjernen
Blåbær er sprængfyldt med antioxidanter
Bioflavonoider
Salvie er godt for hjernefunktionen

Kilde
Ann Neurol, 2012.