Sund kost og livsstil Urter og krydderier

Spis mere hvidløg

Det har været almindeligt kendt i årtier, at hvidløg beskytter kroppen mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Men David Mirelman fra Weizmann Instituttet i Israel løste en del af gåden om, hvordan de små fed virker.

Hvidløg er fyldt med det kemiske stof allicin, der angriber proteiner, som indeholder de såkaldte thioler. Proteiner med thioler findes i mange sygdomsfremkaldende organismer, bl.a. amøben entamoeba histolytica, der giver amøbedysenteri (en dødbringende sygdom, især i mange u-lande).

Da hvidløgets gavnlige egenskaber nu er dokumenteret, mangler forskerne kun at kunne bekæmpe lugten. Der findes ganske vist “lugtfrie” hvidløgskapsler på markedet, men de har ikke det friske hvidløgs mikrobedræbende virkning.