I naturmedicinen er det anerkendt, at den samme plante kan virke forskelligt på forskellige patienter. Samtidig viser erfaringen, at hver plante med sine specifikke egenskaber virker på forskellige organer og funktioner. Desuden er virkningen af én plante oftest mindre effektiv end en sammensætning af planter, der virker inden for samme eller tilstødende sygdomsområder.
Den kemiske kompleksitet i planterne er ikke blot et spørgsmål om forskellige aktive stoffer, men også om, at de aktive stoffer i én plante frigør eller stimulerer stoffer i en anden plante – stoffer, som ellers ville være forblevet inaktive. Ved mere komplekse sygdomsbilleder er samvirket mellem forskellige planters substanser særligt vigtigt. Det kræver stor erfaring og indsigt i planternes virkeområde at sammensætte urteblandinger, der angriber både den centrale lidelse og de mere sekundære sygdomsfænomener.
Lægeplanter indeholder for det store flertals vedkommende meget små mængder aktive stoffer. Når vi bruger lægeplanter, benytter vi os derfor af mikroskopiske dele af substanser, der har en helbredende virkning. Risikoen for uønskede bivirkninger er ved fornuftig anvendelse af urterne minimal. Urter har igennem årtusinder været anvendt i de mest forskellige kulturer, og selv om der er langt igen, før deres medicinske betydning videnskabeligt er fuldstændigt kortlagt, hviler deres brug på en enorm erfaring.
I folkemedicinen er det almindeligt at bruge urter i lang tid ad gangen, men det er et godt råd at bryde kuren med en bestemt urt eller urteblanding hver anden måned og holde en pause på ca. 14 dage. Ved alvorligere lidelser eller ved ønske om forebyggende behandling giver langvarige kure de bedste resultater, især når de kombineres med en sund og aktiv livsførelse, gode kostvaner, motion, moderat solbadning og ophold i naturen, uanset årstid og vejrlig.
Lægeplanter kan anvendes såvel indvortes som udvortes. Til indvortes anvendelse kan man
- bruge den friskpressede saft af planten
- lave et afkog af den tørrede urt
- foretage et udtræk (ekstrakt) ved hjælp af fx vand, vin eller spiritus
- pulverisere de tørrede plantedele.
Udvortes bruges urter til bade, afvaskninger, lavementer, omslag, kompressorer eller salver.
I praksis ønsker de fleste at bruge urterne som “urtete”, altså et vandudtræk af den tørrede urt, beregnet til indtagelse. Dette kan laves enten som afkog eller teudtræk. Man skal så blot være opmærksom på, at man kun får noget af den hele urt.
Afkog
Ved bark, rødder, rodknolde, frø, bær, ved og havrehalm eller blandinger heraf er det i de fleste tilfælde bedst at bruge afkog. Undtaget er dog bær – fx hyben og hyldebær – når disse anvendes på grund af vitaminindholdet, idet vitaminerne ødelægges ved opkogning.
- Kom 4 spsk urt/urteblanding i en gryde med 1 liter vand (anvend en emaljeret gryde eller en gryde af rustfrit stål, ildfast fad eller stentøj)
- Bland med ske, læg låg på og lad blandingen stå natten over ved almindelig rumtemperatur, så urterne opblødes.
- Bring næste morgen blandingen i kog og lad den koge 5-7 minutter.
- Tag gryden af komfuret og lad den stå med låget på ½ time
- Si plantematerialet fra og kassér det.
- Drik en kop straks, gerne på fastende hjerte, og fordel den resterende del over dagen. Det optimale er at drikke afkoget en time efter måltiderne.
Du kan ændre mængden af urter og vand efter behov, fx 2 spsk urter til en halv liter vand osv. Mængden og antallet af kopper fordelt på dagen er individuelt og afhænger bl.a. af, hvilken sygdom der er tale om, og hvor fremskreden den er, patientens køn og alder, kostvaner, brug af anden medicin og stimulanser som tobak, spiritus, kaffe osv. Det bedste er at konsultere en naturlæge og sammen med denne fastlægge doseringen og kurens længde. Alternativet er selv at finde frem til den passende dosering ved at iagttage, hvordan kroppen reagerer, og hvordan man føler sig tilpas ved forskellige doseringer. Børn kan nøjes med en tredjedel eller halvdelen af dosis for voksne. Man bør, så længe behandlingen står på, tilberede et friskt afkog hver dag.
Teudtræk
TeudtrækTeudtræk bruges, når du anvender plantens blomster eller blade – eller du bruger pulver. I de fleste tilfælde er 1 tsk af den skårne urt pr. kop en passende dosis.
- Overhæld urten med kogende vand og lad blandingen trække ca. 10 minutter, eller til urten er sunket til bunds.
- Si teen og drik den med det samme.
Som ved afkog er mængde og antal af kopper fordelt på dagen individuel, jvf. ovenstående. Mange urter smager eller lugter ikke godt, men kan heldigvis ofte fås i kapsler eller tabletter.
Lægeplanter indeholder for det store flertals vedkommende meget små mængder aktive stoffer. Når vi bruger lægeplanter, benytter vi os derfor af mikroskopiske dele af substanser, der har en helbredende virkning. Risikoen for uønskede bivirkninger er ved fornuftig anvendelse af urterne minimal. Urter har igennem årtusinder været anvendt i de mest forskellige kulturer, og selv om der er langt igen, før deres medicinske betydning videnskabeligt er fuldstændigt kortlagt, hviler deres brug på en enorm erfaring.
I folkemedicinen er det almindeligt at bruge urter i lang tid ad gangen, men det er et godt råd at bryde kuren med en bestemt urt eller urteblanding hver anden måned og holde en pause på ca. 14 dage. Ved alvorligere lidelser eller ved ønske om forebyggende behandling giver langvarige kure de bedste resultater, især når de kombineres med en sund og aktiv livsførelse, gode kostvaner, motion, moderat solbadning og ophold i naturen, uanset årstid og vejrlig.