Kosttilskud Naturmidler

Brusk Lenk: Ny rolle for BSE-fri gelatine

Gelatine – et stof, der havde det temmelig hårdt under BSE-krisen – kan være et vigtigt led i behandlingen af slidgigt, siger forskere, som har fundet frem til, at gelatine stimulerer kollagen-opbygning i bruskcellerne. Forrige årtiers videnskabelige undersøgelser og kliniske erfaringer har vist, at gelatine har en beskyttende virkning på ledbrusken, men en ny tysk undersøgelse viser nu for første gang, at det animalske stof kan påvirke kollagensyntesen.

Forskere fra universitetet i Kiel har fundet frem til, at man ved at tilsætte kollagenhydrolysat til cellekulturmedierne kan stimulere kollagensyntesen i bruskcellerne betragteligt. I forsøget blev modne chondrocytter fra kvæg præ-inkuberede i cellemedierne i tre dage. Medierne blev derefter erstattet af kollagenhydrolysat, og en række kontrolceller blev erstattet af et medium uden kollagen eller et medium med kollagen-frit proteinhydrolysat. Derefter fortsatte inkubationen i otte dage. Forskerne målte kollagensyntesen i medierne ved hjælp af immuncytokemisk påvisning og ved at påvise dannelsen af isotopisk benævnte aminosyrer.

Resultaterne bekræftede, at tilsætningen af kollagenhydrolysat til de dyrkede medier førte til en op til 2,5 gange forøgelse af kollagenudskillelsen (afhængig af dosis). Det samme skete ikke i kontrolmedierne. For forskerne giver resultaterne en mulig forklaring på den indviklede kollagenforbrænding i leddene. Desuden tyder resultaterne på, at kollagene nedbrydningsprodukter måske kan stimulere syntesen i form af positivt feedback og dermed tilskynde kroppen til at danne nyt kollagent væv.

“Det er meget tænkeligt, at kollagenhydrolysat i form af tilskud til en normal kost kan være med til at aktivere kollagensyntesen. Specielt i situationer, hvor brusken er stærkt belastet, kan det lægeligt set være yderst vigtigt og kan være med til at reducere degenerative ændringer”, siger Dr. Steffen Oesser.

Læs også
Brusk Lenk kollagenpulver
Brusk Lenk: En fremragende kilde til kollagen
Fordele ved Brusk Lenk pulver
Kollagentilskud: Hvad skal jeg være opmærksom på?
Kollagen – et livsvigtigt protein
Gelatine – godt for hud, hår, knogler og bindevæv

Kilde
Oesser, Seifert. Cell Tissue Res (311:393-399)