Kosttilskud

Lycopen hver dag og smid inhalatoren væk!

Lycopen – en naturlig antioxidant, som findes i mange modne frugter, bl.a. tomater – synes at kunne reducere risikoen for astmaanfald fremkaldt af anstrengelse hos nogle patienter, hævder israelske forskere i december-udgaven af bladet Allergy.

Dr. A. Ben-Amotz fra Israeli National Institute of Oceanography og hans forskerkolleger har fundet beviser for, at antioxidanter fra kosten kan beskytte mod anstrengelsesastma. For at fastslå, om lycopen faldt ind under denne kategori, foretog forskerne en undersøgelse med deltagelse af 20 patienter, som led af anstrengelsesastma.

Patienterne fik tilfældigt udvalgt enten et aktivt placebopræparat eller lycopen fra tomater. Efter en uge med denne form for behandling oplevede de patienter, der fik placebo, et fald på 15 % i lungefunktionen efter anstrengelse. Af de patienter, der fik lycopen, oplevede over halvdelen en betydelig beskyttelse mod astmaanfald som følge af fysisk anstrengelse.