Demens-sygdomme Kosttilskud

Curcumin viser lovende takter mod Parkinsons

Et forsøg offentliggjort i Journal of Biological Chemistry, viser, at curcumin – et stof, der udvindes af gurkemejeroden –  måske en dag vil kunne medvirke til at forebygge eller lindre Parkinsons ved at blokere for den sammenklumpning af proteiner, der er skyld i sygdommen.

Forskere fra Michigan State University i USA har påvist, at krydderiet forebygger ophobning af et protein ved navn alfa-synuklein ved at tvinge det til at spredes.

“Vores forskningsresultater viser, at curcumin kan hindre proteiner i den sammenklumpning, som er første skridt i mange alvorlige sygdomme”, lyder det fra professor Lisa Lapidus, som er medforfatter til forsøgsrapporten. “Mere specifikt binder curcumin sig tæt til alfa-synuklein og forebygger sammenklumpning ved kropstemperatur”, tilføjer hun.

Når curcumin binder sig til alfa-synuklein, forhindrer det ikke blot sammenklumpningen, men øger også den hastighed, hvormed proteinet folder sig og omdannes. Herved undgås den sammenklumpning med andre proteiner, som ellers sker, når det er længere om at folde sig.

Men Lapidus advarer mod for stor optimisme: “Udbyttet af curcumin… kan måske være begrænset, fordi det ikke har så let ved at komme ind i hjernen, hvor den forkerte foldning finder sted”. Men forsøget åbner døren for nye muligheder, fordi det sætter fokus på potentialet for at måle og ændre omdannelsen af proteiner. Man har nu kastet mere lys over processen ved at påvise en forbindelse mellem den hastighed, hvormed et protein folder sig, og dets tendens til at binde sig til andre proteiner, og dette vil kunne være til stor hjælp ved fremtidige forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Curcumin er det naturlige pigment, der giver gurkemeje dets gule farve. Det er i de senere år i stigende grad blevet genstand for videnskabelige forsøg med dets potentielle, sundhedsfremmende egenskaber. Resultatet er, at curcumin er tilskrevet en række forskellige egenskaber, bl. a. beskyttelse mod Alzheimers, hjertesvigt, diabetes og leddegigt. Det her omtalte forsøg underbygger yderligere de påståede egenskaber ved det gule pigment ved at antyde, at stoffet måske kan medvirke til at fremme proteinernes folde-hastighed.

Natur-Drogeriet A/S forhandler Curcuma kapsler med 90 og 360 stk., samt varianten Curcuma Black med tilsat sort peber for bedre optagelse. Alle produkter kan købes Matas og i helsekostbutikker.

Kilde
Journal of Biological Chemistry, bd 287, s. 9193-9199, doi: 10.1074/jbc.Ml 11.325548