Sund kost og livsstil

Aspartam og sukralose – derfor skal du undgå disse sødemidler

Det kan være en vældigt god idé at fjerne det overflødige sukker fra kosten – for meget sukker er nemlig sat i forbindelse med folkesygdomme som diabetes og fedme. Men vælger du et kunstigt sødestof som erstatning, kan du godt gå hen og få en lidt ubehagelig overraskelse: Nogle af de sukkerfrie stoffer kan nemlig være skadelige for dig. Tænk over følgende plusser og minusser:

Aspartam

Aspartam er bedre kendt under varemærkerne Equal® og NutraSweet. Det er et kunstigt sødestof, der findes i mange føde- og drikkevarer. Det er ca. 200 gange så sødt som sukker, indeholder kun få kalorier og giver ikke huller i tænderne.

Aspartam har givet anledning til megen debat, siden det første gang blev godkendt i 1974. Det hævdes, at indholdstofferne (specielt aminosyrerne aspartat og glutamat) kan fungere som ‘excitoxiner’, der kan overstimulere og potentielt skade neuroner i hjernen. Der findes kun meget få afgørende videnskabelige beviser for specifikke risici, men visse mennesker bør undgå aspartam, fx hvis man lider af fenylketonuri (en genetisk lidelse) eller fremskre­den leversygdom. Det gælder også gravide, fordi deres krop ikke kan omdanne fenylalanin, et stof, der findes i aspartam. Andre kan opleve overfølsomhed over for aspartam, hvilket kan udløse ho­vedpine, svimmelhed og kvalme.

Sukralose

Sukralose er op til seks gange så sødt som sukker og indeholder ingen kalorier, og stoffet findes i mange light-produkter under navnet Splenda®. Selvom det er fremstillet af sukkermolekyler, er det ikke naturligt – det er faktisk resultatet af adskillige kemiske modificeringer. Disse modificerin­ger forhindrer din krop i at omdanne sukralose og holder derved kalorieindholdet på nul.

Langtidsvirkningen af sukralose-indtag hos mennesker endnu er ukendt, men man har observeret adskillige korttidseffekter på rotter. Et forsøg offentliggjort i Journal of Toxicology and Environmental Health undersøgte hanrotter, som fik Splenda® i en periode på 12 uger. Efter de 12 uger kunne forskerne konstatere en signifikant reduktion i mængden af velgørende mavebakterier og et øget indhold af P-glycoprotein, et stof, der kan påvirke optagelsen og virkningen af medicin.