Folkesundhed Kosttilskud

Granatæbleekstrakt kan måske afhjælpe rejsningsbesvær

Et nyligt offentliggjort, velkontrolleret forsøg med granatæblesaft til be­handling af mild til moderat erektil dysfunktion (rejsningsbesvær) konkluderer, at “forsøgsper­sonerne opnåede bedre resultater, når de indtog granatæblesaft”.

Det randomiserede, placebokontrollerede, dobbelt-blindede overkrydsningsforsøg, som blev foretaget ved en klinik for mænd i Beverly Hills, omfattede 53 mænd, der led af mild til moderat impotens. Forsøgspersonerne indtog enten granatæblesaft eller placebo i fire uger. Efter en to ugers udvask­ningsperiode fik deltagerne den modsatte behandling.

Man målte effektiviteten ved hjælp af to standardiserede skalaer for erektil funktion: International Index of Erectile Function og Global Assessment Questionnaires.

Selvom resultaterne generelt ikke havde statistisk signifikant betydning, anser man det lille pilotfor­søg for at være opmuntrende. Forskerne håber, at man med længerevarende forsøg med et større antal delta­gere kan opnå statistisk signifikante resultater. Resultaterne fra dette forsøg understøtter konklusionerne fra et tidligere forsøg med en dyremodel, hvor man kunne påvise, at granatæblesaft var i stand til at fjerne symptomer på erektil dysfunk­tion. Man tilskrev her forbedringerne til granatæblets stærkt antioxidante aktivitet.

Pomegranate kapsler fra Natur-Drogeriet – granatæbleekstrakt i praktiske kapsler. Kan købes hos Matas og i helsekostbutikker.

Kilder
Forest CP, Padma-Nathan H, Liker HR. Efficacy and safety of pomegranate juice on improvement of erectile dysfunction in male patients with mild to moderate erectile dysfunction: a randomized, placebo-controlled, double-blind, crossover study. Int J Impot Res, november-december 2007;19(6):564-7.
Azadzoi KM, Schulman RN, Aviram M, Siroky MB. Oxidative stress in arteriogenic erectile dysfunction: prophylactic role of antioxidants. J Urol., juli 2005;174(1):386-93.