B6-vitamin kan fjerne hovedpine, depression, irritation, hævelser, oppustethed og andre typiske præmenstruelle symptomer (PMS). Det viser forsøg udført på Sct. Thomas Hospital i London.
B6-vitamin fjerner ikke PMS, men det synes at virke som en slags førstehjælp i mange tilfælde. Og efter regelmæssig indtagelse er det måske ikke nødvendigt at fortsætte. Så hvis du lider af PMS, er det på tide med et B-vitamintilskud fra Natur-Drogeriet A/S. I øvrigt kan mangel på B-vitaminer også føre til et svækket immunforsvar og øget risiko for en lang række sygdomme.
Ortodoks behandling af PMS
De ortodokse metoder at behandle PMS på virker ikke altid. PMS er blevet forklaret som hormonal ubalance. Hvis det var tilfældet, kunne det behandles med oral svangerskabsforebyggelse. Men det har vist sig, at kvinder, der bruger p-piller, udsætter sig for risiko for B6-vitaminmangel, selv om de lægger vægt på at få en alsidig kost. Et forsøg på St. Mary Hospital i London, som omfattede kvinder, der havde depressioner i forbindelse med p-pillen, viste, at 19 ud af 39 havde en total mangel på dette vitamin. Den nødvendige dosis for at dække underskuddet var et tilskud på mindst 40 mg om dagen. Selv om B6 er til stede i et stort antal fødevarer – frisk fisk, bananer, brune ris, hele korn – er det ikke muligt at optage tilstrækkeligt fra kosten for at rette op på en sådan mangel. For at opnå en dosis på mindst 40 mg skulle man spise ca. 4 kg brune ris.
Forsøgene på St. Thomas Hospital viste, at en effektiv dosis ligger mellem 40 og 100 mg om dagen i 10 dage pr. måned og i mindst et halvt år. To år senere foretog klinikken et sammenlignende forsøg af behandling med B6-vitamin og behandling med dydrogesteron, et syntetisk hormon. Her fandt der forbedringer sted i 73 % af de tilfælde, der blev behandlet med hormonet, og i 63 % af de vitamin-behandlede tilfælde. Men der var bivirkninger (kvalme og ubehag i brystet) hos de kvinder, der var blevet behandlet med hormonet. Der var ingen bivirkninger hos de kvinder, der havde fået vitaminbehandling.
I andre tilfælde beskrives årsagen til PMS som værende af psykologisk art, og kvinder får anvist beroligende midler, som heller ikke behandler roden til tilstanden. Super B6 -vitamin er sikkert at tage, og da det er vandopløseligt, udskiller du et evt. overskud med urinen.
B6 også effektiv under graviditet
Mange ved, at B6-vitamin kan forebygge kvalme under graviditet, men de ved muligvis ikke, at vitaminet også har været anvendt til at forebygge både ødemer og toksæmi (tilstedeværelse af bakterier i blodstrømmen) under graviditet. Kvinder, som tog B6-vitamin (50 mg 2 gange dagligt) under graviditeten, fødte både fysisk og psykisk sundere børn.
Forskerne leder stadig efter svaret på, hvorfor B6-vitamin virker på PMS. For selv om teorien om “mangeltilstanden” lyder simpel, betyder det ikke, at man kan helbrede PMS med B6-vitamin. Behandlingen bør rettes mod den uligevægt, som forårsager manglen. Indtagelse af tilskud af B6-vitamin kan vare 6 måneder og i enkelte tilfælde kan det fortsætte, men det er for det meste ikke anbefalelsesværdigt, da et så stort forbrug blot vil dække over et alvorligt sygdomsproblem.
Leddegigt og B6-Vitamin
Amerikanske undersøgelser viser, at 52 ud af 58 patienter med leddegigt havde underskud af B6-vitamin. Man har desuden konstateret, at også manglen på B6-vitamin kan være en årsag til denne sygdom. B-vitaminerne spiller en vigtig rolle i stofskifteprocesserne. I flere undersøgelser har man set, at tryptofan-stofskiftet (tryptofan er en af de otte essentielle aminosyrer, der indgår i protein) er ufuldstændigt hos leddegigt-patienter. Forskerne regner med, at en øget dosis B6-vitamin kan være effektivt til at normalisere denne tilstand.
Mere direkte beviser på B6-vitaminets værdi i behandlingen af leddegigt og lignende tilstande kommer fra dr. John M. Ellis, der i en periode på otte år behandlede patienter med dette vitamin. Han fandt ud af, at vitaminet i særdeleshed er effektivt til at lindre smerten og stivheden i fastlåste fingerled. Det kunne også fjerne følelsesløshed og natlig lammelse i armene, natlige muskelkramper og smerter i skuldre, hofter og knæ. Den anvendte dosering lå på 50 mg B6-vitamin pr. dag. l hele perioden blev der ikke konstateret gener eller nogen form for uheldige bivirkninger.
Fra et videnskabeligt synspunkt må sådanne observationer fra lægers og naturlægers praksis tages med forbehold. Der var ingen kontrolgrupper, som fik ordineret placebo. Det udelukker dog ikke den mulighed, at B6-vitamin – som i parentes bemærket er en meget billig kur – giver en virkelig forbedring af de tilstande, som dr. Ellis beskriver. Han hævder ikke, at leddegigt er blevet helbredt af B6-vitamin – efter hans mening vil personer med leddegigt opnå en forbedring af deres fingerled mv.
Behandlingen kan gøres endnu mere effektiv med denne superkur:
Betændelsesbekæmpende superkur
B6-vitamin + Urte-Pensil + Zink (30 mg) + Ipe Roxo.
Leddegigt-patienter anbefales at sørge for rigelig dækning af hele B-vitaminkomplekset. Her anbefales enten Gærflager, Total B-Complex tabletter (alle B-vitaminer samt A-vitamin og magnesium) eller Super B-Complex (alle B-vitaminer samt fire adaptogene urter). Kosten bør så vidt muligt ikke indeholde animalsk fedt, raffineret sukker og produkter, der overvejende består heraf, mørkt kød, vin (rødvin), kaffe mv. I stedet lægges hovedvægten på friske grønsager og frugt, fuldkornsprodukter og vegetabilske olier. Blæretang kapsler og Elektriske Spormineraler kan være vigtige faktorer, da forstørrelsen af knogleleddene og mineralaflejringer i brusken betyder, at der er uligevægt i kroppens indhold af mineraler.
Alle produkter forhandles af Natur-Drogeriet A/S og kan købes hos Matas, i helsekostforretninger og på apoteket.
Læs også
Fakta om vitaminer og mineraler
B6-vitamin har mange sundhedsfordele
B-vitaminerne har stor betydning for dit helbred
PMS kan skyldes ubalancer i skjoldbruskkirtlen
Når overgangsalderen spiller én et puds
Kvinders helbred: PMS og endometriose
Agnus Castus mod PMS
Folsyre og B6-vitamin mindsker risikoen for abort
Anprisninger: B6-vitamin (pyridoxin)