Kalium

Kalium har en gavnlig indvirkning på blodtrykket

For lidt og for meget…

Hvis du får lidt magnesium eller for meget salt, har diarré eller opkastning, sveder meget, spiser forkert eller bruger vanddrivende midler, risikerer du at komme til at mangle kalium. Kaffe, lakrids, alkohol og koffeinholdige urter som guarana og te kan også føre til tab af kalium, fx gennem urinen. Visse vanddrivende midler (fx hydroklorothiazide, furosemide og bumetanide), cortico-steroider, amphoericin B, antacider, insulin, afførende midler og theofyllin kan mindske kroppens ind­hold af kalium.

NSAID-præparater (fx ibuprofen, piroxicam og sulindac), ACE-hæmmere (fx captopril, enalapril og lisinopril), heparin, beta-blokkere (fx metoprolol og propranolol), cyclosporin og trimethorpim kan øge kroppens indhold af kalium. En overdosis af kalium kan føre til en tilstand, der kaldes hyperkalæmi. Ældre har stor risiko for at udvikle hyperkalæmi på grund af nedsat nyrefunktion, som ofte ses i forbindelse med aldring.

De sundhedsfremmende egenskaber ved kalium

Generelt tages kaliumtilskud (i form af kalium-glukonat og -acetat) mod kaliummangel. Men kaliumtilskud kan også være gavnligt for personer, der lider af forhøjet blodtryk. To forskere fra King’s College i London gav kaliumklorid eller -citrat til unge raske forsøgs­personer i en periode på seks uger. Herefter kunne man måle en reduktion i både det systoliske og det diastoliske blodtryk. Kaliumtilskud kan virke forebyggende på knogleskørhed, astma, blødende tyktarm og måske endda nyreskader, iskæmiske skader og dødsfald som følge af hjerneblødning.

Fang og hans kolleger fra Xi’an Jiaotong University i Kina rekrutterede 60 raske forsøgspersoner i alderen 20-60 år for at undersøge, om salt modulerer asymmetrisk dimethylarginin (ADMA). De bad deltagerne spise en saltfattig kost i 7 dage (3 g salt pr. dag), derefter en kost med højt saltind­hold i 7 dage (18 g pr. dag) og endelig en saltholdig kost plus tilskud af kalium i andre 7 dage (4,5 KC1 om dagen). Efter indtagelse af den saltholdige kost steg plasmaindholdet af ADMA og blod­trykket drastisk, mens plasmaindholdet af NOx blev reduceret betydeligt. Da forsøgspersonerne igen fik tilskud af kalium, normaliseredes ADMA- og NOx-indhold og blodtryk igen.

Desuden skrev man i en separat rapport, at tilskud af kalium kan forbedre endothel-funktionen hos raske og personer med let forhøjet blodtryk.

Læs også
Kalium – et vigtigt stof for mange kropsfunktioner
Kalium sænker blodtrykket
Kalium kan medvirke til at sænke risikoen for diabetes
Kalium: Vær opmærksom på mangelsymptomer
Mere kalium er ligeså vigtigt for kredsløbet som mindre natrium
Mistelten til dit blodtryk
Banan-smoothie med masser af kalium
Pandekageruller m/marinerede bananer

Kilder
Fang Y, Mu JJ, He LC, Wang SC, Liu ZQ. Salt loading on plasma asymmetrical dimethylarginine and the protective role of potassium supplement in normotensive salt-sensitive Asians. Hypertension. 2006;48(4):724-9.
Shi DC et al. Endothelial function evaluation in salt-sensitive normaltensive and mild hypertensive subjects and effects of potassium supplement. Zhonghua Xin Xue Guan Bing Za Zhi. 2006;34(1):38-41.