Sund kost og livsstil

Unik Spirulina – blågrønne alger til dit helbred

Kosttilskuddet Unik Spirulina indeholder et eller flere medlemmer af en familie af blågrønne alger. Navnet skyldes, at planterne samler sig i spiralformer, mens de vokser. Spirulina-planten vokser vildt i saltholdige søer i Mexico og på det afrikanske kontinent. Den er hurtigtformerende og meget let at høste, fordi de enkelte planter har en tendens til at hægte sig fast på hinanden. Beretninger fra de spanske conquistadorer tyder på, at aztekerne brugte spirulina som fødevare, og vi ved desuden, at Kanembu-folket i Centralafrika har høstet spirulina i det, der nu hedder Chad-søen.

I vore dage dyrkes og forarbejdes spirulina industrielt i adskillige lande med henblik på salg til helsekostbranchen. Afrikanske, asiatiske og sydamerikanske bønder dyrker desuden planten i mindre målestok til eget forbrug, fordi den på grund af et højt protein- og næringsindhold er et glimrende til at bekæmpe under- og fejlernæring. I lande, hvor kosten generelt er bedre, anvendes spirulina primært som kosttilskud af personer, der ønsker at gøre noget for at bevare et godt helbred.

Algen indeholder store mængder af de forskellige B-vitaminer, betacaroten, andre carotenoider og mineraler, bl.a. kalk, jern, magnesium, mangan, kalium og zink. Planten er også en kilde til gammalinolen-syre (GLA). Desuden er Unik Spirulina en rig kilde til protein: Op mod 70 % af plantens tørvægt udgøres af protein.

Kilder

Medmindre man bor inden for 35 grader fra ækvator ved bredden af en alkalinsk (basisk) sø, vil man have meget svært ved at finde spirulina andre steder end i en helsekostforretning. I Danmark sælges Unik Spirulina fra Natur-Drogeriet A/S – produktet er i pulverform og indeholder de tørrede planter.

50 g pr. dag anses generelt for at være den maksimale, sikre dosis. Det skyldes, at planten indeholder store koncentrationer af nukleinsyre – en substans, der er i familie med DNA. Når disse omdannes ved stofskiftet, danner de urinsyre, som kan give podagra eller nyresten. Dette er naturligvis ekstra vigtigt at være opmærksom på, hvis man i forvejen lider af nyresten eller podagra.

Man har endnu ikke fastsat den tilladte dosis Unik Spirulina for gravide og ammende kvinder, små børn og personer, der lider af nyre- eller leversygdomme.

Anvendelse

Unik Spirulina er en fantastisk superfødevare til bevarelse af et generelt godt helbred – og et værdifuldt proteintilskud til specielt ældre og rekonvalescenter, der har brug for protein for at få energiniveauet op.

Nogle forskere hævder, at planten kan reducere appetitten og dermed være med til at hjælpe overvægtige med at kontrollere, hvor meget de spiser, men dette er ikke bevist i videnskabelige forsøg.

Resultater fra dyreforsøg og fra et enkelt kontrolleret (ikke-blind) forsøg på mennesker tyder på, at Unik Spirulina kan hjælpe med til at sænke kolesteroltallet, men så længe der ikke er foretaget dobbeltblind, placebo-kontrollerede forsøg, er det for tidligt at udtale sig om, om planten kan anvendes til dette formål.

Meget foreløbige resultater tyder på, at Unik Spirulina og andre produkter af blågrønne alger kan

  • aktivere immunforsvaret
  • modvirke allergiske reaktioner
  • være med til at beskytte leveren mod giftige kemikalier
  • sænke blodtrykket og
  • holde symptomer på blødende tyktarm i skak.

Læs også
Den naturlige, virksomme Unik Spirulina
Unik Spirulina – fantastisk til mennesker og dyr
Spirulina: En alge med mange egenskaber
Unik Spirulina – en alge, der kan stort set alt
Alger – mikroskopiske organismer med masser af næring
Urinsyre er årsag til mange sygdomme
Tropisk stevia-cocktail

Kilder
Lee RE. Psychology. 2. udgave. Cambridge: Cambridge University Press; 1989: 91.
Dillon JC, Phuc AP, Dubacq JP. Nutritional value of the alga spirulina. World Rev Nutr Diet. 1995;77:32-46.
Dagnelie P, van Staveren WA, van den Berg H. Vitamin B12 from algae appears not to be bioavailable. Am J Clin Nutr. 1991:53:695-697.
Facts and Comparisons. Spirulina Monograph. The Review of Natural Products. February 1998.
Becker EW, Jakober B, Luft D et al. Clinical and biochemical evaluations of the alga Spirulina with regard to its application in the treatment of obesity. A double-blind cross-over study. Nutr Rep Int. 1986;33:565-574.
Merchant RE, Andre CA. A review of recent clinical trials of the nutritional supplement Chlorella pyrenoidosa in the treatment of fibromyalgia, hypertension, and ulcerative colitis. Altern Ther Health Med. 2001;7:79-80, 82-91.
Iwata K, Inayama T, Kato T. Effects of Spirulina platensis on plasma lipoprotein lipase activity in fructose-induced hyperlipidemic rats. J Nutr Sci Vitaminol. 1990;36:165-171.
González de Rivera C, Miranda-Zamora R, Diaz-Zagoya JC et al. Preventive effect of Spirulina maxima on the fatty liver induced by a fructose-rich diet in the rat, a preliminary report. Life Sci. 1993;53:57-61.
Nakaya N, Homma Y, Goto Y. Cholesterol lowering effect of spirulina. Nutr Rep Int. 1988;37:1329-1337.
Mishima T, Murata J, Toyoshima M et al. Inhibition of tumor invasion and metastasis by calcium spirulan (Ca-SP), a novel sulfated polysaccharide derived from a blue-green alga, Spirulina platensis. Clin Exp Metastasis. 1998;16:541-550.
Ayehunie S, Belay A, Baba TW et al. Inhibition of HIV-1 replication by an aqueous extract of Spirulina platensis (Arthrospira platensis). J Acquir Immune Defic Syndr Hum Retrovirol. 1998;18:7-12.
Hayashi K, Hayashi T, Kojima I. A natural sulfated polysaccharide, calcium spirulan, isolated from Spirulina platensis: in vitro and ex vivo evaluation of anti-herpes simplex virus and anti-human immunodeficiency virus activities. AIDS Res Hum Retroviruses. 1996;12:1463-1471.
Qureshi MA, Ali RA. Spirulina platensis exposure enhances macrophage phagocytic function in cats. Immunopharmacol Immunotoxicol. 1996;18:457-463.
Qureshi MA, Garlich JD, Kidd MT. Dietary Spirulina platensis enhances humoral and cell-mediated immune functions in chickens. Immunopharmacol Immunotoxicol. 1996;18:465-476.
Hayashi O, Katoh T, Okuwaki Y. Enhancement of antibody production in mice by dietary Spirulina platensis. J Nutr Sci Vitaminol. 1994;40:431-441.
Kim HM, Lee EH, Cho HH et al. Inhibitory effect of mast cell-mediated immediate-type allergic reactions in rats by spirulina. Biochem Pharmacol. 1998;55:1071-1076.
Yang HN, Lee EH, Cho HH et al. Spirulina platensis inhibits anaphylactic reaction. Life Sci. 1997;61:1237-1244.
Torres-Durán PV, Miranda-Zamora R, Paredes-Carbajal MC et al. Spirulina maxima prevents induction of fatty liver by carbon tetrachloride in the rat. Biochem Mol Biol Int. 1998;44:787-793.
Vadiraja BB, Gaikwad NW, Madyastha KM. Hepatoprotective effect of C-phycocyanin: protection for carbon tetrachloride and R-(+)-pulegone-mediated hepatotoxicity in rats. Biochem Biophys Res Commun. 1998;249:428-431.
Becker WE, Jakober B, Luft D et al. Clinical and biochemical evaluations of the alga Spirulina with regard to its application in the treatment of obesity. A double-blind cross-over study. Nutr Rep Int. 1986;33:565-574.