B-vitaminerne E-vitamin Kosttilskud

Gode råd til din sundhed

Slidgigt: Glucosamin og ingefær bedre end ibuprofen

En undersøgelse af slidgigtpatienter sammenlignede en gruppe på 18 mænd og kvinder (og en gennemsnitsalder på 58,4 år), som fik 1.500 mg glucosaminsulfat dagligt, med en gruppe på 20 mænd og kvinder (og en gennemsnitsalder på 57,2 år), som fik 1.200 mg ibuprofen dagligt har vist, at symptomerne forsvandt langsommere hos glucosamin-gruppen end hos ibuprofen-gruppen, men til gengæld var virkningen efter 2 måneder langt bedre for glucosamin-gruppen, som desuden oplevede færre bivirkninger.
Kilde: Lopes Vaz. Curr Med Res Opin. 1982, 8(3) 145-149 38101.

Blandt 261 mænd og kvinder med slidgigt i knæet og en gennemsnitsalder på 65,2 år viste det sig, at 225 mg ingefær 2 gange dagligt reducerede patienternes knæsmerter betydeligt i stående og gående stilling. Samtidig observerede man en yderligere reduktion i acetaminophen­behovet hos ingefærgruppen i forhold til kontrolgruppen.
Kilde: Altman RD, Marcussen KC. Arthritis Rheum. November 2001, 44(1) 2531-2538.

Læs også
Slidgigt og ingefær
Brændenælder lindrer slidgigt og ledbetændelse
Ingefær – Østens lækre multimedicin

Pludselig hjertedød modgås med omega-3 fedtsyrer

En undersøgelse af en højrisikogruppe på 55 personer med tidligere hjerteanfald og mere end 40 % nedsat funktion i venstre hjertekammer delte personerne op i to grupper, som enten fik 5,2 g omega-3 fedtsyrer dagligt i 12 uger eller fungerede som kontrolpersoner. Det viste sig, at omega-3 fedtsyrerne forbedrede variabiliteten i hjerteslagene – hvilket tyder stærkt på, at omega-3 fedtsyrer har en antiarytmisk effekt.
Kilde: Christensen JH, Schmidt EB. Lipids. 2001, 36(Suppl) S115.

En 17 år lang undersøgelse af 22.000 mandlige læger har vist, at de mænd, der havde det laveste kvartil af langkædede omega-3 fedtsyrer, havde størst risiko for at dø pludseligt.
Kilde: Albert CM, Campos H, Stampfer MJ et al. N Engl J Med. 11. april, 2002, 346(15) 1113-1118.

Læs også
Krillolie med omega-3 hjælper patienter med kronisk hjertesvigt
Sundhedsfremmende egenskaber ved omega-3 fosfolipider
Hørfrøs sundhedsfremmende indvirkning på kredsløbet

Lungefunktionen kan forbedres med mineraler

En etårig undersøgelse af 2.566 californiske børn i alderen 11 til 19 år har påvist en sammenhæng mellem lavt indtag af magnesium og kalium og dårligere lungekapacitet og -funktion.
Kilde: Gilliland FD, Berhane KT, Li Y-F et al. Am J Epidemiol. 2002, 155(2) 125-131.

Læs også
Godt at vide om mineraler
Zink beskytter ældre mod lungebetændelse
Et æble om dagen fremmer din lungefunktion

Økologiske fødevarer har højere næringsværdi

I forhold til konventionelt dyrkede fødevarer indeholder økologisk dyrkede fødevarer betydeligt mere C-vitamin, jern, magnesium og fosfor og har samtidig mindre nitrat og sandsynligvis også færre tungmetaller.
Kilde: Worthington V. J Altern Complement Med. 2001, 7(2) 161-173.

Læs også
Økologisk landbrug vs. konventionelt landbrug
Sundt at spise økologisk og farverigt
Forskel på naturlige indholdsstoffer i økologisk og konventionel mad

Leukæmi – vigtigt med folsyre

En undersøgelse af 83 børn med leukæmi sammenlignet med en kontrolgruppe på 166 raske børn har vist, at folsyretilskud under graviditeten kan nedsætte risikoen for akut lymfoblastisk leukæmi.

Kilde: Thompson JR, Gerald PF, Willoughby MLN, Armstrong BK. Lancet. 8. december 2001, 358 1935-1940.

Læs også
Folsyre til vordende mødre
Folsyre: Ikke for meget og ikke for lidt
Folsyre er vigtigt for gravide – og mange andre

D-vitamin optages bedst på bar hud

Blandt 48 kvinder i alderen 14 til 44 år, hvoraf ingen endnu var i overgangsalderen, fandt man ud af, at optagelsen af D-vitamin afhænger af, hvor meget tøj kvinderne har på.

Kilde: Alagol F, Shihadeh Y, Boztepe H et al. J Endocrinol Invest. 2000, 23 173-177 38169.

Læs også
D-vitamin kan forlænge dit liv
D-vitamins sundhedsfremmende egenskaber
D-vitamin – får du nok ?

Rygning

En undersøgelse har i løbet af seks uger sammenlignet

  • 22 hyperlipidemiske rygere (mellem 35 og 78 år), som hver dag indtog 15 mg betacaroten, 500 mg C-vitamin og 400 mg alfa-tocopherol  og
  • 20 hyperlipidemiske rygere (mellem 35 og 78 år), som hver dag indtog 30 mg betacaroten, 1.000 mg C-vitamin og 800 mg alfa-tocopherol.

Undersøgelsen viste et øget plasmaindhold af antioxidanter og antioxiderende enzymer og et lavere LDL-lipidperoxidniveau. En højere dosis af de enkelte kosttilskud havde ingen ekstra virkning.

Kilde: Chao JC-J, Huang C-H et al. J Nutr Biochem. 2002, 13 427-434 39653.

Læs også
KOL – en af følgerne af tobaksrygning
Er du ældre, mandlig ryger? Husk C-vitamin!
Rygere får kolde fødder

Tarmbetændelse – risikoen øges af smertestillende medicin

Hos 60 patienter med ulcerativ colitis, Crohns sygdom eller ubestemt colitis har man kunnet påvise en 6,3 gange så stor risiko for tilbagevendende tarmbetændelse ved daglig brug af aspirin eller NSAID-produkter.

Kilde: Jancin B. Family Practice News. July 15, 2002 15.

Læs også
Tarmbetændelse – hvad er årsagen?
Nøglen til sundhed ligger i tarmen
Lecithin reducerer brug af steroidpræparater ved colitis ulcerosa

Insulinfølsomhed fremmes af koffein

Et randomiseret dobbeltblind-forsøg med 7 raske mænd, som hver dag indtog enten koffein eller placebo i en dosis på 5 mg pr. kg. kropsvægt har vist, at koffeinindtagelse reducerer kroppens insulinfølsomhed med en 50 % nedgang i glukoseoptagelsen til følge i såvel afslappede muskler som muskler, der blev aktiveret. Dette tyder på, at koffeinforbrug kan have en negativ indvirkning på personer med dårlig glukosetolerans, insulinresistens eller diabetes.
Kilde: Thong FSL, Derave W, Kiens B et al. Diabetes. Marts 2002, 51583-590.

En undersøgelse omfattende 6 kvinder og 5 mænd med en gennemsnitsalder på 22,6 år, som fik koffein eller placebo intravenøst i en dosis på 3 mg pr. kg kropsvægt som startdosis og derefter 0,6 mg pr. kg kropsvægt pr. time har vist, at koffeinindgiften betød en nedsat insulinfølsomhed, et øget blodplasmaindhold af frie fedtsyrer, 5 gange så højt epinefrin-indhold og i mindre grad en forøgelse af blodtrykket og blodplasmaindholdet af norepinefrin.
Kilde: Keijzers GB, Tack CI, De Galan BE, Smits P. Diabetes Care. Februar 2002, 25(2):364-369.

Læs også
Grøn te og kaffe er godt for diabetikere
1-3 kopper kaffe om dagen er helt ok
Olivenblade forbedrer insulinfølsomheden