Folkesundhed Kosttilskud

Sådan kan du nedsætte kræftrisikoen med målrettet kost og kosttilskud

Tyktarmskræft

Det naturlige forsvar kommer fra en fiberrig kost. Hvis du fx spiser et fiberrigt kosttilskud på 13 g pr. dag, kan du iflg. en amerikansk undersøgelse halvere risikoen for tyktarmskræft. Desuden er det en god idé at spise knust hvede (bulgur), som indeholder selen, der medvirker til at bremse væksten i kræftsvulster, og phytosterin – plantestoffer, som forhindrer opbygningen af kræftudløsende galdesyrer. Mælkesyrebakterier i sauerkraut, ost og yoghurt binder giftstofferne i tarmen. Skorzonerrod indeholder fiberproduktet inulin, som binder skadelige substanser.

Læs også
Rød Elm – indianernes middel mod fordøjelsesproblemer
Skallin – fibre til din fordøjelse og meget andet
Selen og kræftforebyggelse
Brottrunk og Fermentkorn
Inulin og kræft i tyktarmen

Lungekræft

Hvis man regelmæssigt spiser kål, kan man ifølge kinesiske forskere sænke risikoen for lungekræft med 36 % (ifølge en undersøgelse fra Shanghais universitet) – og med broccoli sågar med op til 40 %. Det virksomme stof i grøn te (catechin) kan forhindre svulster. Og frisk ananas i form af 1 glas saft eller tre tykke skiver pr. dag stopper udviklingen af kræftceller ved hjælp af en kombination af bromelain, thiamin og betacaroten. Eksperter vurderer, at hvert 5. lungekræftdødsfald kunne være undgået, hvis patienten havde spist mere frugt og grønt.

Læs også
Grøn te fremmer produktionen af afgiftende stoffer
B1-vitamin: Historie og virkning
Betacaroten – vigtige helsefordele i den naturlige form!

Mavekræft

Selv små mængder frugt og grønt, fx et æble om dagen, sænker ifølge en stor europæisk undersøgelse fra EPIC risikoen for mavekræft med op til 40 %. Undgår man salt i kosten, specielt saltet flæsk, kan man endog sænke risikoen for mavekræft med næsten 50 %.

Læs også
For meget salt kan øge risikoen for mavekræft
Antioxidanter nedsætter risikoen for mavekræft

Brystkræft

Planteøstrogen i soja, tofu og knust fuldkorn (spelt, hvede og havre) nedsætter kræftrisikoen betydeligt. Japanske kvinder, som spiser meget soja, har 43 % mere genistein (soja-østrogen) i blodet end kvinder i den vestlige verden. Samtidig er der 75 % færre brystkræfttilfælde i Japan i forhold til Europa. Desuden kan du opnå stor virkning ved at spise krydderiet gurkemeje, som der også findes lidt af i karry. Det indeholder såkaldte NF-kappaB-inhibitorer, som bremser kræftcellernes vækst, fortæller Bharat Aggarwal fra Texas University. Og to spsk knust hørfrø om dagen beskytter specielt kvinder over de 50, fordi kroppens indhold af bestemte østrogener derigennem bliver reduceret. Antallet af brystkræfttilfælde kan reduceres med 1/3 gennem rigtig kost.

Læs også
Soja kan mindske risikoen for brystkræft hos kvinder
Curcumin har en positiv indvirkning på kræftsygdomme
Knust hørfrø og plantelignaner

Bugspytkirtelkræft

Det røde plantestof lycopen, som findes i kogte tomater eller tomatsaft, beskytter mod bugspytkirtelkræft. Forskere fra universitetet i Illinois hævder, at 3/4 tsk tomatstof pr. dag allerede efter tre uger nedsætter risikoen for de celleskader, som giver grobund for kræft.

Læs også
Antioxidanter fra kosten kan måske medvirke til at forebygge kræft
Antioxidanter kan måske reducere risikoen for bugspytkirtelkræft

Spiserørskræft

Catechin i grøn te hindrer kræftcellers vækst. Ved at undgå alkohol, rygning og animalsk fedt kan 3 ud af 10 svulster undgås.

Læs også
Grøn te nedsætter risikoen for kræft i spiserøret

Prostatakræft

Undgå animalsk fedt, og spis en fiberrig kost. Undtagelsen er fedtsyrer fra fisk (sild og makrel). Indholdet af omega-3 fedtsyrer og D-vitamin i disse fisk har en høj beskyttelsesvirkning. E-vitamin fra nødder og olier hæmmer ligeledes væksten af kræftcellerne. Mænd, som dagligt indtager 50 mg biostoffer, har ca. 1/3 lavere risiko for at få kræft.

Læs også
Skær ned på fedtet og undgå prostataproblemer
Omega-3 fedtsyrer øger chancen for at overleve prostatakræft
D-vitamin til prostata
Lycopen medvirker til at reducere risikoen for prostatakræft
Prostatakræft: Kan jeg gøre noget for at forebygge?