Hvad er Grøn Intensity?
Det er vital, kompleks, naturlig, nærende, organisk dyrket føde af saften fra unge, grønne byg- og hvedeblade. Saften tørres, og resultatet er et lysegrønt pulver, der er meget rigt på vitaminer, mineraler, levende enzymer, klorofyl og protein. Det er alkalisk i pH-værdi og en vigtig modvægt til de mange syredannende fødeemner i moderne kost. Grøn Intensity har – til forskel fra mange medikamenter – ingen negative bivirkninger.
Baggrunden for Grøn Intensity
Det var den japanske læge, forsker, opfinder og videnskabsmand Yoshihide Hagiwara, der introducerede grøn byg-essence. Hans forskning i ernæringsmæssige og farmakologiske problemer har indbragt ham flere priser og hædersbevisninger. Hans beskæftigelse med sundhedsspørgsmål er i dag kendt langt ud over Japans grænser. I de senere år har han især koncentreret kræfterne om cancer-behandling.
Dr. Haiwara har udviklet en række syntetiske medikamenter. Da han havde arbejdet inden for dette område i 15 år, blev han i stigende grad opmærksom på, at de fleste af de syntetiske medikamenter, han var med til udvikle, primært var beregnet til akutte sygdomstilstande. De var måske nok effektive, når det gjaldt om at lindre akutte symptomer, men de hjalp ikke med til at forhindre, at sygdommen overhovedet opstod. Han observerede også, at patientens tilstand kunne bedres med et typisk syntetisk medikament, men at der ofte viste sig uønskede bivirkninger. Et godt eksempel er steroide medikamenter, der kan bruges på alt fra bistik til leddegigt, men samtidig kan de være årsag til nye alvorlige sundhedsproblemer.
Efter 13 års intensiv forskning af over 250 forskellige planter opdagede dr. Hagiwara en naturligt forebyggende strategi. Han skriver: “Min forskning viste, at de grønne blade fra den unge bygplante indeholder den mest frodige og afbalancerede forsyning af næringsstoffer, der findes på Jorden fra én enkelt kilde”. Bygblade er en af de rigeste kilder til hele det brede spektrum af næringsstoffer, som mennesket har brug for til cellens vækst, vedligeholdelse og bevarelse. Til dato har dr. Hagiwara undersøgt over 300 planter, og han er stadig overbevist om, at bygplanten er uovertruffen.
I USA har man fulgt dr. Hagiwaras forskning op og fundet frem til, at hvedegræs er lige så næringsrigt som bygblade, og at denne plante egner sig fortrinligt som supplement til den typiske vestlige industrikost. Derfor er Grøn Intensity en kombination af disse to planter. Resultatet er et utroligt næringsrigt kosttilskud, der anbefales alle, som ønsker en maksimal dækning af livsvigtige næringsstoffer. Lad os se på, hvilke næringsstoffer, der findes i Grøn Intensity (se også tabel nedenunder).
Næringssammensætningen i Grøn Intensity
Vitaminer og mineraler
Grøn Intensity indeholder mange vitaminer og mineraler i et afbalanceret forhold. Alene grøn byg-pulver indeholder 13 gange mere caroten end gulerødder, 65 gange mere C-vitamin end æbler og 5 gange mere jern end spinat. Dets indhold af kalium udligner kogesaltets natrium. Mange mennesker har bemærket en vanddrivende virkning af Grøn Intensity. Dette efterfølges ofte af sænkning af et for højt blodtryk.
Enzymer
Der findes ingen funktion i det menneskelige legeme, som ikke kræver enzymer, og som ikke forringes, hvis der ikke er enzymer nok. Grøn Intensity indeholder hundredvis af enzymer, svarende til dem der findes i cellerne. Dette alene er tilstrækkeligt til at placere Grøn Intensity i en klasse for sig.
SuperOxid Dismutase (SOD)
Dette er et specielt enzym i Grøn Intensity, der har den særlige egenskab at kunne fjerne frie radikaler – kemiske biprodukter i det normale cellestofskifte. Frie radikaler er højst reaktive og ustabile og kan angribe et hvilket som helst molekyle i kroppen. Herved skades de forskellige komponenter i cellerne, herunder DNA – den komponent, generne er sammensat af. Når skaden på DNA når et vist punkt, dør cellen. Den beskyttende virkning af SOD forhaler efter alt at dømme aldringsprocessen og kan måske også forhindre en kræftfremkaldende celleforandring.
P4D1
Dette enzym er kendt for at undertrykke betændelse i mave, tolvfingertarm og bugspytkirtel. Det er betændelsesbekæmpende som steroiderne (men uden skadelige bivirkninger) og virker således mod leddegigt, senebetændelse og andre betændelsestilstande. Det stimulerer også reparationen af DNA.
Klorofyl
Fjerner ubehagelig lugt, afgifter og hjælper i helbredelsesprocessen. Mange forarbejdede levnedsmidler indeholder konserveringsmidler, kemikalier og fyldstoffer, der er toksiske i organismen. Klorofyl viser sig at spille en positiv rolle i forbindelse med allergier, opbygningen af blodceller og blodsukkerlidelser.
Proteiner
Grøn Intensity indeholder alle essentielle aminosyrer og er langt mere rig på protein end mælk. Der er tale om 90 % optagelige proteiner, bl.a. glykoprotein, der virker blodtrykssænkende. Da det er planteproteiner, er proteinmolekylerne små og belaster ikke kroppen på samme måde som proteiner fra kød.
Grøn Intensity er alkalisk, hvilket hjælper med til at neutralisere den syredannelse, der opstår ved indtagelse af meget kød, stivelse, sukker, slik og konserverede fødemidler.
Spørgsmål og svar om Grøn Intensity
Er det uskadeligt at tage Grøn Intensity? Grøn Intensity er helt organisk og fri for pesticider, kemikalier og konserveringsmidler. Komponenterne i Grøn Intensity har været brugt af millioner af mennesker i Japan og USA i over 15 år. Der foreligger ingen rapporter om skadelige bivirkninger.
Kan børn spise Grøn Intensity? Rigtig ernæring er vigtig for væksten og barnets udvikling. Spædbørn på 6 måneder kan tage 1/4 tsk pr. dag, små børn ½ tsk og teenagere 1 tsk. Det har vist sig, at Grøn Intensity har en beroligende effekt på hyperaktive børn. Grøn Intensity anbefales desuden gravide og ammende mødre.
Skal jeg holde op med at tage vitaminpiller og andre kosttilskud? Ikke nødvendigvis. Selv om Grøn Intensity indeholder en glimrende afbalanceret mængde af vitaminer og mineraler, kan det stadig være nødvendigt at få andre næringsstoffer.
Kan jeg tage Grøn Intensity sammen med lægeordineret medicin? Ja, Grøn Intensity er en fødevare, så det kolliderer ikke med medicin. Det er muligt, at ordineret vanddrivende medicin, diabetesmedicin eller kaliumtilskud kan reduceres. Men kun i samråd med lægen! Mennesker med alvorlige nyrelidelser bør tale med deres læge, før de tager Grøn Intensity på grund af det store indhold af kalium.
Hvilke områder virker Grøn Intensity på? Her er en liste over nogle af virkningerne af Grøn Intensity:
- Øget energi og udholdenhed; mindre søvnbehov.
- Koncentration og mental klarhed; forbedring af milde depressioner.
- Mindre trang til »junk food« og store/hyppige måltider.
- Renere ånde og mindre ubehagelig kropslugt.
- Forbedret tålsomhed over for alkohol; minimale eller ingen tømmermænd.
- Forbedring af nasale allergisymptoner, astma og emfysen (luftansamling i væv).
- Hurtigere heling af sår, operationssår og infektioner.
- Forbedring af forskellige former for eksem og forbedring af hudvævet.
- Lindring af senebetændelse, betændelse i slimsæk og leddegigt.
- Vanddrivende effekt ved væskeansamling, nedsættelse af blodtrykket.
- Lindring af ubehag ved mavekatar, sår i fordøjelseskanalen og bugspytkirtel.
- Forbedret tarmperistaltik.
- Forbedring af dårlige tandgummer.
- Forbedring af diabetes og for lavt blodsukker.
- En vis forbedring af åreknuder.
- Lindring af symptomerne i menopausen og ved PMS.
- Reduktion af de toksiske symptomer i forbindelse med kemoterapi.
Typisk analyse for Grøn Intensity
3600 mg (9 kapsler à 400 mg) giver følgende næringsværdier (ca.-tal) |
|||
Protein 1700 mg | Kulhydrat 1300 mg | ||
Klorofyl 19 mg | Kalorier 14 | ||
Fibre 600 mg | Fedt 300 mg | ||
Mineraler | Aminosyrer | Vitaminer | |
Calcium 18 mg | Lysin 29 mg | A-vitamin 1750 i.e. | |
Fosfor 18 mg | Histidin 16 mg | K-vitamin 280 mcg | |
Kalium 112 mg | Arginin 39 mg | C-vitamin 11 mg | |
Magnesium 3,4 mg | Asparagin 78 mg | E-vitamin 1 mg | |
Jern 2 mg | Threonin 37 mg | Thiamin 10 mcg | |
Mangan 0,35 mg | Glutaminsyre 85 mg | Cholin 1 mg | |
Selen 3,5 mg | Prolin 33 mg | Riboflavin 71 mcg | |
Natrium 1 mg | Glycin 41 mg | Pyrodoxin 45 mcg | |
Zink 17,5 mcg | Analin 48 mg | B12-vitamin 1 mcg | |
Jod 7 mcg | Valin 44 mg | Niacin 263 mcg | |
Kobber 0,02 mg | Isoleucin 31 mg | Pantoten 84 mcg | |
Kobolt 1,75 mcg | Leucin 57 mg | Biotin 4 mcg | |
Svovl 7 mg | Tyrosin 18 mg | Folsyre 38 mcg | |
+ 75 andre spormineraler 129 mg | Phenylalanin 38 mg | ||
Methionin 15 mg | |||
Cystin 8 mg | |||
Tryptofan 4 mg | |||
Amid 10 mg | |||
Purin 2 mg | |||
Serin 85 mg |
Grøn Intensity Sundhedsprogram
- Begynd med en strøget tsk Grøn Intensity opløst i et glas kold juice om morgenen på fastende hjerte og igen før aftenmåltidet. Eftersom Grøn Intensity absorberes direkte gennem slimhinderne i munden og i fordøjelseskanalen, er optagelsen ideel, når det tages ca. ½ time før måltidet. I løbet af de efterfølgende dage sættes dosis gradvist op, indtil man kommer til den mængde, der passer én bedst. Mange mennesker finder 1 tsk 3 gange dagligt passende, andre har brug for mere.
- Når Grøn Intensity ikke er i brug, bør det opbevares i lukket emballage og ikke i direkte lys eller i nærheden af varme. Må ikke anbringes i køleskab. Brug altid en tør ske. Grøn Intensity våd-røres hurtigt og let efter kort tids omrøring.
- Når Grøn Intensity er blandet med væske, bør det drikkes med det samme, ellers nedbrydes nogle af næringsstofferne.
- Grøn Intensity absorberes hurtigt i kroppen – først i munden og i blodstrømmen allerede efter 5 minutter. For at øge optagelsen kan man lade hver slurk blive i munden i ½ -1 minut. Klorofylet i Grøn Intensity har en glimrende virkning på tænder, gummer og dårlige ånde.
- Som en almindelig regel er det ikke tilrådeligt at tage Grøn Intensity for sent om aftenen, fordi de energiskabende egenskaber kan gå ud over den normale søvn. Men der er en del mennesker, som tager Grøn Intensity før sengetid, uden at det giver søvnforstyrrelser.
- Nogle oplever en øjeblikkelig og varig forbedring af energien. Andre mærker ikke nogen forskel de første dage, men begynder gradvist at føle sig bedre tilpas med øget udholdenhed, energi og mental klarhed og forbedret fordøjelse/optagelse af føden.
Enkelte kan opleve ubehag i starten, afhængig af hvor “forurenede” de er af underlødig kost, medikamenter og forurening fra miljøet. Disse milde til moderate afgiftningssymptomer kan bestå i træthed, let hovedpine eller mindre maveforstyrrelser. Det betyder, at vævene bliver renset, og at der frisættes affaldsstoffer i blodstrømmen for at blive skilt ud af kroppen. Selv om de fleste mennesker ikke får disse symptomer, er det vigtigt at understrege, at de forsvinder i løbet af nogle få dage. Konstaterer man disse symptomer på sig selv, kan man enten nedsætte dosis i en periode, og derpå sætte den gradvist vejret igen eller øge indtagelsen af vand, så processen kommer til at gå hurtigere. Det er værd at gøre sig klart, at sådanne symptomer på ubehag er resultatet af især forkert kost – et forhold, som Grøn Intensity er i stand til at rette op på.
Grøn Intensity har en sund, frisk smag og kan blandes med vand, mælk eller juice.
Læs også
Grøn Intensity – byg er meget mere end en kornsort
Byggræs – en vigtig kostfaktor, især for diabetikere
Grøn Intensity til styrke og udstråling
Kosten påvirker risikoen for diabetes
Grønne bladgrønsager – og de tilsvarende naturmidler
Phytonæringsstoffer gavner helbredet
Sundhedsdrikken, der giver dig en god start på dagen
Kilder
Hagiwara Y. Green Barley Essence, the Ideal “Fast Food”, 1985.
Seobold RL. Cereal Grass. What’s in it for you! 1990.
Nam H. Science. Digest, August. 1982.