Kosttilskud Sund kost og livsstil

Brottrunk og Fermentkorn

Brottrunk

Brottrunk er et mælkesurt gærprodukt af fuldværdigt økologisk korn. Gennem en særlig, omhyggeligt gennemført gæring udvindes en naturlig væske med aktive fermenter og udviklingsegnede mælkesyrer.

I de seneste år har Brottrunk vundet stigende udbredelse. Sunde mennesker bruger den gerne som et forfriskende middel ved overbelastning og træthed. Den er som brød et righoldigt næringsmiddel og derfor egnet til mennesker af alle konstitutioner. Således spiller drikken en betydningsfuld rolle i sygdomsforebyggelsen. Men produkterne har også vist sig værdifulde i behandlingen af forskellige sygdomme.

De stimulerer fordøjelseskirtlerne og modvirker derved træghed i fordøjelsen  af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Derved kan næringsstofferne lettere nedbrydes i mave-/tarmområdet. Følgen er, at opbygningen af nye substanser i selve organismen bedre kan udføres. I vore dage er de indre organer trods rigelig indtagelse af næringsmidler ofte uden tilstrækkelig næring. Det skyldes dels dårlig levnedsmiddelkvalitet, dels en ufuldstændig nedbrydelse og opbygning af næringsstofferne. Her kan man også nævne Brottrunks gunstige virkning på tarmmiljøet gennem saneringen af tarmfloraen.

Gode behandlingsresultater foreligger ved diabetes i  forbindelse med en passende diæt. Havre arbejder godt sammen med Brottrunk. Ofte sker der allerede efter en 2-3 ugers kur en sænkning af blodsukkerspejlet. Ganske vist kan den helbredende virkning ved diabetes lade vente på sig i længere tid. Således indtrådte i ét tilfælde bedringen først efter 8 uger, men så var den også drastisk. Ved diabetes anbefales Brottrunk også i form af bade (en flaske til et karbad).

Usædvanligt gode resultater kan man opnå ved hudsygdomme I tilfælde af akne, hvor intet andet har hjulpet, har man med en kur med Brottrunk kunnet iagttage bedring indtil fuldstændig helbredelse. Til de næsten uhelbredelige hudsygdomme regner man psoriasis Med Brottrunk har man opnået overraskende og vedvarende behandlingsresultater. Men også ved mindre forstyrrelser som hårtab, skældannelse og kløen i hovedbunden er Brottrunk gavnlig; man kan i sådanne tilfælde ved siden af drikkekuren også bruge den lokalt eller i bade.

En gunstig virkning af gærdrikken kan ses af styrkelsen af den menneskelige varmeorganisme: Manglen på indre varme hører til de tidstypiske fænomener, som fører til civilisationssygdomme som hjerte-/karsygdomme, sklerose, gigt og kræft. Den helbredende effekt indtræder for det meste allerede efter kort tids behandling med en afhjælpning af svækkelse og manglende energi og en regulering af blodtryksværdierne. Ved kræftsygdomme er ved siden af aktiveringen af varmeorganismen stimuleringen af celleåndingen af interesse. Desuden skal nævnes de fordele, der er ved, at tarmens gærings- og forrådnelsesprocesser modvirkes. Dermed bekæmpes den indre forurening, der lægger beslag på  immunforsvaret.

Ved influenza og forkølelse  hjælper Brottrunk med til at forkorte sygdomsforløbet. Almentilstanden bliver mindre forringet, og den fulde arbejdsevne genvindes hurtigere.

Brottrunk forhandles i flaske med 750 ml. Fermentkorn kapsler forhandles i bøtte med 160 kapsler. Betragtes af mange brugere som et mere sikkert alternativ til mælkesyrebakteriekapsler og -tabletter, der meget let kan miste deres virkning på grund af for stærk opvarmning.

Læs også
Brottrunk – en genvej til sundhed for mennesker og natur
Brottrunk – sundhed på flaske
Allergi skyldes ofte forstyrrelse af tarmfloraen – Brottrunk hjælper!
Brottrunk – en gave til immunforsvaret og resten af dig
Brottrunk-analyse
Brød med Brottrunk
Forbrugererfaringer: Brottrunk
Forfriskende drik med Brottrunk