Godt at vide

Placebo – virker det?

I de senere år er man i højere grad begyndt at anerkende, at vurderingen af de forskellige behandlingsformer også bør indeholde en evaluering af, hvor de indvirker på patientens livskvalitet. Grunden hertil er klar nok: Selvom der i sagens natur altid vil være en løs sammenhæng mellem mere objektive mål for skavanker, sygdomme og lidelser på den ene side og personens livskvalitet på den anden, så er forbindelsen mellem dem ofte svag. Der er ikke så meget ræson i at give en patient et klinisk prædikat for hans/hendes lidelse eller handicap, medmindre han/hun får et bedre liv af det. Dette er sandsynligvis også tilfældet selv for sygdomsændrende eller livsforlængende behandling.

Fornylig har Cynthia McRae og hendes kolleger sat fokus på en anden begrundelse for at kigge på målene for vores livskvalitet. Hendes team foretog en planlagt evaluering af virkningen af en hjernetransplantation fra et menneskefoster til patienter med Parkinsons syge i et dobbeltblind kirurgisk skin-forsøg. Hovedkonklusionen fra det oprindelige forsøg (som McRae nu anvender til at beskrive livskvalitet) og fra et andet, større placebokontrolleret, dobbeltblindforsøg med transplantation, er blevet dokumenteret. Transplantationens virkning på kliniske markører har været skuffende, selvom det oprindelige forsøg dog beskrev en beskeden, men statistisk signifikant virkning. McRae’s rapport er betydningsfuld i den henseende, at teamet har undersøgt opfattelsen af den givne behandling og dens virkning – frem for, som normalt, at undersøge selve behandlingen. Det er interessant, men måske ikke særligt overraskende, at det viser sig, at opfattelsen af behandlingen havde en større indvirkning på både livskvalitet og motorisk funktionsevne end selve behandlingen. Derfor gjorde det ikke rigtigt nogen forskel, om patienterne rent faktisk blev opereret, eller de blot troede, at de gjorde – det, der betød noget, var, at de troede det. Patienter, der troede, at de var blevet transplanteret, fik det langt bedre med hensyn til opfattelse af fysisk funktionsevne og opfattelsen af støtten fra omgivelserne sammenlignet med den gruppe, der troede, at de var indlemmet i placebogruppen.

Et forsøg offentliggjort i PLOS Biology har måske fundet frem til, hvad der rent fysisk sker i hjernen, når man oplever placebo-effekten. Forskerne brugte MR-scanning til at undersøge hjernen på personer, der led af knæsmerter på grund af slidgigt. Alle deltagerne fik placebo og blev derefter MR-scannet igen. Forskerne bemærkede, at der hos de deltagere, der mærkede en lindring af smerterne, var større aktivitet i området omkring den midterste hjernevinding, som udgør en tredjedel af frontallappen.

Læs også
Placebo-gåden: Tro KAN flytte bjerge…
Placebo-effekten psykologisk set
Nocebo-effekten – hvad er det?
Kulturelle aktiviteter kan forbedre helbredet og bekæmpe depression
11 gode råd til et længere liv

Kilde
www.thelancet.com bd. 364, 2004