Sund kost og livsstil

Stevia – et alsidigt og naturligt sødestof

Stevia-plantens blade er den del, som bruges til medicinske formål. Koncentrationen af steviosid i bladene øges, når planten dyrkes under forhold, som sikrer sen blomstring.

Indholdsstoffer i stevia

Alle de glykosider, der findes i stevia, er i en eller anden grad kaloriefrie sødemidler. De to vigtigste glykosider i stevia er

  • steviosid, der udgør 6-18 % af de tørrede steviablade. Det er det mest sødende glykosid, og en enkelt forsøgsrapport angiver det til at være 300 gange så sødt som sakkarose .
  • rebaudiosid, der udgør ca. 1 % af de tørrede blade. Andre glykosider er dulcosid (ca. 0,2 %) og steviolbiosid.

Andre glykosider udgør tilsammen mindre end 0,04 %. De mineraler, der findes i stevia, er kalk, jern og zink. Steroler omfatter stigmasterol, betasitosterol og campesterol. Desuden findes A-, B- og C-vitamin.

Generel anvendelse

Stevia er et stærkt sødemiddel, som menes at have blodsukker- og blodtryksnedsættende virkning. Dyreforsøg underbygger denne teori og viser desuden, at stoffet er effektivt til at fremme frugtbarhed og urinudskillelse, men der findes kun meget få kliniske forsøg. I et laboratorieforsøg har stoffet desuden vist sig at have antibakterielle egenskaber.

Stevia anvendes ofte som kosttilskud for diabetikere. Desuden anvendes stoffet som hjertestyrkende, blodsukkersænkende og blodtryksnedsættende middel. Den blodtryksnedsættende virkning er blevet udforsket i et randomiseret, dobbeltblind forsøg. 250 mg tre gange dagligt viste sig at kunne sænke blodtrykket hos patienter med let til moderat blodtryksforhøjelse.

Der er taget patent i USA på et antihistamin-stof udvundet af stevia, samt en gæret ekstrakt af modne Stevia Rebaudiana Bertoni-stængler til behandling af “hudsygdomme”. Desuden menes stevia at medvirke til at behandle fedme.

Antidiabetisk sødemiddel

De kaloriefrie sødestoffer i stevia er primært glykosiderne steviosid og rebaudiosid A, hvoraf sidstnævnte er sødest. Steviosid består af tre glucosemolekyler og diterpen-carboxylisk alkohol (aglycon). Små ændringer af disse glycosider kan give en bitter smag.

Steviosid er 300 gange så sød som en 0,4 % sukroseopløsning, 150 gange så sød som en 4 % sukroseopløsning og 100 gange så sød som en 10 % sukroseopløsning.

Kilder
Brandle et al, 1998
Mauri et al, 1996
Lung & Foster, 1996
Melis, 1995
Kinghorn et al, 1982
Chan P et al.: A double-blind placebo-controlled study of the effectiveness and tolerability of oral stevioside in human hypertension. Br J Clin Pharmacol 2000; 50: 215-20
Sato et al, 1999
Dozono, 1993
Kinghorn & Soejarto, 1985
Tanaka, 1997
Ishikawa et al, 1991
Yamamato et al, 1985
Planas & Kuc, 1968
Kinghorn et al, 1997

Sund kost og livsstil

Stevia – et alsidigt og naturligt sødestof

Stevia-plantens blade er den del, som bruges til medicinske formål. Koncentrationen af steviosid i bladene øges, når planten dyrkes under forhold, som sikrer sen blomstring.

Indholdsstoffer i stevia

Alle de glykosider, der findes i stevia, er i en eller anden grad kaloriefrie sødemidler. De to vigtigste glykosider i stevia er

  • steviosid, der udgør 6-18 % af de tørrede steviablade. Det er det mest sødende glykosid, og en enkelt forsøgsrapport angiver det til at være 300 gange så sødt som sakkarose .
  • rebaudiosid, der udgør ca. 1 % af de tørrede blade. Andre glykosider er dulcosid (ca. 0,2 %) og steviolbiosid.

Andre glykosider udgør tilsammen mindre end 0,04 %. De mineraler, der findes i stevia, er kalk, jern og zink. Steroler omfatter stigmasterol, betasitosterol og campesterol. Desuden findes A-, B- og C-vitamin.

Generel anvendelse

Stevia er et stærkt sødemiddel, som menes at have blodsukker- og blodtryksnedsættende virkning. Dyreforsøg underbygger denne teori og viser desuden, at stoffet er effektivt til at fremme frugtbarhed og urinudskillelse, men der findes kun meget få kliniske forsøg. I et laboratorieforsøg har stoffet desuden vist sig at have antibakterielle egenskaber.

Stevia anvendes ofte som kosttilskud for diabetikere. Desuden anvendes stoffet som hjertestyrkende, blodsukkersænkende og blodtryksnedsættende middel. Den blodtryksnedsættende virkning er blevet udforsket i et randomiseret, dobbeltblind forsøg. 250 mg tre gange dagligt viste sig at kunne sænke blodtrykket hos patienter med let til moderat blodtryksforhøjelse.

Der er taget patent i USA på et antihistamin-stof udvundet af stevia, samt en gæret ekstrakt af modne Stevia Rebaudiana Bertoni-stængler til behandling af “hudsygdomme”. Desuden menes stevia at medvirke til at behandle fedme.

Antidiabetisk sødemiddel

De kaloriefrie sødestoffer i stevia er primært glykosiderne steviosid og rebaudiosid A, hvoraf sidstnævnte er sødest. Steviosid består af tre glucosemolekyler og diterpen-carboxylisk alkohol (aglycon). Små ændringer af disse glycosider kan give en bitter smag.

Steviosid er 300 gange så sød som en 0,4 % sukroseopløsning, 150 gange så sød som en 4 % sukroseopløsning og 100 gange så sød som en 10 % sukroseopløsning.

Kilder
Brandle et al, 1998
Mauri et al, 1996
Lung & Foster, 1996
Melis, 1995
Kinghorn et al, 1982
Chan P et al.: A double-blind placebo-controlled study of the effectiveness and tolerability of oral stevioside in human hypertension. Br J Clin Pharmacol 2000; 50: 215-20
Sato et al, 1999
Dozono, 1993
Kinghorn & Soejarto, 1985
Tanaka, 1997
Ishikawa et al, 1991
Yamamato et al, 1985
Planas & Kuc, 1968
Kinghorn et al, 1997