Godt at vide

Her er vejen til de 100 år

En tommelfingerregel siger, at antallet af folk på 100 år og derover fordobles hvert tiende år. I Danmark går udviklingen lidt langsommere – her kan vi regne med en fordobling ca. hvert 15. år.

  • 2025: 1.530
  • 2035: 2.295
  • 2045: 3.4425
  • 2055: 5.164
  • 2066: 7.746
  • 2076: 11.618
  • 2086: 17.428

Gode råd til et langt liv

Nul tobak

Du får ni leveår foræret i forhold til en storryger, hvis du holder dig fra cigaretterne.

Hold humøret højt

Optimister lever 7,5 år længere end folk, der hænger med mulen, har amerikanske forskere ved Yale Universitet konkluderet.

Spis grønt

Du vinder 1,5 leveår ved at spise seks stykker frugt eller grønt hver dag.

Bo på landet

De længste liv leves i Sønderjylland – de korteste på stenbroen i København. Kvinder i Sønderjylland lever i snit 2,5 år længere end kvinder i København. Sønderjyske mænd lever næsten fire år længere end deres københavnske kønsfæller.

Uddannelse

Højtuddannede mænd lever fire år længere end lavtuddannede. For kvindernes vedkommende er der ca. tre års forskel i levetid.

Motion

Følg rådet om at røre dig 30 minutter om dagen og få ca. tre ekstra leveår.

Kvinde

Det er en fordel at være kvinde. Kvinder lever stadig længere end mænd – i snit fire år i Danmark.

Undgå stress

Stress tærer på helbredet og koster et halvt leveår.

Læs også
Faktorer, der øger sandsynligheden for at blive 100 år
Smil, le, vær glad – og lev 15 år længere!
Optimistiske kvinder lever længere
Levetid: Jo mere du sidder ned, desto kortere lever du!
Rygestop – 12 gode råd
Gode venner forlænger livet
B1- og B6-vitamin mindsker risikoen for at dø for tidligt

Kilder
Statens Institut for Folkesundhed, Center for aldringsforskning SDU, Danmarks Statistik, Hjerteforeningen m.fl.