Folkesundhed Naturmidler

Ligtorne – hjælp til en af hverdagens plager

Det er næsten altid din egen skyld, hvis du får en ligtorn. Årsagen til lidelsen er for smalle og ubekvemme sko, der gennem lang tid trykker på huden oven på tæernes knogler. Ligtornen er faktisk tæernes måde at beskytte sig på. Men i stedet for at afværge trykket fra skoene bliver huden fortykket. Det betyder, at der bliver endnu mindre plads i skoene – og så er du kommet ind i en ond cirkel!

En ligtorn er en kegleformet fortykkelse af hudens hornlag, og den kan være lokaliseret i området omkring tæerne, fodsålen, hælen og fodryggen. I midten af ligtornen vokser en lille horntap ned i vævet, og det er den, der gør ligtornen så smertefuld. Men det er ikke kun på grund af smerterne, der skal gøres noget ved ligtornen. Lader du blot stå til, får den blot lov til at brede sig, og det kan den føre til betændelse i vævet omkring knoglerne og til bylder på tæerne.

Hvis man vil forebygge ligtorne, skal man sørge for at gå i fodtøj, der ikke klemmer – og gå på bare fødder så ofte som muligt.

Sådan slipper du af med en ligtorn

  • Sid med fødderne i blød i 10 minutter i sæbevand eller varmt vand med otte dråber tetræolie – det desinficerer, afspænder og blødgør huden. Fil derefter forsigtigt på ligtornen med pimpsten, og gentag behandlingen igen næste dag.

Eller

  • Læg et stykke løg på ligtornen, vikl et klæde fast om og lad det sidde i et stykke tid. Saften fra løget kan i mange tilfælde løsne kernen i ligtornen.

Eller

  • Smør kristpalme- eller hørfrøolie på den forhornede hud.

Eller

  • Lav et løgudtræk ved at overhælde skiver af almindeligt husløg med 4 spsk kogende vand og lad det trække i 10 minutter, så det bliver lunkent. Dyp et klæde i udtrækket, vridr det og læg det på ligtornen. Tag et tørt klæde, bind det fast omkring og lad det virke natten over.

Det skal du IKKE gøre

Det er vigtigt, at du aldrig forsøger at fjerne en opblødt ligtorn ved hjælp af en saks eller en kniv – du løber nemlig en stor risiko for, at der går betændelse i ligtornen. Er ligtornen stor, er det bedst at lade en professionel (læge eller autoriseret fodplejer) fjerne den. Og specielt, hvis du er diabetiker, gælder det, at lige meget hvor stor eller lille ligtornen er, så skal du overlade det til en ekspert at fjerne den.

Læs også
Kristpalmeolie kan bruges til mange formål
Kristpalmeolie – et virksomt naturmiddel fra Østen
Tetræolie – et must i dit husapotek
Tetræolie til alle formål
Vores fødder er hjemsted for ca. 200 forskellige slags svamp
Rygere får kolde fødder
Tape tager vorterne