Sund kost og livsstil

Dit kolesteroltal stiger, når du drikker kaffe

At det er usundt at ryge, er ikke nogen hemmelighed – og vi ved også godt, at vores kranspulsårer belastes af overspisning. Men vidste du, at en kop kaffe får kolesterolindholdet i blodet til at stige?

Klinikken for Socialsygdomme ved Jerusalems Universitet gennemførte for år tilbage siden en undersøgelse, som dokumenterer, hvordan misbrug af kaffe (og te) fremkalder en forøgelse af plastiske fedtstoffer, især af kolesterol. Forskerne undersøgte en gruppe bestående af 1.596 personer, dvs. tilstrækkelig stor til at kunne udlede gyldige konklusioner: Kolesterolet hos de personer, der misbruger kaffe (5 kopper pr. dag), viser sig at stige med 20 mg pr. 100 ml blod; derimod steg det ikke i kontrolgruppen, der ikke drak kaffe. Stigningen i kolesterolspejlet sker både hos kvinder og mænd, selv om det er i mindre omfang hos kvinder, nemlig 13 mg pr. 100 ml.

Eftersom disse resultater er mere end veldokumenterede (forskerne har i vidt omfang bekræftet resultaterne i en norsk undersøgelse, The Tromsø Heart Study), så må man også medregne kaffe blandt de faktorer, der fremmer dannelsen af åreforkalkning (rygning, fedme, højt blodtryk, forhøjet kolesterolspejl). De normale kolesterolværdier i blodet går fra 150 til 250 mg/ 100 ml, og som årsag til åreforkalkning er kolesterol utvivlsomt en af de væsentligste.

Som bekendt er åreforkalkning den vigtigste dødsårsag i lande med høj levestandard. I øvrigt understreger og bekræfter denne undersøgelse interessen for kostvaner, som altid har spillet en fremtrædende rolle for hjerte-/karsygdomme og for den degenerative åreforkalkningsproces. Faktisk har de gamle kostforskrifter ikke alene bevaret deres fulde gyldighed – de er også grundlaget for vore dages ernæringsmæssige behandlingsforanstaltninger, der ganske givet yderligere har nydt fordel af de fremskridt, der i de senere år er gjort inden for ernæringsvidenskaben. Og da det er en sygdom, der er betinget af forskellige risikofaktorer, udover arvelighedsfaktoren, er det muligt at forebygge ved at eliminere risikofaktorerne. Men med forarbejdede madvarer og fast food er det ikke let at ændre på kostvanerne, der ofte er obligatoriske. Obligatoriske også i hjemmene med grydeklare, færdige retter tilsat konserveringsstoffer, farvestoffer osv.

En diætplan udarbejdet af Department of Health and Social Security (DHSS) i Storbritannien tilråder, at man hver dag spiser noget fra de fire hovedernæringsgrupper og helst i samme mængde:

  • Mælk og mælkeprodukter
  • Kød og animalske proteiner
  • Frugt og grønsager
  • Brød og kornprodukter

– og samtidig undgå smør, fede og lagrede oste i den første gruppe, foretrække fisk for kød, kødsupper og supper af bouillonterning, undgå æg, pølser og pølsevarer, kun bruge lidt salt, spise mange grønsager, frugt og kartofler, som ikke feder, bruge vegetabilske olier til salater og olivenolie til opvarmning, begrænse indtagelsen af alkoholiske drikke, herunder øl og aperitiffer; undgå sukker og søde sager – og selvfølgelig heller ikke drikke kaffe!

Læs også
Kaffedrikkeri kan have mange uheldige konsekvenser
Kaffedrikning og hjertesygdomme
Diabetikere bør tænke over deres kaffeforbrug
Højt kaffeforbrug øger risikoen for knoglebrud
Kaffe kan måske lindre fordøjelsesproblemer
Grøn te og kaffe er godt for diabetikere
Grøn te – en moderne drik

Kilder
Sundhedskost Arkiv 1985
Kark, Friedlander, Kaufmann, Stein, British Medical Journal 1985
Corriere della Sera 1986.