Sport og motion

Carnitin-kapsler

Kostmæssigt er hovedkilderne til carnitin rødt kød og mælkeprodukter, og i kroppen produceres stoffet fra trimethyllysin og methionin i leveren og nyrerne. Sunde og raske personer producerer en tilstrækkelig mængde carnitin til at opretholde normale kropsfunktioner – selv når kosten ikke indeholder nogen form for carnitin overhovedet. Ca. 98 % af kroppens carnitin findes i skeletmuskulaturen og hjertet.

Carnitinets funktion i menneskekroppen er at transportere langkædede fedtsyrer gennem mitochondriernes indre membran, så fedtsyrerne kan udsættes for beta-oxidering og derefter anvendes til produktion af ATP i mitochondrie-matricen. En anden funktion er at ophobe overskydende acetyl-grupper og stille frit CoA til rådighed for muskelstofskiftet under intens træningsaktivitet, når pyruvat-dehydrogenase-komplekset er maksimalt aktiveret.

Carnitin forhandles i Danmark af Natur-Drogeriet A/S og fås hos Matas og i helsekostforretninger.

Kilder
Bremer J. Carnitine – Metabolism and functions. Physiol Rev 63: 1421-1466, 1983.
Constantin-Teodosiu D et al. Acetyl group accumulation and pyruvate dehydrogenase activity in human muscle during incremental exercise. Acta Physiol Scand 143: 367-372, 1991.
Barnett C et al. Effect of L-carnitine supplementation on muscle and blood carnitine content and lactate accumulation during high-intensity sprint cycling. Int. J Sport Nutr 4: 280-288, 1994.
Heinonen OJ. Carnitine and physical exercise. Sports Med 22: 109-132, 1996.
Trappe SW et al. The effects of L-carnitine supplementation on performance during interval swimming. Int J Sports Med 15: 181-185, 1994.
Vukovich MD, Costill DL, Fink WJ. Carnitine supplementation: effect on muscle carnitine and glycogen content during exercise. Med Sci Sports Exerc 26: 1122-1129, 1994.
Wagenmakers AJM. L-Carnitine supplementation and performance in man. I: Advances in Nutrition and Topsport. I: F Brouns red, Med Sport Sci, Basel, Karger, bd 32: p. 110-117, 1991.
Wagenmakers AJM. Supplementation with branched-chain amino acids, glutamine, and protein hydrolysates: Rationale for effects on metabolism and performance. I: The Role of Protein and Amino Acids in Sustaining and Enhancing Performance. Proceedings Report, National Academy of Sciences, Washington DC, 1991