Folkesundhed Vitaminer & Mineraler

Husk vitaminerne, hvis du vil forebygge grå stær

En amerikansk undersøgelse har bekræftet, at tilskud af vitaminer kan nedsætte risikoen for at få grå stær.

Forskerne har undersøgt omkring 3.000 personer i alderen 43-86 år uden tegn på grå stær, da undersøgelsen startede. Ved en ny undersøgelse fem år senere havde 27 % grå stær på et eller begge øjne. Efter at have justeret for andre faktorer, der kan have indflydelse på risikoen for grå stær, fx tobaksrygning og stærkt lys, viste det sig, at de deltagere, der regelmæssigt i mere end ti år havde taget tilskud af E-vitamin, C-vitamin eller en blandet vitamin-mineral-pille, havde en væsentligt lavere risiko for at udvikle grå stær (0,4) i forhold til deltagere, der ikke tog vitamintilskud.

I en del af den deltagende gruppe, omkring halvdelen, foretog man en detaljeret kostanalyse. Blandt disse mennesker så det ud, som om den nedsatte risiko for at få grå stær var uafhængig af deres kosts indhold af vitaminer og mikronæringsstoffer.

Maximum – Danmarks mest komplekse kosttilskud med 13 vitaminer, 10 mineraler og ginseng G1000. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Kilde
Arch Ophthalmol 2000; 118:1550-63.