Naturmidler old

Lignaner i knust hørfrø

Knust hørfrø – den bedste kilde til lignaner – har man kendt til i århundreder, men i løbet af de seneste få år er frøet blevet fantastisk populært blandt forbrugerne – og med rette! Hør er en meget sund madvare, der indeholder en lang række gode næringsstoffer. Man kan bl.a. nævne et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og et ganske stort indhold af fibre, såvel opløselige som uopløselige, og hør er desuden en af de rigeste kilder til lignaner – stoffer, som i stigende grad er genstand for undersøgelser af deres potentielt gavnlige indvirkning på helbredet.

Hvad er lignaner?

Lignaner er phytoøstrogener – naturligt forekommende planteøstrogener, som kan have en afbalancerende virkning på hormonsystemet. Lignaner kan også fungere som antioxidanter. Det mest fremtrædende lignan i knust hørfrø er secoisolariciresinol diglykosid eller SDG. Når man spiser knust hørfrø med minimum 1,7 % lignaner, omdannes SDG af en bakterie i tyktarmen til pattedyrslignanerne enterolakton og enterodiol. Dette er vigtigt, fordi pattedyrslignaner er de former for SDG, som har en gavnlig virkning på menneskers helbred. Den mængde enterolakton og enterodiol, der findes i blodet og urinen hos såvel mennesker som dyr, hænger sammen med den mængde plantelignaner, den pågældende har spist. Store portioner hørfrø (og dermed SDG) giver store mængder enterodiol og enterolakton.

Mænds helbred

Lignaner har mange potentielle fordel for mænd – specielt når det gælder prostatasygdomme. Man fokuserer meget på benign prostatahyperplasi (BPH), fordi det er en folkesygdom i vækst. American Urological Association vurderer, at BPH rammer 50 % af alle mænd i 50-60 års alderen og op til 90 % af alle mænd over 80.

Lidt forenklet kan man sige, at BPH er en ikke-kræftrelateret tilstand, hvor prostata forstørres. Forstørrelsen kan give problemer, fordi urinrøret – det rør, der fører urinen fra blæren og ud af kroppen – løber gennem prostata. En voksende prostata kan afklemme urinrøret og give ubehagelige symptomer, fx en hyppigt forekommende og påtrængende vandladningstrang og smerter ved vandladning. Den egentlige årsag til BPH er ukendt, men mandlige kønshormoner synes at spille en rolle. Hormoner spiller også en rolle ved en anden prostatalidelse, nemlig prostatakræft, som er på andenpladsen på listen over kræftdødsfald hos mænd.

Inde i kroppen omdannes testosteron til det kraftigere virkende dihydrotestosteron eller DHT. Normale, sunde prostataceller har brug for DHT for at kunne vokse. Men man mener, at for meget af dette hormon kan føre til unormal vækst – og dermed føre til BPH eller celledeling blandt prostatakræftceller. Derfor vil stoffer, som påvirker omdannelsen af testosteron til DHT, kunne reducere mandens risiko for at udvikle disse to sygdomme.

Lignaner i knust hørfrø har vist sig at kunne blokere det enzym, der omdanner testosteron til DHT, og de kan muligvis også medvirke til en reduktion i den mængde testosteron, der er tilgængelig til brug i kroppen. Gennemsnitligt har manden kun en lille smule testosteron flydende frit i blodet. Det meste er bundet til et protein, som hedder SHBG (Seksualhormonbindende globulin). Personer, der indtager store mængder lignaner, har et forhøjet indholdet af SHBG i blodet. Og et forhøjet SHBG-niveau sikrer, at der er mindre testosteron til udviklingen af prostataceller.

Selvom det endnu er for tidligt at påstå, at man kan reducere risikoen for BPH ved at spise knust hørfrø og lignaner, så peger alt i den retning. Ved at sænke antallet af mandlige hormoner, der giver næring til BPH, kan lignaner være med til at reducere prostatas størrelse og dermed lette symptomerne på BPH.

Kvinders helbred

Det kan også være en stor fordel for kvinder at indtage lignaner. Da lignaner er phytoøstrogener, har de potentialet til at lette symptomerne i forbindelse med overgangsalderen. Der er dog endnu ikke ret mange undersøgelser, der har udforsket sammenhængen mellem lignaner og overgangsalder, men en enkelt undersøgelse har påvist, at kvinder, der spiser 40 mg koncentreret affedtet hørfrø om dagen, kan nedsætte risikoen for og ubehaget ved lette symptomer på overgangsalder.

I et nyligt afsluttet klinisk forsøg med mennesker har man undersøgt knust hørfrøs indvirkning på østrogenstofskiftet hos kvinder efter overgangsalderen. Disse kvinder spiste lignaner fra hørfrø, og man kunne konstatere, at de samtidig havde et lavere niveau end normalt af de kønshormoner, der forbindes med brystkræft. Forfatterne til undersøgelsen drager den konklusion, at lignanerne spiller en rolle, selvom det ikke blev direkte bevist, at lignaner var de eneste stoffer, som gav den ønskede, positive virkning. Men lignaner har tidligere vist sig at kunne hæmme østrogenstimuleret vækst af brystkræftceller ved reagensglasforsøg – og dette tyder på, at lignanerne rent faktisk spiller en betydelig rolle for hørfrøs kræftbeskyttende egenskaber.

Andre sundhedsfremmende egenskaber

Lignaner er også interessante ved mange andre helbredstilstande end de ovennævnte. For blot at nævne nogle få undersøger man, om lignaner har en gavnlig indvirkning på hjertets sundhed og som forebyggelse mod tyktarmskræft – og overraskende nok også, om de kan modvirke hårtab. De hormoner, som kan have skylden for udviklingen af BPH, er de samme, som kan forårsage hårtab hos både mænd og kvinder. Derfor kan lignaner virke gunstigt mod hårtab på samme måde, som de beskytter prostata.

Selvom der er brug for meget mere omfattende og længerevarende undersøgelser for at fastslå, hvor meget af virkningen der skyldes lignaner og andre indholdsstoffer i hørfrø, tyder den forskning, der er foretaget indtil nu, på, at lignaner sammen med de andre næringsstoffer i hør, kan være et sundt tilskud til den daglige kost.

Kilder
Thompson LU, Robb P, Serraino M, Cheung F. Nutr. Cancer, 1991. Bd. 16 pp. 43-52.
Evans BAJ, Griffiths K, Morton MS. J Endocrinol, 1995. Bd. 147 pp. 295-302.
Adlercreutz H, Hockerstedt K, Bannwart C et al. J Steroid Biochem, 1987. Bd. 27 pp 1135-44.
Morton MS, Matos-Ferreira A, Abranches-Monteiro L et al. Cancer Letters, 1997. Bd. 114 pp. 145-51.
Lin S, Switzer BR, Demark-Wahnefried W. Anticancer Research, 2001. Bd. 21 pp. 3995-4000.
Lemay A, Dodin S, Kadri N et al. Obstet Gynec, 2002. Bd. 100 pp. 495-504.
Serraino M, Thompson LU. Nutr Cancer, 1992. Bd. 17 pp 153-9.
Serraino M, Thompson LU. Cancer Lett, 1991. Bd. 60 pp. 135-42.
Tou JCL, Thompson LU. Carcinogenesis, 1999. Bd. 20 pp. 1831-5.
Thompson LU, Seidl MM, Rickard SE et al. Nutr Cancer, 1996. Bd. 26 pp. 159-65.
Adlercreutz H, Fotsis T, Heikkinen R et al. Lancet, 1982. Bd. 2 (8311) pp. 1295-9.
Pietinen P, Stumpf K, Mannisto S et al. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev, 2001. Bd. 10 pp. 339-44.
Haggans CH, Hutchins AM, Olson BA et al. Nutr Cancer, 1999. Bd. 33 pp. 188-95.
Mousavi Y, Adlercreutz H. J Steroid Biochem Mol Biol, 1992. Bd. 41 pp. 615-9.