B12-vitamin (Cobalamin) B6-vitamin (Pyridoxin) B9-vitamin (Folsyre) Folkesundhed

B-vitaminer kan måske beskytte kvinder over 65 mod kræft

Et dagligt tilskud af B-vitaminer kan måske reducere risikoen for brystkræft og andre invasive former for kræft hos kvinder over 65, viser et amerikansk forsøg. Men hos unge kvinder kunne man ikke iagttage nogen beskyttende eller skadelig virkning, viser resultaterne, som blev offentliggjort i denne uges udgave af Journal of the American Medical Association (JAMA).

Over 5.000 kvinder med høj risiko for udvikling af kredsløbssygdomme deltog i forsøget, som undersøgte virkningen af et dagligt tilskud af folsyre, B6-vitamin og B12-vitamin på risikoen for udvikling af kræft. “Hvis resultatet [dvs. at kræftrisikoen for kvinder over 65 nedsættes] er reelt og kan underbygges, kan det have stor betydning for folkesundheden, fordi antallet af tilfælde af kræft er højt blandt ældre. Resultatet er biologisk plausibelt, fordi man ved, at ældre har øget behov for disse B-vitaminer”, skriver forskningsleder Shumin Zhang fra Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School.

Folsyre, B6-vitamin og B12-vitamin menes at spille en vigtig rolle i forebyggelsen af kræft, fordi vitaminerne spiller en vigtig rolle for opretholdelsen af DNA-integritet og regulering af gén-ekspressionen – begge vitale processer for raske cellers normale funktion.

Forsøget i detaljer

Zhang og hans kolleger undersøgte sammenhængen mellem risikoen for at udvikle en kræftsygdom og indtagelse af B-vitamin blandt 5.442 deltagere (med en gennemsnitsalder på 62,8 år) i det såkaldte WAFACS-forsøg (Women’s Antioxidant and Folic Acid Cardiovascular Study). Enten led de deltagende kvinder af en eller anden form for kredsløbssygdom, eller også var tre eller flere risikofaktorer for kredsløbssygdom til stede.

Forsøget strakte sig over 7,3 år, og i denne periode fik halvdelen af kvinderne et dagligt tilskud af

  • folsyre (2,5 mg)
  • B6-vitamin (50 mg)
  • B12-vitamin (1 mg)

mens den anden halvdel fik placebo. I løbet af forsøgsperioden diagnosticerede man 379 nye tilfælde af invasiv kræft – 187 i B-vitamin-gruppen og 192 i placebogruppen.

Der var ingen forskelle i risikoen for at udvikle total invasiv kræft eller brystkræft, når man betragtede deltagerne under ét. Men hos kvinder i alderen 65 år og derover gav tilskud af B-vitamin en statistisk signifikant reduktion på 25 og 38 % i risikoen for at udvikle henholdsvis invasiv kræft og brystkræft. Forskerne bemærker, at observationerne kan skyldes tilfældigheder.

B-vitaminer kan måske beskytte kvinder over 65 mod kræftLæs også
Folsyre, B6 og B12 beskytter hjerte og kredsløbB-vitaminer kan måske beskytte kvinder over 65 mod kræft
B-vitaminer kan måske beskytte kvinder over 65 mod kræftPotentielle kræfthæmmere
B-vitaminmangel er almindelig hos ældre mennesker
B2-vitamin, folsyre og kræft i tyk- og endetarmen
B6-vitamin kan reducere risikoen for visse former for brystkræft
B12 – vitaminet, ældre ofte mangler
For lidt E-vitamin hos patienter med livmoderhalskræft
Ellagitanniner – kuren mod kræft?

Kilde
Zhang SM et al. Effect of Combined Folic Acid, Vitamin B6, and Vitamin B12 on Cancer Risk in Women. Journal of the American Medical Association, 2008, bd 300, udg. 17, 2012-2021.